Annonce
Fredericia

Ingen 6. juli uden 6. Juli-gardister i gaden

Ingen 6. juli uden 6. Juli Garden. Gardisterne var trukket i uniformer og instrumenter og sørgede for marchstemning i Danmarksgade og de øvrige gader i midtbyen i anledning af 6. juli. En stor buket af røde og hvide nelliker blev siden lagt ved Landsoldaten. Foto: Søren Gylling
Selv om 6. juli var sat på standby i år, sørgede 6. Juli Garden for, at der alligevel kom lidt musik i gaden og march langs den faste rute.
Annonce

Fredericia: Normalt ville kanonbrag have taget imod 6. Juli Garden og de øvrige marcherende i Danmarksgade mandag middag, men ikke i corona-året 2020. Kun en tavs landsoldat tog imod sammen med nogle afventende fredericianere, som var gået i forvejen for den lille procession.

Tamburorkestret spillede "Den gang jeg drog afsted" og marcherede ruten rundt i byen med en lille flok trofaste 6. juli-gæster bag sig.

- Det er ikke helt det samme, men dejligt, at de gør det, lød det fra en mor med et par børn i følget.

I perlegruset på Landsoldatpladsen gjorde garden holdt. Med behørig corona-afstand mellem gardisterne blev der lagt an til blomsterlægning ved foden af Bissens statue, som kunne være taknemmelig for en ekstra buket ved soklen. Antallet af buketter ved pladsen er historisk lavt, selv om 6. Juli Komiteen havde opfordret til at holde fast i traditionen, fordi den måtte gøres på egen hånd.

Annonce

Revanche næste år

Men det hænger sandsynligvis sammen med, at der ikke har været arrangementer ud over kranselægning hverken 5. eller 6. juli ved hverken krigergrav eller på Landsoldatplads.


En tradition, som egner sig megagodt til 6. juli-på-egen-hånd, er at lægge blomster ved Krigergraven og Landsoldaten, som vi plejer. Lad os gøre det!

Opfordring fra 6. Juli Komiteen som ikke helt blev hørt


Noderne var på plads til den traditionelle 6. Juli-musiceren. Foto: Søren Gylling

Efter buketten af røde og hvide nelliker var lagt på plads, og i respekt vist for den ukendte soldat marcherede gardisterne videre i gadebilledet.

Under en normal 6. juli ville processionen være på længde med en god del af Danmarksgade, men det kunne garden trods alt ikke præstere.

6. juli blev sluttet med musik og ikke de sædvanlige hurraråb for hendes majestæt. De må komme i 2021, hvor 6. juli Komiteen har lovet, at der skal tages revance for årets virusramte mindefest.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Sikkerhed ved Østerstrand: Forbud mod hovedspring skærpes

Fredericia

Tak for kaffe: Ølbrygger åbner kafferisteri i Fredericia

Annonce