Annonce
Fredericia

Ingen bekræftede tilfælde på IBC - men flere elever har festet med smittede fra Fredericia Gymnasium

En række elever fra IBC Lillebælt er selv blevet testet for coronavirus, efter mindst 11 elever fra Fredericia Gymnasium er testet positive. Arkivfoto: Thomas Kvist Christiansen
Seks-syv elever fra IBC Lillebælt i Erritsø er taget hjem fra skole for at blive testet for coronavirus, men campuschef Jakob Lund har endnu ikke hørt om bekræftede tilfælde blandt skolens elever.
Annonce

Erritsø: Nyheden om flere tilfælde af coronasmittede blandt elever på Fredericia Gymnasium har bredt sig til en anden af kommunens ungdomsuddannelser.

På IBC Lillebælt, hvor omkring 1000 elever til daglig sidder på skolebænken, er campuschef Jakob Lund opmærksom på smittetilfældene på Fredericia Gymnasium, men torsdag eftermiddag havde han endnu ikke hørt, at der skulle være smittetilfælde blandt IBC-elever.

- Jeg har hørt, at flere elever har været til det, jeg gætter på, er den samme fest som nogle ude fra STX, siger Jakob Lund.

Annonce

Fra samme klasse

Det er angiveligt gymnasieelever, der har deltaget i den fest, som efterfølgende er konstateret smittet med covid-19. De IBC-elever, der var med, er taget hjem for at blive testet, fortæller campuschefen.

- Det har ikke haft nogen betydning endnu, andet end det selvfølgelig skaber en masse usikkerhed og diskussion af, om man nu har været i nær kontakt, eller man ikke har været i nær kontakt. Der prøver vi på at være ansvarlige, fordi det fylder meget, og fordi det er vigtigt for os at prøve at begrænse smitten, siger han.


Det har ikke haft nogen betydning endnu, andet end det selvfølgelig skaber en masse usikkerhed, og diskussion af, om man nu har været i nær kontakt, eller man ikke har været i nær kontakt

Jakob Lund, campuschef IBC LIllebælt


Så vidt Jakob Lund er orienteret er de seks-syv elever alle fra samme klasse.

For at orientere og informere eleverne har Jakob Lund derfor været rundt i klasserne for at tale med eleverne torsdag.

- Vi kommunikerer ud i vores system, og så er vi rundt i klasserne og fortælle om det her og understrege, hvor vigtigt det er, og selvfølgelig for at give eleverne mulighed for at stille spørgsmål, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Vi finder os ikke i sexchikane

Annonce