Annonce
Fredericia

Ingen kø til coronatest i Korskærparken til formiddag: Mange stod længe i kø mandag

Mandag var corona-testbilen i Korskærparken, hvor mange fredericianere tog imod tilbuddet om at blive testet for sygdommen. Testbilen er der også i dag, tirsdag, og tirsdag formiddag var der kun få minutters ventetid. Foto: Morten Kiilerich
Annonce

Fredericia: Mandag havde Region Syddanmark sendt en testbil til Korskærparken, så fredericianere uden symptomer fik en chance for at blive testet for coronavirus.

Det tog mange imod, og der var i løbet af dagen kø på op til 40 minutter.

Den store interesse fik Region Syddanmark til at sende testbilen til Korskærparken igen tirsdag, og allerede en halv time før åbningen kl. 9, stod folk i kø. Det oplyser projektleder for Den Boligsociale Helhedsplan Kasper Søstrøm.

Men kl. 9.38 var der kun få minutters ventetid.

Her står kun tre personer i kø, fortæller Kasper Søstrøm.

Region Syddanmark har endnu ikke oplyst, hvor mange der blev testet mandag, men ifølge Kasper Søstrøm var der mange fredericianere forbi - ikke kun beboere i Korskærparken.

- Der var mange, og folk har vist en god adfærd i køen. Testvognens folk har sagt, det var et godt sted at være. Jeg tror, det er folk fra hele byen, som kom i går, for der var mange ansigter, man ikke har set før, fortæller han og fortsætter:

- Jeg tror, folk ser det som en god mulighed for at blive testet uden at booke tid, men bare skal stå lidt i kø og så har gjort det før eller efter arbejder. Så vi håber, testvognen kommer igen, hvis corona fortsætter, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce