Annonce
Trekantområdet

Ingen koncerter i forsamlingshuset resten af året: - Vi er tæt på at være grædefærdige

Uffe Elvej står i spidsen for den gruppe mennesker, som arrangerer koncerter med fortrinsvis folkemusik i Hejlsminde Forsamlingshus. Corona-situationen har ramt musikken, og efterårets tre koncerter er udskudt et år. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Folkene bag koncerterne i Hejlsminde Forsamlingshus har besluttet, at efterårets og vinterens koncerter udskydes et år. Næste koncert på programmet er den 8. februar næste år, men datoen skal tages med forbehold for udviklingen i corona-situationen.
Annonce

Hejlsminde: Hverken Halfdanskerne, Tørfisk eller Ann-Mette Elten kommer til at spille i Hejlsminde Forsamlingshus i de kommende måneder. Corona-situationen har ryddet kalenderen for musik.

- Vi er tæt på at være grædefærdig, for de tre koncerter havde vi set meget frem til, siger Uffe Elvej på vegne af  "Folk i Hejlsminde", der siden 1998  har arrangeret koncerter i det lokale forsamlingshus.

Den koncert, som Tørfisk skulle have spillet i Hejlsminde Forsamlingshus her i efteråret, var udsolgt, og 30-40 mand stod på venteliste. På grund af corona-situationen er koncerten rykket til den 18. november 2021. Uffe Elvej forklarer, at det sker af hensyn til  alles tryghed og sikkerhed.  Arkivfoto:  Mads Dalegaard

Beslutningen kommer oven på stigningen i antallet af smittetilfælde og de nyeste restriktioner.

- Vi kan ikke gennemføre, hvis vi skal overholde reglerne om, at hver gæst skal have fire kvadratmeter plads, hvis han eller hun skal have lov til at synge med. Det vil betyde, at vi kan have 25-30 mennesker inde inklusiv musikerne og alle os, der er med til at arrangere. Så forsvinder alt, der hedder balance i økonomien. Den anden ting er selvfølgelig risikoen for at blive epicenter for et coronaudbrud. Den risiko vil vi meget nødig have siddende på vores skuldre, så vi synes ikke, at vi kunne gøre andet, forklarer Uffe Elvej.

Han glæder sig over at have mødt stor forståelse fra de musikere, der skulle have spille. Der er indgået nye aftaler med dem på stort set samme tidspunkt næste år.

- Musikerne er hårdere ramt end vi er, for vi har jo ingen udgifter før koncerterne er i gang. Musikerne har til gengæld overhovedet ingen indtægter, før koncerterne er i gang, og de har ingen støttepakker af nogen art, fortæller han.

Alle, der havde fået bekræftelse på, at de er med på gæstelisten til de planlagte koncerter, vil i øvrigt blive overført til næste års koncert.

Annonce

Et år uden musik

Den seneste koncert i forsamlingshuset blev spillet i februar.

- Den planlagte koncert med Other Roads i marts aflyste vi, fordi flere gæster sagde, at de ikke turde komme, og så blev os, der stod bag koncerten hurtigt enige om, at det turde vi heller ikke. Umiddelbart herefter kom de kraftige restriktioner fra regering og Folketing.

Første koncert er sat i kalenderen den 8. februar næste år, hvor Eleanor Shanley har lovet at komme og spille, så det bliver mindst et år uden koncerter.

- Vi håber, at vi kan gennemføre til februar. Vi lukker nok for billetsalget ved 50 solgte billetter og håber også på, at restriktionerne bliver lempet og situationen er mere normal på det tidspunkt, så vi kan gennemføres. Men koncerten udbydes med alle mulige forbehold, siger han.

Koncerter i Hejlsminde Forsamlinghus

Koncerten med Halfdanskerne er rykket frem til 15. september 2021.

Koncerten med Tørfisk er rykket frem  til den 18. november 2021.

Koncerten med Ann-Mette Elten er rykket frem til den 16. december 2021.

Derudover er det aftalt, at Eleanor Shanley skal spille i Hejlsminde Forsamlingshus den 8. februar 2021. Other Roads den 19. april. The Quiggs den 12. oktober 2021.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Brudekjole-kreatør har vokset sig for stor til nuværende lokaler og flytter ind på Axeltorv

CORONAVIRUS

Live: Alkoholregler får Netto og Føtex til at lukke tidligere

Fredericia For abonnenter

Klar tale til minister og ordførere: Private aktører skal bidrage til Fredericia Teater version 2.0

Annonce