Annonce
Fredericia

Ingen tøven i FHK: Derfor tilknyttede klubben en defensiv profil netop nu

Rasmus Boysens tilgang til FHK skal ikke ses som et udtryk for defensiv panik. Men klubben ville ikke forbigå muligheden for at få ham. Arkivfoto: Jørgen kirk
FHK hentede ikke Rasmus Boysen for at lukke et akut hul i defensiven. Tilgangen skal mere ses som en rettidig investering i fremtiden.
Annonce

Fredericia: Fredag trænede Rasmus Boysen for første gang med sin nye klub FHK.

Forsvarsspecialisten falder på et tørt sted, fordi Rasmus Jensen sidder ude med en diskusprolaps. Men FHK's træner Jesper Houmark har flere gange betonet, at forsvaret ikke alene er ansvarlig for de mange mål, klubben har lukket ind i sæsonens første fire kampe.

Hvorfor forstærke defensiven med en markant profil, hvis den er nogenlunde velfungerende?

- Vi har holdt øje med Rasmus i forhold til at forstærke os til den kommende sæson, og da muligheden bød sig for at få ham, var vi nødt at slå til. Jeg ved, han har haft bud fra andre danske ligaklubber, der gerne ville have fat i ham. Hvis vi havde tøvet, var han nok skiftet til en anden klub, og så kunne vi jo ikke tilknytte ham om 10 måneder, siger Jesper Houmark og fortsætter:

- Der har været enkelte kampe, hvor vores forsvar ikke har stået der, hvor vi gerne ville. Men Rasmus' tilgang er ikke en panikhandling.

Annonce

Tid til at falde ind

Rasmus Boysen kan ikke være med mandag mod Kolding IF, fordi man som spiller har en karantæne på 10 dage, når man skifter fra en klub til en anden under en sæson. Derfor er han først spilleberettiget fra 2. oktober.


En markant profil allerede nu er da med til at forstærke forsvaret.

Jesper Houmark, FHK-træner


Det giver ham mere tid til at falde ind på sit nye hold. Spørgsmålet er, hvor lang tid han skal bruge til at ramme topniveauet,

- Det er et godt spørgsmål. Heldigvis kender jeg mange af spillerne fra tidligere, og jeg kender også ligaen. Jeg håber, det går hurtigt, men det kan godt tage lidt tid, siger Rasmus Boysen.

Samme holdning har Jesper Houmark.

- Det kommer an på, hvordan han falder ind i måden, vi dækker op på. Vi dækker lidt anderledes op, end han er vant til i Elverum. Det er også fordelen ved, at han ikke direkte afløser nogen i denne sæson. Det giver os tid til at finde den rette position til ham, siger træneren.

Annonce

Ingen Messias

FHK har lukket 34 mål ind i snit i de første fire kampe, men man skal ikke forvente, at Rasmus Boysen kommer ind som proppen, der lukker hullet.

- Jeg er ingen Messias. Det er hele truppen, som skal løfte i samlet flok. Men jeg vil gøre alt for at hjælpe, siger forsvarsspilleren.

Man kommer ikke langt ved kun at fokusere på defensiven, påpeger han.

- Fredericia er et hurtigt spillende hold. Jo flere gange, modstanderholdet kommer ned i vores ende, des flere gange vil de også score, siger han.

Han var glad for sin tid i Norge, men han skifter til FHK af en grund.

- Den sidste sæson var den bedste i min karriere. Men der blev skiftet rundt deroppe med mange nye spillere og en ny træner, og min rolle blev mindre end i sidste sæson, siger han.

I sidste ende var tilbuddet fra FHK mere dragende end at blive i Norge.

- Jeg og familien har haft det godt deroppe, men nogle gange går det hurtigt i håndboldsporten og der var flere plusser i FHK end at blive i Norge, siger han.

Rasmus Boysens første kamp bliver mod Aalborg den 6. oktober.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112 For abonnenter

55-årig skal flere år i fængsel: Politiet fandt haglgeværer, rifler og masser af ammunition på adresse i Fredericia

Debat

Køb fransk!

Fredericia

Fynsk teater lægger billet ind på Fredericia Teaters million-tilskud fra staten: - Vi skal rykke hurtigt nu

Annonce