Annonce
Danmark

Ingen ville føre kontrol med kampfly: Nu overtager staten alligevel tilsynet fra Haderslev Kommune

Staten overtager tilsynet med Flyvestation Skrydstup samt støjen fra kampflyene. Dermed bliver Haderslev Kommunes ønske opfyldt. Arkivfoto: Jacob Schultz
Selvom staten har nægtet at påtage sig tilsynet med blandt andet støj fra Flyvestation Skrydstrup og de nye F-35-kampfly, er det nu fra politisk hold blevet besluttet, at Miljøministeriet skal overtage opgaven fra Haderslev Kommune. Borgmester H.P. Geil er lettet.

Tilsyn: Når de nye F-35-kampfly rykker ind på Flyvestation Skrydstrup fra 2023, overgår tilsynet med blandt andet støj til staten.

Det er et resultat af de politiske forhandlinger, der har foregået i forbindelse med kompensationsmodellen til de berørte naboer.

- Vi har lyttet til den klare bekymring fra kommunen (Haderslev, red.) og fundet en mulighed for, at staten kan overtage tilsynet. Jeg ønsker et godt naboskab, som skal fortsætte i lang tid fremover, siger forsvarsminister Trine Bramsen (S).

Haderslev Kommune har siden 1999 ført tilsyn med, at Flyvestation Skrydstrup overholder sin miljøgodkendelse. En godkendelse, der sætter rammerne for flyvestationens aktiviteter i forhold til eksempelvis støj, luftforurening og opbevaring af affald. Kommunen bad i maj daværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) samt Forsvarsudvalget om, at staten påtog sig opgaven.

Annonce

Sagen om F-35-kampflyene

9. juni 2016 blev der indgået en bred politisk aftale om at købe 27 F-35-kampfly, der skal erstatte de nuværende F-16-fly.

Flyene får base på Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland, og de første kampfly ankommer i 2023. De sidste ankommer i 2026.

Efter flere udsættelser kunne Forsvarsministeriet i april 2019 præsentere de endelige støjberegninger, der viser, hvor meget flyene vil genere borgere i lokalområdet.

Beregningerne viste, at 895 boliger vil opleve gennemsnitlig støj fra kampflyene over det tilladte støjniveau på 55 decibel i bymæssig bebyggelse og 60 decibel i landområder. Til sammenligning overskrides støjgrænserne for 41 boliger ifølge de nuværende støjberegninger for F-16-kampflyene.

F-35-flyene vil lette og lande cirka to gange om dagen på hverdage.

Fredag landede den endelige plan for kompensation til de naboer, der bliver berørt af støjen.

En byrde lettet

At det nu sker, letter en byrde, understreger borgmester H.P Geil (V).

- Det er en problemfyldt opgave med alt den opmærksomhed, der har været på det. Det er en opgave, som ingen ønsker, siger han og understreger, at kommunen de seneste år har modtaget flere og flere klager på baggrund af den store debat om de nye kampfly og den støj, de fører mig sig.

Ifølge ham er det kompliceret at behandle klagerne og føre tilsyn, fordi kommunen ikke altid har adgang til oplysninger om flyvestationens aktiviteter. Det gælder eksempelvis i kriglignende situationer, at Forsvaret kan hemmeligholde oplysninger. Kommunen er da også blevet anklaget for at svigte sin rolle som tilsynsmyndighed. Det skete blandt andet i forbindelse med Jyllands-Postens afdækning af, at Flyvestation Skrydstrup i 7 ud af 12 tilfælde ikke har overholdt grænsen for, hvor meget de nuværende F-16-kampfly måtte larme.

National sikkerhed

Meldingen om, at staten påtager sig tilsynsopgaven, kommer efter at koncernstyringsdirektør i Forsvarsministeriet, Per Pugholm Olsen, over for avisen Danmark i starten af november afviste, at det ville blive tilfældet. Ligeledes har Miljø- og Fødevareministeriet afvist over for Haderslev Kommune. Trine Bramsen mener fortsat, at tilsynet egentlig er en kommunal opgave, og at Haderslev Kommune godt ville kunne løfte opgaven. Men kampflyene er så vigtige for Danmarks sikkerhed, at man nu fra politisk hold har gjort en undtagelse, fortæller hun.

- I en tid, hvor vi ser trusselsbilledet forværret, og vi ser, at vi ikke i samme grad kan føle os trygge, så er det væsentligt, at vi har et flyvestationsområde, som fungerer. Det handler om vores nationale sikkerhed, siger hun.

Er det ikke uhensigtsmæssigt, at staten skal føre tilsyn med sig selv?

- Så skal man have meget lidt tillid til det samfund, vi lever i. Jeg har fuld tillid til, at Miljøministeriet kan løfte den opgave. Det er jo ikke Forsvaret, siger Trine Bramsen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Forbipasserende smadrede ruder

Debat

Debat: Prostitution er dybt skadeligt – lad os hjælpe udsatte ud

Regeringer er forskellige. Der er røde, der er blå. Men der er først og fremmest de politiske ideologier og værdier til forskel. Derfor er der nogle af de opgaver, man ”arver” som ny minister, som man slet ikke kan se sig selv i politisk. Sådan er det for mig, når det kommer til prostitution. Her nedsatte den tidligere VLAK-regering en arbejdsgruppe, som blandt andet skulle se på normalisering af prostitution som erhverv. Arbejdsgruppen var et udtryk for, at der i den tidligere regering var liberalistiske strømme med stærk tro på markedets velsignelser – også når det kommer til køb og salg af menneskers kroppe til sex. Det er i mine øjne helt misforstået – og et mærkeligt skønmaleri – at tale om prostitution som et normalt erhverv på linje med dét at være tømrer eller folkeskolelærer. Prostitution kommer med en meget høj pris: udnyttelse, vold og voldtægter. Et arbejdsmiljø, der er hårdt, og som giver skader på krop og psyke. Fra kønssygdomme til PTSD, angst og depression. Man kan slå vejen forbi en af Rederne, der er et frirum for gadeprostituerede. Her kan man høre om en hverdag præget af ofte ubehandlet psykisk sygdom, stofmisbrug, rådne tænder, ubehandlede fysiske sygdomme, stor utryghed og alt for mange, der udsættes for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre i prostitutionsmiljøet. VIVE’s kortlægning af prostitution bekræfter det billede og beretter i øvrigt om, hvordan en del borgere med prostitutionserfaringer giver udtryk for, at de har psykiske problemer som stress, PTSD, angst, depression, bipolar lidelse, søvnproblemer og personlighedsforstyrrelse. For dele af dem er det i kombination med et misbrug af hash, heroin, amfetamin, kokain eller alkohol. Ifølge VIVE’s kortlægning bliver mennesker i prostitution udsat for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre personer i prostitutionsmiljøet. I gadeprostitution har 41 procent oplevet vold inden for et år. Men også i escortprostitution, som mange ellers forbinder med de glamourøse billeder fra Pretty Woman, har hver fjerde været udsat for vold. Flere mennesker i prostitution er også utrygge ved risikoen for at blive udsat for vold og voldtægt. Vi skal have færre – ikke flere – mennesker ind i prostitution. Og arbejdet for bedre vilkår for prostituerede handler om at lappe de huller i vores velfærdssamfunds sikkerhedsnet, som de er faldet igennem. Det skal ske med en bedre sundhedspolitik, så ingen prostituerede bliver udskrevet fra sygehusene til gaden, fordi de ikke kan rummes på de travle sygehusafdelinger med deres mange forskellige problemer. Det skal ske med ordentlig behandling af psykiske sygdomme og traumer. Og det skal ske med bedre hjælp til sociale problemer som hjemløshed og dyb gæld. Arbejdsgruppens mål om at forbedre forholdene for de prostituerede lægges på ingen måde i graven. Tværtimod skal vi gøre mere for at hjælpe mennesker i prostitution til bedre forhold – og hjælpe flere ud af prostitution. Jeg anerkender, at nogle prostituerede i Danmark befinder sig i en juridisk gråzone. På den ene side er det lovligt at prostituere sig, hvis man ellers er over 18 år, er registreret som selvstændigt erhvervsdrivende og betaler skat. Men på den anden side er prostitution som erhverv ikke et lovligt erhverv. Derfor kan man som prostitueret for eksempel ikke blive medlem af en A-kasse. Men for de udsatte kvinder, der trækker på gaden for at få råd til det næste fix, eller som er ofre for menneskehandel og betaler af på en gæld til menneskesmuglerne ved prostitution, er svaret ikke A-kasse. Flere borgerlige leger med tanken om at give prostituerede ret til dagpenge. Men med dagpengesystemet følger pligter: at man står til rådighed selv. Og er en branche anerkendt, kan man ikke som ledig sige nej til at stå til rådighed for også den del af arbejdsmarkedet. Så med en liberalisering eller normalisering skulle vi så se ledige anvises til virksomhedspraktik på et bordel? Og hvad med arbejdsmiljølovgivningen? Ville en ufrivillig graviditet på baggrund af et sprunget kondom tælle som en arbejdsskade? Skulle en gruppevoldtægt udløse strakspåbud fra Arbejdstilsynet? Ville den nedslidte prostituerede, der ender med stomi på grund af for mange anale penetrationer, skulle have erstatning for tabt arbejdsfortjeneste? Det er brutale spørgsmål, der samtidig udstiller det absurde i at betragte prostitution som et normalt erhverv. Betyder det så, at den lykkelige luder ikke findes? Nej, det gør hun sikkert. Men jeg tror, der er en grund til, hun altid omtales i ental. Jeg vil gerne lytte til de ressourcestærke prostituerede i forhold til, hvordan vi kan sikre bedre forhold. Men mit fokus vil altid være at hjælpe de udsatte kvinder ud af prostitution og til et tryggere liv. Ikke at gøre branchen mere attraktiv at gå ind i.

Middelfart

Middelfart på verdenskortet til sommer: Amerikanske rocklegender giver kæmpekoncert under Lillebæltsbroen

112

Pirattaxa blev dyrt bekendtskab for 51-årig

Annonce