Annonce
Trekantområdet

Inhabil eller ej? Fiskeglad SF'er sprællede i nettet på byrådsmøde

Byrådsmedlem Allan Pedersen (SF) er en ihærdig sportsfisker og medlem af bestyrelsen for foreningen Saltvandsfiskeren, der blandt andet arrangerer den legendariske Vejle Fisker-konkurrence. Det bragte ham i en penibel situation ved byrådsmødet onsdag. Arkivfoto: Torben Glyum
Allan Pedersen fremsatte et forslag på vegne af SF - men en byrådskollega var i tvivl, om det stod for Socialistisk Folkeparti eller Saltvands Fiskeren ...

Vejle: "Jeg troede, at SF stod for Socialistisk Folkeparti - men det står åbenbart for Saltvands Fiskeren."

Sådan lød det onsdag eftermiddag fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Alex Vejby Nielsen.

Den ironiske kommentar var rettet mod byrådskollegaen Allan Pedersen. Dermed måtte den joviale og humoristiske SF'er smage sin egen medicin, og rent faktisk balancerede byrådsmedlemmet med snart tre år på bagen på kanten af inhabilitet.

Annonce

Sagen var ellers forholdsvis banal. Vejle Byråd skulle tage stilling til sammensætningen af en styregruppe for Projekt Sund Fjord, der blev sat i gang for snart et år siden.

I den forbindelse foreslog SF, at også foreningen Saltvandsfiskeren blev repræsenteret - og det blev lagt i munden på Allan Pedersen at argumentere for ideen.

Der er bare det problem, at Allan Pedersen selv er bestyrelsesmedlem i foreningen. Det kom frem i løbet af debatten og forklarede, hvorfor Allan Pedersen flere gange rodede sig ud i at bruge ordet "vi" i sin argumentation for, at byrådet skulle trække på den viden, foreningen har om forholdene i Vejle Fjord.

SF'er: Jeg begik en kæmpefejl

Hans indlæg fik flere kolleger til at reagere. Den socialdemokratiske gruppeformand, Martin Sikær, var første politiker til at spørge ind til eventuel inhabilitet, og den konservative Dan Arnløv bed så at sige på krogen og bad om en juridisk vurdering.

De sidder i styregruppen

Følgende relevante interessenter er  repræsenteret  i styregruppen  for Projekt Sund Fjord (Fjordgruppen)::

  • To lokalpolitikere fra natur- og miljøudvalget, Lars Schmidt (V), formand, og Morten Skovlund (S)
  • Landbruget
  • Danmarks Naturfredningsforening
  • Vejle Amatørfiskerforening
  • Syddansk Universitet
  • Miljøstyrelsen

Det fik Allan Pedersen tilbage på den virtuelle bane. Byrådsmødet blev endnu en gang afviklet som et online-møde, og på skærmen tonede Allan Pedersen frem med følgende tilståelse:

- Det er en kæmpefejl, jeg har lavet. Det er altså ikke mig, der skal ind, men et andet medlem. Jeg er medlem af bestyrelsen, og det er en brøler, jeg har begået, for det er SF, der stiller forslaget.

Annonce

Bad om juridisk vurdering

I løbet af debatten bad borgmester Jens Ejner Christensen (V) byrådssekretær Michael Hein om en vurdering - og selvom Allan Pedersen altså er bestyrelsesmedlem i Saltvandsfiskeren, nåede juristen frem til, at SF'eren ikke var inhabil.


Vi sov i timen, da styregruppen blev nedsat, og nu så vi en chance, da sagen var på byrådets dagsorden. Men jeg skal ikke ind i styregruppen.

Allan Pedersen (SF), byrådsmedlem


Skaden var dog sket - og i sidste ende valgte SF at trække ændringsforslaget.

Nu må foreningen Saltvandsfiskeren "nøjes" med at blive konsulteret og bidrage med viden, hvad formanden for styregruppen for Projekt Sund Fjord, Lars Schmidt (V), lovede ville ske under alle omstændigheder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Hun var SÅ forsigtig, men endte alligevel med at smitte hele familien: Nu advarer Gitte alle andre mod at lade corona-paraderne falde

Fredericia For abonnenter

Fagforening havde 11 sager på Ulleruphus: Leder stoppede efter henvendelse

Annonce