Annonce
Udland

Irans udenrigsminister på overraskende lynvisit ved G7-møde

-/Ritzau Scanpix
Vejen frem er vanskelig, men værd at forsøge, lyder det fra Irans udenrigsminister efter møde med Macron.

Irans udenrigsminister, Mohammad Javad Zarif, kom søndag på et overraskende lynvisit til G7-topmødet i Biarritz.

Et fly, som tilhører den iranske regering, landede i den franske by søndag eftermiddag, efter at lederne af G7-landene tidligere havde drøftet krisen med Iran.

Zarif kørte direkte fra den lille lufthavn i Biarritz til den bygning, hvor lederne af verdens største demokratier havde diskuteret, hvordan man skal håndtere uenigheden om Irans omstridte atomprogram.

Den iranske udenrigsminister gik direkte til det første møde med sin franske kollega, Jean-Yves Le Drian, siger en højtstående fransk embedsmand til nyhedsbureauet AP.

Siden sluttede præsident Emmanuel Macron samt britiske og tyske embedsmænd sig også til mødet, oplyser en embedsmand i det franske præsidentpalads til nyhedsbureauet AFP.

- Drøftelserne er positive og fortsætter, siger embedsmanden.

Han tilføjer, at beslutningen om at invitere Zarif blev taget "i overensstemmelse med USA, i perfekt harmoni".

Men en embedsmand i Det Hvide Hus oplyser, at præsident Donald Trump ikke på forhånd var varslet om, at Zarif skulle ankomme til kystbyen i det sydvestlige Frankrig, hvor G7-lederne mødes.

Det understreges både fra iransk og fransk side, at der ikke var planlagt møder mellem amerikanske og iranske repræsentanter.

Flyet med den iranske udenrigsminister om bord lettede fra Frankrig igen ved 20-tiden søndag efter mere end tre timers møder.

- Vejen frem er vanskelig. Men den er værd at forsøge, skrev Zarif på Twitter efter møderne i Biarritz.

Macron og Trump holdt lørdag et to timer langt møde, hvor de diskuterede spørgsmålet om Iran. Det var også et hovedemne ved middagen lørdag aften, hvor alle G7-lederne deltog.

Det lykkedes ikke G7-lederne at finde fælles fodslag i spørgsmålet om atomaftalen, som Trump har trukket USA ud af.

Men der er enighed om, at Macron kunne være G7-landenes bindeled til Iran - en rolle han i stigende grad har påtaget sig gennem de seneste måneder.

Trump afviser dog at have indgået i den enighed, skriver AP.

- Jeg har ikke drøftet det, sagde Trump søndag morgen, men tilføjede:

- Man kan ikke forhindre folk i at tale. Hvis de vil tale sammen, taler de sammen.

Der har længe været dyb uenighed om Iran mellem USA og EU-landene. Præsident Trump trak i maj sidste år USA ud af atomaftalen og har siden udvidet sanktionerne mod Iran.

Kilder tæt på Macron siger, at der på topmødet var enighed om, at det stadig skal prioriteres mest at forhindre Iran i at udvikle atomvåben. Samtidig har det toprioritet at mindske spændingerne i Den Persiske Bugt.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Fredericia For abonnenter

Strandgæster ryster på hovedet over broføljeton: - Man kan ikke hamle op med naturens kræfter

Annonce