Annonce
Læserbrev

Især for de mindre skoler kan der blive tale om et regulært dødsstød

Endelig synes jeg, at forslaget er decideret socialt skævt. Hvis et barn ikke trives i folkeskolen, bør forældrenes pengepung ikke være afgørende for, om det er muligt at vælge et andet tilbud.

Læserbrev: Med sit finanslovforslag lægger regeringen op til at skære i statens tilskud til de frie grundskoler.

Regeringen vil reducere den såkaldte koblingsprocent fra 76 pct. til 71 pct. Ifølge Finansministeriet risikerer fri- og privatskolerne alene i Vejle Kommune at miste over 8,5 mio. kr. i tilskud årligt.

Det gør mig oprigtigt bekymret for de frie skolers fremtid og for de 121.000 børn, der sidste år gik på en fri grundskole i Danmark.

Især for de mindre skoler kan der blive tale om et regulært dødsstød, hvilket især vil gøre ondt i de mindre samfund, hvor der ikke er andre valgmuligheder.

Det er en bekymring, som jeg ikke står alene med. Formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, har tidligere udtrykt bekymring for, at forslaget kan ødelægge sammenhængskraften i lokalsamfund og forhindre børnefamilier i at flytte dertil.

Derudover har Friskoleforeningen tidligere peget på, at 100 trængte friskoler vil risikere at lukke som konsekvens af en så markant reduktion i støtten.

Endelig synes jeg, at forslaget er decideret socialt skævt. Hvis et barn ikke trives i folkeskolen, bør forældrenes pengepung ikke være afgørende for, om det er muligt at vælge et andet tilbud.

Annonce
Christoffer Aagaard Melson. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Horsensiansk fagforeningsformand om finanslov og OK20: Fint nok, men det er altså alt for små skridt

Læserbrev: Der var store forventninger til regeringen. Efter næsten to årtier med Fogh, Løkke, Thorning/Corydon og så igen Løkke er vi rigtig mange, der har fået rigtig meget for meget af den samme nyliberale politik. Og der er lyspunkter i finansloven for 2020. Farvel til opholdskrav for dagpenge. Millioner til kamp mod social dumping. Positivliste for virksomheder, der tager lærlinge. Mere menneskelig flygtningeholdning. En ambitiøs klimaplan. Opnormering i daginstitutioner og på skoler. Penge til psykiatrien. Stop for effektiviseringsbidrag. Afskaffelse af uddannelsesloft. Fint nok, men det er altså alt for små skridt. Det er som om, regeringen har fortrængt, at der er et kæmpe efterslæb, når det gælder om at vedligeholde og udbygge den danske velfærd. Mon ikke snart finansministeriets regneark som lovet bliver revideret, så velfærdsinvesteringer optræder som positive investeringer frem for udgift? Den nye finanslov afspejler ikke, at der er penge nok til fuld genopretning af velfærden efter års systematisk underfinansiering. Siden 2001 er skatter og afgifter sat ned. Provenuet i dag er mellem 45 og 50 mia. kr. lavere om året. Dertil kan lægges de mange milliarder, Skat har til gode, men ikke kan få indkrævet - for slet ikke at tale om de milliarder, der er fosset ud af statskassen til nationale og internationale svindlere. Nævnes skal også, at de 50 rigeste familier i Danmark tilsammen har en formue på 650 mia. kr. - langt over halvdelen af statsbudgettet for et år. Ejerne af Lego, Coloplast, Bestseller, Jysk, Danfoss, Ecco m.fl. har næsten firdoblet deres formuer siden 2009. Jo, der er skam penge i Danmark! Hvad afholder regeringen og dens støttepartier fra for alvor at indfri valgløfterne til både børn, unge og ældre samt Arne og de andre nedslidte på arbejdsmarkedet? Og til klimaet? Ambitiøse målsætninger er ikke tilstrækkeligt. Det kræver en pænt stor investering og politisk vilje at føre dem ud i livet. Som finansloven altså indeholder små, gode skridt, må vi se, om næste års nye overenskomster til omkring 600.000 privatansatte også gør det. Pengene er der. Sammenhold og vilje i fagbevægelsen er der. Og der er dokumentation for ekstrem grådighed og frækhed hos arbejdsgivere, ofte suppleret med uværdig og umenneskelig optræden! ("Kinesiske kokke lever som slaver". "Rumænske håndværkere med falske lønsedler" osv.) Skal overenskomstfornyelsen levere løsninger mod social dumping og for bedre løn- og arbejdsvilkår, så er kravene: Væsentlig højere mindsteløn og et kædeansvar, som kan sikre, at ansvaret for ordentlige løn- og arbejdsforhold placeres i Danmark, uanset hvor "italiensk" underentreprenøren måtte være!

Annonce