Annonce
Fredericia

Islamkritiker om moddemonstranter: Det var et lokalt shariapoliti

Rasmus Paludan er selv glad for, at han formåede at komme i dialog med så mange i løbet af søndagens demonstration ved Korskærparken i Fredericia. Dog er han træt af det "shariapoliti", der hersker. Foto: Søren Gylling

Fredericia: Søndag havde det politiske parti Stram Kurs med Rasmus Paludan i spidsen proklameret, at de ville demonstrere foran Korskærparken i Fredericia.

Et par hundrede dukkede op for at overvære demonstrationen, og selvom Rasmus Paludan selv er glad for, at han fik fine dialoger med mange, er han træt af den "udemokratiske bevægelse, som stod og råbte og skreg og vendte ryggen til".

- Det var svært for dem, der gerne ville have en dialog med mig, at komme igennem, var udmeldingen fra Rasmus Paludan efter demonstrationen.

Rasmus Paludan havde desuden selv oplevelsen af, at der søndag herskede et "lokalt shariapoliti ved demonstrationen:

- Muslimske mænd gik rundt og hev de unge muslimer væk, når de havde en dialog med mig. Det har jeg set før, men i Fredericia var det mere organiseret end tidligere.

Generelt om Fredericia-demonstrationen siger Rasmus Paludan, at det var her, han har oplevet den allermest planlagte og gennemførte indsats for at ødelægge demonstrationen.

I alt har Stram Kurs planlagt 21 demonstrationer. Efter søndagens i Fredericia, er der 15 tilbage.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce