Annonce
Udland

Italiens partier får kort frist til at danne regering

Massimo Pinca/Reuters
Hvis Italiens partier ikke samarbejder om en regering, bliver der hurtigt valg ifølge kilde tæt på præsident.

Italiens præsident, Sergio Mattarella, ønsker at se en hurtig politisk aftale om en ny regering.

Hvis det ikke sker i løbet af få dage, så vil han udskrive valg. Det siger en kilde tæt på præsidenten.

Mattarella har indkaldt partierne for at give deres bud på, om der kan dannes en ny regerende oven på den regerende koalitions kollaps.

Det var det høreradikale parti Liga med indenrigsminister Matteo Salvini i spidsen, som tidligere på måneden meddelte, at de har mistet tilliden til regeringen og koalitionspartneren Femstjernebevægelsen.

Det fik tirsdag premierminister Giuseppe Conte til at meddele, at han træder tilbage.

Præsident Mattarella skal torsdag mødes med delegationer fra Det Demokratiske Parti og Femstjernebevægelsen. Ud fra det skal han vurdere, om de to partier kan indgå i et samarbejde i regering.

Ifølge kilden vil præsidenten have klare meldinger om, hvorvidt det er en mulighed. Og der skal ske noget afgørende senest i begyndelsen af næste uge.

Femstjernebevægelsen og Conte beskylder Salvini for at have fremprovokeret den politiske krise i landet for at få et nyvalg.

Hans parti står ifølge målinger til en fordobling til cirka 34 procent af stemmerne. Det var lige så mange stemmer, som Femstjernebevægelsen fik ved seneste valg.

Men partiet, der er stiftet af komikeren Beppe Grillo, ligger nu på omkring på det halve af valgresultatet i målinger.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce