Annonce
Udland

Italiens premierminister beder om sin afsked hos præsidenten

Andreas Solaro/Ritzau Scanpix
Giuseppe Conte har fået nok af indenrigsminister Salvini og beskylder ham for at have skabt politisk krise.

Italiens premierminister, Giuseppe Conte, har tirsdag aften indgivet sin begæring om at træde tilbage til præsident Sergio Mattarella, skriver AP.

Det sker efter en tale i senatet, hvor Conte gik skarpt i rette med indenrigsminister Matteo Salvini og hans højreorienterede parti, Liga.

Han beskyldte dem for at underløbe regeringen.

Præsidenten har bedt Conte om at fortsætte som leder af et forretningsministerium.

- Det er uansvarligt at skabe en forfatningskrise midt i august, sagde Conte i sin tale i Senatet direkte henvendt til Salvini.

Salvini har stillet en mistillidsdagsorden til sin egen regering.

- Jeg afslutter eksperimentet med denne regering lige her. Jeg vil gå til republikkens præsident for at fortælle ham om min tilbagetræden, sagde Conte i sin timelange tale.

Salvinis højreradikale parti, Liga, står i meningsmålingerne til en stor sejr, og politiske iagttagere ser det som grunden til, at Salvini har udløst en regeringskrise. Han vil indkassere gevinsten ved et hurtigt valg.

Den nuværende regering består af Liga og den antiautoritære Femstjernebevægelse, der er dobbelt så stor som Salvinis parti.

Men i målingerne er rollerne byttet om. Hvis der var valg, ville Salvini være tæt på at kunne styre alene som premierminister.

- Det viser de personlige og partimæssige interesser, konstaterede Conte på senatets talerstol.

Salvini erklærede 8. august, at han havde mistet tilliden til regeringen og bebudede en mistillidsdagsorden.

Det er præsident Mattarella - og ham alene - der bestemmer, om der skal udskrives valg. Det er langtfra sikkert.

Italienske medier har beskrevet, at der har været kontakt mellem Femstjernebevægelsen og Det Demokratiske Parti - det tidligere socialdemokratiske regeringsparti. Det har handlet om et eventuelt samarbejde i regering.

Den vigtigste opgave for en sådan regering er at holde Salvini og Liga uden for indflydelse.

Salvini har især slået sig op på en hård linje over for migranter og angreb på EU.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce