Annonce
Udland

Italiens regering klarer den første af to kriseafstemninger

Giuseppe Conte fik større opbakning end ventet, da 321 medlemmer af Italiens underhus bakkede ham op ved mandagens tillidsafstemning. 259 stemte for at fælde regeringen. Tirsdag venter en vanskeligere afstemning i Senatet. Foto: Guglielmo Mangiapane/Ritzau Scanpix
Underhuset bakker op om Giuseppe Conte, som kan blive tvunget ud, hvis Senatet stemmer imod ham tirsdag.

Italiens premierminister, Giuseppe Conte, har med et pænt flertal vundet en tillidsafstemning i det italienske underhus mandag aften.

I Deputeretkammeret, som underhuset hedder, stemte 321 for og 259 imod Conte og hans regering.

Opbakningen til Conte og hans regering var dermed større end ventet.

Afstemningen kommer midt i en regeringskrise, der opstod, efter at det lille parti Italia Viva i sidste uge trak sig fra koalitionsregeringen.

Hvis Conte havde tabt afstemningen i Deputeretkammeret, havde han været tvunget til at trække sig.

Tirsdag skal overhuset, Senatet, stemme. Her kan Conte risikere at komme i vanskeligheder, idet hans regering kun har et lille flertal her - og det var, da Italia Viva stadig var en del af regeringen.

Efter Italia Vivas afgang fra regeringen er støtten i Senatet svundet mere ind.

Den 56-årige regeringsleder har brug for opbakning fra begge kamre, hvis hans regering skal overleve.

Conte er blevet uenig med Italia Vivas leder, tidligere indenrigsminister Matteo Renzi, om hvordan de skal bruge en støttepakke fra EU, som skal hjælpe Italien gennem coronakrisen.

Renzi er skuffet over Contes planer for at få gang i økonomien igen og foretrækker investeringer i sundhedssektoren.

Hvis Conte ikke kan finde en ny regeringspartner til sin centrum-venstre koalition eller indgå en aftale med Renzi, kan det føre til et valg i Italien. Det ser lige nu ud til, at det især vil gavne højrefløjen.

- Jo før regeringen går af, jo bedre, skriver højrepartiet Legas leder, Matteo Salvini, på Twitter.

Giuseppe Conte har været premierminister i Italien siden september 2019.

Ud over Italia Viva, der nu har trukket sig, består hans koalition af Femstjernebevægelsen og Det Demokratiske Parti.

/ritzau/dpa

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112 For abonnenter

Tesla optog det hele: 30-årig slog medtrafikant og bakkede ind i ham på motorvejen - det koster fængsel

Fredericia

Ny strategi giver gevinst: Der testes på livet løs i Fredericia

Annonce