Annonce
Sport

Italiensk forsvarsklippe forlænger kontrakten i Juventus

Massimo Pinca/Reuters
Leonardo Bonucci har forlænget sin kontrakt med de italienske mestre fra Juventus frem til 2024.

Forsvarsspilleren Leonardo Bonucci er blevet 32 år, men han har tilsyneladende ingen planer om at stoppe karrieren i den nærmeste fremtid.

Tirsdag skriver Juventus på sin hjemmeside, at Bonucci har forlænget sin kontrakt frem til 2024.

I forvejen løb den til 2023, så der er tale om en etårig forlængelse.

Bonucci har spillet 376 kampe for Juventus, siden han ankom til Torino-klubben i 2010.

I 2017 skiftede han noget opsigtsvækkende til Serie A-konkurrenterne fra AC Milan, men allerede sæsonen efter vendte han tilbage til Juventus.

Ifølge Juventus er Bonucci den spiller, der har stået for flest afleveringer i Serie A siden sæsonen 2010/11 med mere end 14.000 af slagsen.

Bonucci har vundet Serie A otte gange - de syv af dem som en del af Juventus' trup. Det er også blevet til tre pokaltitler.

Juventus ligger i øjeblikket på førstepladsen i den bedste italienske fodboldrække, men Bonuccis tidligere klub Inter er blot et point efter mestrene.

/ritzau/

Annonce
Juventus'' nyhed om Leonardo Bonuccis kontraktforlængelse
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce