Annonce
Erhverv

Jørgen Vig Knudstorp til byens erhvervsledere: I skal turde fejle

Business Fredericia havde onsdag aften inviteret Legos bestyrelsesformand Jørgen Vig Knudstorp til at holde et oplæg efter generalforsamlingen. Arkivfoto: Mads Hansen

Legos bestyrelsesformand Jørgen Vig Knudstorp var trækplastret, da Business Fredericia onsdag aften holdt generalforsamling i MesseC.

Fredericia: Man skal blive begejstret, kaste sig ud i det, blive ked af det, ærgre sig, lege og turde give slip. Det er kort fortalt vejen til succesfuld udvikling i en virksomhed, hvis man spørger Legos bestyrelsesformand Jørgen Vig Knudstorp.

Fredericianeren, som var Legos administrerende direktør fra 2004-2016, fortalte onsdag aften byens erhvervsfolk om "Fejl, fiaskoer og fornemmelser for formlen for succes" til Business Fredericias generalforsamling i MesseC.

Med en stribe eksempler gav en veloplagt og selvironisk Jørgen Vig Knudstorp en række eksempler på, hvordan han selv har oplevet nederlag, fiaskoer og succeser i sit arbejdsliv, og det handler blandt andet om at turde fejle. For det er der, man lærer noget nyt, var hans budskab.

- Hvert år har jeg stillet mig op på en kasse foran medarbejderne og sagt til dem: Tusind tak for at I har gjort alt det, jeg ikke har bedt om. De kiggede lidt på mig de første år, fortalte Jørgen Vig Knudstorp, der lagde vægt på, at man skal turde mislykkedes, når man leder efter vejen til succes - selvom det ikke er særlig rart at fejle, erkendte han.

Annonce

Generalforsamling

Årets resultat blev et overskud på 137.159 kroner (309.199 kr. i 2016)Medlemmerne besluttede at hæve kontingentet med omkring to procent. Medlemmerne betaler kontingent efter antal ansatte i virksomheden.

De udpegede medlemmer i Business Fredericias bestyrelse er i 2018: Bent Jensen, Carsten Hänel, Morten Nielsen, Finn Muus, Grethe Højgaard, Michael Lund Kristensen, Ole Mortensen, Michael Sønderskov, Nils Skeby, Jacob Bjerregaard og Pernelle Jensen foruden en observatør udpeget af Fredericia Kommune (tidligere var det kommunaldirektør Michael Holst).

Opfordring om at smede, mens jernet er varmt

Succes med vækst har Business Fredericia, som er vokset fra 406 medlemmer i 2015 til 668 i dag og dermed nærmer sig målet om 700 medlemmer i 2020. Det fortalte formand for Business Fredericia, Bent Jensen, i sin beretning.

- Vi er ved at være en af de større foreninger i Danmark. Det er utrolig vigtigt, at Business Fredericia vedbliver at være lille, smidig og har fleksibilitet. Den nærhed skal vi bevare i fremtiden, sagde han og roste blandt andet samarbejdet mellem virksomheder, Fredericia Kommune og byrådet.

Bent Jensen kom dog med en opfordring til det nye byråd til at holde fast i den udvikling, kommunen er inde i med flere tilflyttere, virksomheder udefra, der etablerer sig i byen, og jordsalg.

- Der var 2,4 mio. kvadratmeter erhvervsjord til salg i 2015, nu er der knap en million kvadratmeter tilbage. Opfordringen fra Business Fredericia er, at politikerne skal smede, mens jernet er varmt og holde momentum, sagde han.

Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Forældre i kamp for Ungdommens Hus: - Havde det ikke været for huset, havde vores datter aldrig fået sin studentereksamen

Fredericia

Private plejere demonstrerer i eftermiddag: - De ældre er taberne her

Annonce