Annonce
Debat

Ja, vi mangler ingeniører

Debat: Eigil Landbo stiller 5. august spørgsmål ved, om der nu også mangler ingeniører i Danmark. Det gør han på baggrund af hans kendskab til én ung ingeniørdimittend, der efter 100 ansøgninger og 30 ansættelsessamtaler, stadig står uden job.

Det er naturligvis en frustrerende situation for den omtalte unge dimittend. Jeg vil opfordre vores unge dimittend til ikke at opgive håbet og fortsætte jagten. Det kan være svært at få foden indenfor som nyuddannet, og her har virksomhederne et ansvar for at åbne dørene for nyuddannede.

Men selv om det er træls for den unge dimittend, så må jeg understrege, at enkeltfortællinger ikke må blive pejlemærker for dansk uddannelsespolitik.

Sagen er nemlig, at al data peger på, at der er stor efterspørgsel efter ingeniører i danske virksomheder, hvilket jeg også har givet udtryk for her i avisen i forbindelse med årets søgning til de videregående uddannelser, der desværre viser et fald i antallet, der vil være ingeniører.

Ledigheden blandt ingeniører var i december 2018 helt nede på 1,5 pct., viser tal fra Akademikernes A-kasse, og i starten af året meddelte IDA, at langt over halvdelen af deres privatansatte medlemmer (61 pct.) er blevet eller er forsøgt headhuntet i løbet af de seneste 12 måneder. Samtidig viser en prognose fra Engineer the Future, at der i 2025 vil mangle 6.600 civil- og diplomingeniør kandidater.

Der er altså håndfaste tegn på en alvorlig mangel på ingeniører. Det er et problem, og manglen på ingeniører er allerede til at tage og føle på ude i virksomhederne. Manglen på arbejdskraft betyder, at virksomhederne må takke nej til opgaver.

Samtidig er der ikke noget, der tyder på, at behovet for ingeniører bliver mindre de kommende år. Danmark er midt i en digital omstilling og står med en række store klima-, miljø- og energiudfordringer. Der er brug for dygtige ingeniører, hvis danske virksomheder skal lykkes med at finde nye og mere robuste løsninger til disse udfordringer.

Annonce
Mette Fjord Sørensen
Annonce
Annonce
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det er på tide at komme i gang med positiv forskning, innovation og produktion i stedet for at forsumpe i reduktioner

Læserbrev: Klimaloven er vedtaget, og i løbet af den næste tid skal den udmøntes i en klimahandlingsplan. Det betyder, at lovens store visioner skal overføres til konkret handling. Det bliver meget svært at få enderne til at nå sammen, for det politiske Danmark har sat sig et mål om reduktion, ingen umiddelbart har løsningen på. Derfor er det vigtigt at optimere alle positive bidrag. Vi skal ikke blot reducere. Her har landbruget meget at tilbyde. En intensivt dyrket afgrøde optager CO2 i både blade og rødder. Intensiv dyrkning hjælper også til at opbygge kulstof og dermed lagre CO2 i jorden. God og effektiv dræning bidrager positivt til denne proces. Klimaændringernes større nedbør stiller større krav til en effektiv dræning for at opretholde dyrkningssikkerheden. Derfor er øget dræning central. Udtagning af lavbundsjord er et tveægget sværd. Dels er noget af denne lavbundsjord intensivt dyrket og bidrager dermed nu positivt til CO2-opsamling. Resultatet bliver modsat, hvis lavbundsjorden misligholdes ved manglende afvanding og efterfølgende oversvømmelse og forsumpning. Det fører til udledning af både fosfor og metangas. Forslaget om at oversvømme 25.000 ha ved Gudenåen i såkaldte forsinkelsesbassiner rammer derfor helt ved siden af - det vil være dårligere både for klima, miljø og områdets byer. Vandet skal ledes væk. Det sker, når man renser vandløbet op, og når man skærer grøden. Det har vi set mange steder, bl.a. ved Storå med tilløb til Gudenåen og i Værebro Å på Sjælland - selv i dette våde efterår. Der skal tænkes i positive muligheder med effektive, omkostningssikre klimatiltag og samtidig sikres god dyrkningsjord. Derved baner vi også vejen for eksport af klimaløsninger - i stedet for at sænke produktionen i Danmark. Det er på tide at komme i gang med positiv forskning, innovation og produktion i stedet for at forsumpe i reduktioner.

Annonce