Annonce
Danmark

Jagten på en dansk vaccine fortsætter: ’Den kan noget andet, og noget bedre’

Vaccinenfra Københavns Universitet er nu afprøvet i både mus og aber. Næste skridt er mennesker.
To vacciner er nu godkendt i Danmark. Trods det fortsætter forskere fra Københavns Universitet med at udvikle en dansk vaccine. Det skyldes, at den vaccine kan give en længere og bedre beskyttelse, argumenterer forskeren bag.
Annonce

Corona: Da det for snart et år siden blev klart, at verden stod på tærsklen til en corona-pandemi, gik et kapløb uden mage i gang.

Hundredvis af forskningsgrupper og medicinalvirksomheder over hele verden har siden arbejdet i døgndrift for at udvikle en vaccine. Blandt dem danske forskere fra Københavns Universitet.

Det tager typisk 10 år – eller mere – at udvikle en vaccine. Men ekspert efter ekspert lovede, at vaccinen mod coronavirus ville være klar på rekordtid.

Sådan blev det også. Rundt omkring i verden er flere vacciner nu blevet godkendt.

Den 27. december fik de første danskere stikket – mens statsministeren så til og jublede via et videolink. Det foregik med den amerikansk-tyske medicinalvirksomhed BioNTech-Pfizers vaccine.

I starten af januar blev også vaccinen fra amerikanske Moderna godkendt i EU. I dag ankommer de første vacciner derfra til Danmark.

Kapløbets første og andenplads er altså tilsyneladende uddelt, og det blev ikke de danske vaccine-bud, der kom først. Alligevel er lyset ikke blevet slukket i laboratorierne på Københavns Universitet.

For ifølge lektor Adam Sander Bertelsen, der står i spidsen for at udvikle et dansk bud på en corona-vaccine, handler det ikke kun om at komme først.

- Personligt ser jeg stadig et kæmpe potentiale og en stor konkurrencefordel ved vores vaccine, fordi den kan noget andet og noget bedre.

Går alt, som det skal, vurderer forskeren, at den danske vaccine kan være på markedet om et års tid.

Annonce

Kan virke i længere tid

Den danske vaccine er grundlæggende anderledes opbygget end dem, der ind til nu er blevet godkendt.

Både vaccinen fra BioNTech-Pfizer og Moderna er såkaldte mRNA-vacciner, mens København-vaccinen er lavet med en ny teknologi, der ofte kaldes capsid viruslignende partikel-teknologi.

Vacciner virker helt forskelligt

Der findes en håndfuld forskellige teknologier, der er blevet brugt i forsøget mod at lave en vaccine mod corona-virus. Nogle af de vaccine-teknologier, der ser mest lovende ud, bygger på RNA og virus-lignende partikler.

mRNA: De vacciner, der allerede er blevet godkendt, eller er på nippet til at blive godkendt i blandt andet USA og EU, indeholder mRNA fra coronavirus. RNA’et er en slags opskrift på en lille del af virus. Når den opskrift når vores celler, vil cellerne i bedste kogebogs-stil følge den og vise resultatet til immunforsvaret. På den måde vil immunforsvaret lære at genkende og bekæmpe coronavirus.

Virus-lignende: Vaccinen, der udvikles på Københavns Universitet, indeholder ikke en RNA-opskrift. I stedet har forskerne her lavet noget, der ligner coronavirus udenpå, men er tom indeni. Den kan ikke gøre dig syg, men den kan få immunforsvaret i gang med at lægge en slagplan for, hvordan coronavirus bedst bekæmpes.

Og den nye teknologi kan være en fordel. Adam Sander Bertelsen mener især, at hans vaccine kan beskytte i længere tid.

- Vi kan se, at de godkendte vacciner beskytter godt kort tid efter, at de er blevet givet. Men hvor godt man er beskyttet seks eller tolv måneder efter vaccinationen, det ved vi endnu ikke meget om.

Han fortæller, der er grund til at formode, at den danske vaccine vil kunne give en beskyttelse, der varer længere tid.

- Erfaring fra andre vacciner viser, at den teknologi, som vi arbejder med, kan give meget lang – endda sandsynligvis livslang – beskyttelse, siger han og fortsætter.

- Vi har grund til at tro, at coronavirus vil være her i mange år frem. Derfor er det afgørende, at beskyttelsen varer så længe som muligt.



Vi har grund til at tro, at coronavirus vil være her i mange år frem. Derfor er det afgørende, at beskyttelsen varer så længe som muligt.

Adam Sander Bertelsen, Københavns Universitet



Derudover peger han også på, at man sandsynligvis kan nøjes med bare ét stik for at opnå immunitet.

- Vi har tal fra mus- og abeforsøg, der antyder, at vores vaccine giver en lige så god beskyttelse efter ét stik, som BioNTech-Pfizer og Moderna-vaccinerne gør efter to stik, siger Adam Sander Bertelsen og fortsætter.

- Gælder det samme for mennesker, kan det være afgørende i nogle dele af verden, hvor det ikke er let at re-vaccinere.

Derudover peger han på, at København-vaccinen vil kunne opbevares ved stuetemperatur, modsat skal BioNTech og Pfizer-vaccinerne opbevares ved henholdsvist -20 og -70 grader celcius.

Annonce

Kan justeres, hvis corona ændrer sig

Coronavirus er ikke en fast størrelse. Den kan mutere, altså ændre sig.

Siden begyndelsen af pandemien har det givet anledning til mange bekymringer. Dels om mutationer kunne føre til en endnu mere farlig eller smitsom variant, eller til en variant, som de nyligt godkendte vacciner ikke kan beskytte imod.

Det var de bekymringer, der førte til at danske mink blev slået ned: Der opstod en mutation, der potentielt kunne betyde, at nyligt udviklede vacciner pludselig ikke beskyttede.

Adam Sander Bertelsen fortæller, at vaccinen, som han udvikler, kan være et vigtigt våben, hvis og når der opstår nye kritiske mutationer i fremtiden.

Moderna-vacciner ankommer i dag

Den 6. januar blev Moderna-vaccinen godkendt i EU.

De første 5000 doser fra producenten ankommer til Danmark i dag. De skal alle bruges i Region Syddanmark, oplyser Statens Serum Institut i en mail til TV2.

De kommende uger forventes det at Moderna vil levere i alt cirka 70.000 doser til Danmark. Herudover vil BioNTech-Pfizer ugentlig levere knap 60.000 vacciner.

- Man kan forestille sig, at vores vaccine er nogle mikroskopiske virus-agtige bolde med ’velcro’ på. På dem har vi så klistret en del af coronavirus-overfladen på, forklarer han og fortsætter.

- Hvis overfladen på coronavirus ændrer sig, så kan vi opdatere den del, men ’bolden med velcro’ er uændret. Det er ekstremt smart.

Han understreger dog, at de fleste mutationer, som naturligt opstår, ikke vil være en trussel for en vaccine. Der er for eksempel ikke noget, der tyder på, at vaccinerne, der gives lige nu, ikke beskytter mod den mere smitsomme engelske variant, der i øjeblikket også spredes i Danmark.

Annonce

Industrien tager over

Adam Sander Bertelsen oplyser, at hans forsker-gruppe netop nu er ved at få sat de sidste flueben, inden de første forsøg i mennesker kan starte. Det er de forsøg, der i forskersprog kaldet 1 og 2A.

- Det er forsøg, hvor vi både ser, om der er bivirkninger, og om vaccinen giver et immunrespons.

Hvis alt er, som det skal være i de forsøg, vil Adam Sander Bertelsen og de andre forskere på Københavns Universitet slippe vaccinen. Så er det medicinalvirksomheden Bavarian Nordic, der overtager.

- De har bedre mulighed for at skaffe den fornødne økonomi til at lave de store og meget dyre fase 3-forsøg. Det har vi som lille forskningsgruppe ikke, siger forskeren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Åbenhed i byrådet? Uenige politikere fandt hinanden på ét punkt

Fredericia

Den engelske coronavariant er i Fredericia: Nye skærpede retningslinjer betyder, at nære kontakter skal i selvisolation i 14 dage

Danmark

Ny viden om supersmitsom mutation giver håb om tidligere genåbning: - Vi bør kunne lukke lidt op om 14 dage

Fredericia

Fra stilhed til flere dages kø: Pludselig er der pres på det lokale corona-testcenter

Fredericia For abonnenter

Mr. BMX gik ned med flaget og næsten fallit: Men nu kan Johnny Lassen hejse det igen

Annonce