Annonce
Fredericia

Jan orker sjældent debatter på Facebook - men nu belønnes han alligevel for god debat-tone

Illustration: Julius
Dagbladet hylder dette efterår den gode tone på de sociale medier. Denne gang siger vi tak for den gode tone til Jan Kristensen Schmidt for hans indspark i en debat om et nyt uddannelsesmiljø i Kanalbyen.

Fredericia: Det sker ikke ofte, at du finder Jan Kristensen Schmidts navn i kommentarsporet på sociale medier. Han er træt af tonen - især på Facebook.

Men nogle gange gør han en undtagelse, og så er det ofte med de positive briller.

Og en af de undtagelser gør, at dagbladet nu belønner ham for den gode tone med en æske chokolade og et klap på skulderen.

Annonce

Den 3. oktober delte Fredericia Dagblad en artikel om et nyt uddannelsesmiljø og bibliotek i Kanalbyen. Og i kommentarsporet til opslaget stemplede Jan Kristensen Schmidt ind i debatten med denne kommentar:

"Synes at det lyder super godt. Lad det blomstre med unge-liv i det nye område. Unge, der uddanner sig og gør brug af muligheden for at bosætte sig i ungeboliger, skaber med garanti det liv, der skal til for, at der kommer flere cafeer sammen med kulturel aktivitet. Måske nogle af de unge vælger byen til under eller efter uddannelsen og skaber grobund for befolkningstilvækst, som igen skaber muligheder for endnu mere liv i byen. Flere borgere vil uundgåeligt skabe vækst i byens butikker. Jeg synes, det er en vild og positiv udvikling, Fredericia er i, og håber, det fortsætter og fortsætter".

Går meget op i tonen

Selvom Jan Kristensen Schmidt ikke fik lutter opbakning til sin kommentar, holdt han fast i det positive i sit efterfølgende svar.

- Det her med den gode tone ligger mig meget på sinde, siger 55-årige Jan Kristensen Schmidt, da Fredericia Dagblad taler med ham og afslører kåringen.

- Hvis man diskuterer, så gør man det for at overbevise hinanden om, at man har ret, og så bliver tonen ofte grim. Men forskellen på diskussion og dialog er, at i en dialog lytter man til andre og forsøger selv at blive klogere, siger Jan Kristensen Schmidt.

Tak for tonen - Fredericia Dagblad hylder den gode debat

Dette efterår fejrer Fredericia Dagblad den gode debat-tone på Facebook. På et medie, hvor tonen til tider kan være grov, hylder vi dem, der bidrager positivt til debatten med gode argumenter, konstruktive løsninger og ikke mindst en god tone over for andre.

Vi er dykket ned i de mange kommentarspor på avisens facebookside, hvor der hver dag bliver debatteret store og små emner, og fundet en vinder, der har bidraget positivt og konstruktivt til debatten.

Vinderen er udvalgt af souschef Henrik Juel Skovrider, journalist Julie Povlsen samt lektor i journalistik på Syddansk Universitet Didde Elnif.

Vinderen belønnes med en æske chokolade og et klap på skulderen for det gode bidrag.

Han vælger med omhu, hvad han kommenterer. Til dels på grund af tonen, men også på grund af tiden. Han oplever, at debatter kan tage fuldstændig overhånd, hvor man skal blive ved med at kommentere og forsvare sig.

- Men i det her tilfælde fangede det mig. Jeg er så stolt over vores by og den udvikling, der er sket. Og det kan da godt være, at der har været nogle bump på vejen, men hvorfor fokusere på det negative, hvis man kan få det hele til at blomstre ved at fokusere på det positive? Sådan har jeg det. Det er min filosofi, siger han.

Annonce

Har ingen agenda - endnu

Jan Kristensen Schmidt orker heller ikke negative historier i medierne. Han gider faktisk ikke åbne dem. Til gengæld elsker han de positive historier, som han ikke kan lade være med at læse.

- Jeg har ikke tænkt over, at jeg skal bidrage til en god tone, men det er et udtryk for min oprigtige begejstring over Fredericia, når jeg skriver noget. Jeg har ikke en agenda, hvor jeg forsøger at skabe en god tone. Men det kan være, at det kommer nu, når jeg er blevet opmærksom på, at jeg et eller andet sted gør det, siger han og kommer med en opfordring til sine medkommenterende.

- Skriv på de sociale medier, som du taler med din mor, bedstemor eller andre af de medmennesker, som du har allermest respekt for.

Annonce
Kultur For abonnenter

Anmeldelse: Sannes sang var - desværre - så svag, slidt, sølle, at det gjorde ondt at opleve

Danmark

Lørdagens coronatal: 402 indlagte med corona - og 427 er testet positive siden i går

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Endelig en vigtig ændring på stor travl parkeringsplads

Fredericia For abonnenter

Motorvejsstøjen eksploderer: - Jeg ville hellere have en vindmølle i min baghave

Alarm 112

22-årig kaldte politiet for 'fucking svin': Det skulle han aldrig have gjort

Fredericia

Fantasien når nye højder: Fredericia skal da have sit eget Eiffeltårn

Det halter med udredning af astmapatienter: I fire år troede Janne, at hun havde astma, men medicinen hjalp aldrig

Fredericia

Fredericia lider stort tab af turister: Nu skal Businessman Brown og Familien Fjeld vindes tilbage

Fredericia For abonnenter

Far krævede millionerstatning efter overfald, men fik 2900 kroner: Datters sidste håb om retfærdighed forsvandt

Ingen vil væk fra lokal virksomhed i vækst: - Medarbejderne skal have en fantastisk dag, så skal indtjeningen nok følge efter

Erhverv

Klagenævn underkender Fredericia Kommune trods klager fra naboer: Landmand skal ikke undersøge gyllelugt

Lyt til 'Det blå hjørne': Støjberg og Vanopslagh krydser klinger over Herlufsholm i hæsblæsende debat

Alarm 112

Udlændinge forsøgte at begå indbrud: Blev stoppet af hundepatrulje

Navne For abonnenter

Løbe- og madglad byrådspolitikers bedste råd: Vær modig og nysgerrig

Kultur

Hans blev kaldt for nazi-unge: - Det gør ondt på en lille dreng

Annonce