Annonce
KLUMME

Jeg har ikke mange juletraditioner - bortset fra at blodpølse stadig er en lækkerbisken: Den kan godt vare til påske

"I mange år syntes jeg, alt det ”lysende skrammel” var ret for meget. En amerikaniseret plastikjul, hvor målet mest var at overgå naboen. Nu ser jeg anderledes på det," indrømmer Karen J. Klint. - Her et glimt fra Lundhusvej i Vejle. Foto: Mette Mørk

På tirsdag rammer vi årets korteste dag. I år er det den 21. december. Dagens længde er kun 7 timer, 1 minut og 16 sekunder - Københavns tid. Det er altså mørkt i mange timer.

Solen skinner dog, mens jeg skriver. Det har den ellers ikke gjort ret meget her i december. I første halvdel af måneden fik vi kun en tredjedel af den normale mængde solskin. Lidt mere end en halv time i gennemsnit pr. dag. I alt 8,9 timer blev det til fordelt over seks dage.

Ikke noget at sige til, hvis mange synes, det meste ser trist og sort ud. Men nu øges dagenes længde. Det er da et lyspunkt i en tid, hvor det er svært at få øje på lyset for enden af tunnelen. I alt fald ikke den, der er spærret af corona og omikron.

Annonce

Heldigvis lyser i millionvis af LED-lys op i mange haver. Ja, nogle gader konkurrerer vist om, hvem der har plads til mest lysende julepynt. Dem skylder vi andre en stor tak for. De giver da os alle et gevaldigt humørløft.

Lørdagsbanden

Lørdags-banden består af tidl. folketingsmedlem Karen J. Klint (S), direktør for DGI Huset Vejle Roland Christiansen, skuespiller Maria Skuladottir, festivalkaptajn Lars ”Charlie” Mortensen, områdedirektør i Sydbank Tina Kromann Lyngsø og provst Børge Munk Povlsen.

I mange år syntes jeg ellers, alt det ”lysende skrammel” var ret for meget. En amerikaniseret plastikjul, hvor målet mest var at overgå naboen. Nu ser jeg anderledes på det. Er faktisk taknemmelig over, at så mange gider gøre så meget ud af det, og at de lader vi andre få glæde af lysshowene.

Jeg har ikke selv mange personlige juletraditioner. Har de fleste jul i min voksentid været på arbejde. Det har givet god mening.

Først mange års jul med borgere på et døgntilbud. Det blev afløst af mange år med frivillig jul sammen med voksne, der ikke havde en familie at komme hjem til. Og så igen nogle jul på et døgntilbud.

Jeg ser tilbage på disse juleaftener og juledag som noget af de bedste i et år. At gøre en positiv forskel for mennesker i en tid, hvor andre samles i familiens skød. Men hvor familien var fraværende for dem, jeg holdt jul sammen med.

Jeg er selv vokset op med rigtig familiejul. Men det er så længe siden, at hverken LED-lys, mobiler eller gaveræset var en del af pakken.

Nej, familiejulen bestod i at forberede mad med mere til alle dem, der kom i juledagene. Der skulle slagtes gæs, ænder og en gris. Vi små kunne godt plukke fjer af, holde grisens hale, så ”julemedisteren fik den rigtige facon” Ja, det sidste troede jeg faktisk på et par år, og stod der troligt og strakte halen, mens blodet løb af grisen.

Da jeg blev lidt større, blev jeg forfremmet til at røre rundt i blodet, mens det blev tappet af. Gad vide, hvad børn - eller deres mødre - ville sige til det i dag. Så blev der spist friske blodpandekager rørt op med havregryn og rosiner. Samt med masser af sirup.

Da jeg blev lidt større, blev jeg forfremmet til at røre rundt i blodet, mens det blev tappet af grisen. Gad vide, hvad børn - eller deres mødre - ville sige til det i dag.

Jeg mindes disse slagtedage som nogle af de bedste i barndommen. Der var brug for os alle, vi lærte at gøre nytte. Det var ikke en sur pligt - det var faktisk en rettighed at være en bidragende del af familielivet. Ingen var overladt til sig selv. Og vi mødte respekt fra de voksne, der var stolte af det, vi rollinger kunne bidrage med. Blodpølse er stadig en lækkerbisken. Ja, måske har jeg lige her en juletradition. Og den kan godt vare til påske.

Jeg husker også de vilkår, sidste uges klummeskriver, ”Provst Børge”, så malende beskrev om små kår i Hurup. Der var heller ikke materiel overflod i mit barndomshjem. Jeg har dog ikke prøvet at ”dele en appelsin med 16 børn”, som provsten så levende beskrev det!

Men jeg husker, at appelsin hørte julen til. Ikke noget med at ødelægge den med nelliker og hænge den op til pynt. Den var jo ikke ligefrem billig, så den skulle nydes. Stor og saftig - og bedst, hvis man var så heldig at få en blodappelsin. I nogle år var jeg stikirendpige hos den lokale købmand. Det blev familiens appelsiner ikke ringere af!

Som læseren kan forstå, var der ikke et bjerg af gaver under juletræet i hjemmet på Nordfyn. I al fald ikke per barn. Vi kunne nemt være 15 personer til fælles jul, så noget af et gavebjerg var der trods alt. Måske to eller tre pakker per person. For man gav ofte fælles gaver, så rakte pengene til mere. Kan huske, da min bror fik en motor til sit Tekno-byggesæt. Det var stort. I alt fald så stort, at jeg slet ikke husker, hvad vi andre fik.

Vi skulle altid være færdig i god tid, så vi kunne nå julegudstjenesten i kirken. Vel at mærke på gåben i samlet flok - bortset fra mor, der blev hjemme i køkkenet, hvor hun nød alenetiden.Her lider jeg så vist også af erindringsforskydninger a la provstens. For jeg husker mest hvid jul. Knirkende sne og snedynger så høje på markene med snehegn, at de var store nok til at hugge sneblokke ud af og bygge huler med.

Nu får vi sjældent hvid jul. Men kirkens julegudstjeneste er fortsat et besøg værd. Gavebjerget kan godt minimeres. Flere lys kan tændes. Fællesskabet kan plejes, vi kan byde en fremmed med til jul - og vi kan passe ekstra godt på hinanden. Find coronapasset frem, og vi ses i kirkerne.

Ønsker alle en glædelig og coronafri jul.



Annonce
Navne For abonnenter

Kim var lykkelig til sit sidste hjerteslag: Et farvel til den stærke tillidsmand med de mange facetter

Danmark

Torsdagens coronatal: Rekordmange tilfælde - smittetal runder 40.000

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Søren og Mette har corona: Smitten stiger desværre i de yngste klasser i Fredericia lige nu

Navne For abonnenter

60-års fødselar nyder sine møbelklassikere: Den spanske stol er hans yndling

Fredericia

Glade smil: Klinik i Fredericia kåret som allerbedst til at have elever

Fredericia HK

Se den kommende træner i modgang: Derfor SKAL du som FHK-fan se Danmark spille i aften

Sygehuse indhenter tidligst pukkel om et år: - Vi står i en meget alvorlig situation

Leder For abonnenter

Dagens leder: Løsning af specialskole-sag kræver hurtigtvoksende ører

Debat For abonnenter

Interessant udvikling: Danmark er efterhånden meget synligt syd for grænsen

Fredericia

Henrik har lavet en elpris-udsigt: - Den er lige så sikker som vejrudsigten, og fredag ser dyr ud

Ordning med lønkompensation bliver forlænget i to uger

Fredericia

Cykel Kai bliver opkøbt af ny cykelbutik, hvor han bliver ansat: - Nu har jeg arbejdet 80 timer om ugen i 41 år, så det er vist på tide, at jeg trapper lidt ned

Alarm 112 For abonnenter

Brrrrr på stort hotel i Snoghøj: En morgen med kolde bade og ingen varme

Fredericia HK

FHK forstærker sig på vital post: Henter Champions League-målmand hos de norske mestre

Annonce