Annonce
Fredericia

Jeg stiller op til seniorrådsvalget, og det er der flere grunde til

Søren P. Jensen. Privatfoto
Annonce

Læserbrev: Er valget til seniorrådet i Fredericia Kommune interessant?

Ja, det er det direkte for cirka en tredjedel af byens borgere, nemlig alle, der er fyldt 60 år. Og dem bliver der flere og flere af.

Men det er sandelig også interessant for dem, der nærmer sig den tredje alder og for pårørende til den ældre generation.

Med det stigende antal +60-årige kommer stadig flere af byens borgere i kontakt med den ældreservice, som kommunen/byrådet tilbyder.

Det drejer sig om hjemmepleje, dagcentre, plejehjem, transport og meget mere.

Et seniorråd er lovpligtigt i alle kommuner. Det skal høres og tages med på råd om alle byrådets beslutninger på ældreområdet.

Som det forhåbentligt er kendt for de stemmeberettigede, afholdes der i november i år valg til Fredericias seniorråd. Rådet sidder for fire år ad gangen.

Jeg stiller op til seniorrådsvalget, og det er der flere grunde til.


Det forekommer mig, at det nuværende seniorråd er for usynligt; vi hører meget lidt til rådets arbejde og resultater. Det vil jeg ændre. Åbenhed og transparens er for mig noget væsentligt.

Søren P. Jensen


Det forekommer mig, at det nuværende seniorråd er for usynligt; vi hører meget lidt til rådets arbejde og resultater. Det vil jeg ændre. Åbenhed og transparens er for mig noget væsentligt.

Vi savner også åbenhed fra byrådet om bl.a. kvaliteten på vores plejehjem.

Umiddelbart tror jeg, at plejehjems-standarden i Fredericia er i orden. Men skrækkelige tv-billeder i sommer fra andre kommuner efterlod mig med skepsis for, om noget, der ligner disse forhold, også findes i vores by.

Som nævnt er der formentlig ikke grund til at frygte, at Fredericia-standarden er dårlig. Men omtalen i Fredericia Dagblad for nogen tid siden om Carla Slothus' og Alex Thomsens oplevelser på et aflastningsplejehjem i Fredericia var uhyggelig læsning.

Underligt nok er der i Fredericia Dagblad ikke set en opfølgning på disse sager. Og bortset fra en enkelt beklagelse fra borgmester Jacob Bjerregaard har der været buldrende tavshed fra byråd, seniorråd og forvaltning.

Hvis jeg opnår valg til seniorrådet, vil jeg arbejde for, at vi får de bedst mulige forhold for alle ældre borgere i Fredericia og for mest mulig information til borgerne fra både kommune og seniorråd. Information og oplysning, som skal være ærlig, tydelig og dækkende.

Jeg håber på stemmer, så jeg med seniorrådet kan bidrage til et godt og konstruktivt arbejde til gavn for alle os ældre.

Annonce
Fredericia

Enhedslisten retter mistanke mod eks-borgmester og kommunaldirektør: Frygter udvalgssager er blevet fjernet og velfærdsbudget er pustet kunstigt op

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Borgerlige ønsker mere åbenhed: Men V erkender selv at have været med til at afskaffe spørgetid i byråd

Debat

Debat: Vi tager skraldet

Fredericia For abonnenter

Sådan kan juraen hjælpe politikerne i borgmester-sag

Annonce