Annonce
Livsstil

- Jeg stod der i min rus og kunne bare mærke djævelskaben

Thomas Damsbo. Foto: trollmap.com
Mig og kulturen: Thomas Dambo
Annonce

Hvad bidrager kulturoplevelser med i dit liv?

- Jeg er meget lidt opsøgende i forhold til kulturoplevelser. Mit arbejde er min hobby, og jeg bruger al min tid på det, så jeg har ikke rigtig tid til at være opsøgende. Det lyder måske lidt snobbet, men det er bare fordi, jeg elsker det, jeg laver. Når jeg holder weekend, ender jeg med at stå på hovedet i en container for at se, om der er nogle brædder, jeg kan bruge. Eller jeg er ude i naturen for at finde nye steder til mine skulpturer. Når man er så privilegeret, at ens arbejde er ens hobby, behøver man ikke gå på arbejde for at tjene penge for at have råd til at tilbringe sin fritid i en klatrehal. Så føles ens arbejde som at få lov til at være i en klatrehal hele tiden. Så den kultur, jeg glæder mig mest over i hverdagen, er den, jeg møder tilfældigt. En flot farve. En vild plakat. En mand med en vild næse. Hvilken bog eller blad har givet dig en god oplevelse? - Jeg har lige læst Ole Lund Kirkegaards ”Gummi-Tarzan” igen og i øvrigt også set filmen. Jeg boede i Odense som barn, og jeg husker, hvordan det var at læse bogen dengang. Handlingen foregår jo i København, som dengang føltes som det forjættede land. Det kunne lige så godt have været New York! Nu har jeg selv et værksted i Nordhavn, hvor noget af handlingen i filmatiseringen af bogen udspiller sig, og det har været sjovt at genopleve det univers. Hvilket album eller koncert vil du gerne høre igen? - Da jeg var ung, var det altid sådan, at først tog man til Roskilde Festival, og så havde man sørget for at have en pakket kuffert klar hjemme hos sine forældre, så man kunne tage direkte videre til Midtfyns Festival i Ringe. Sommeren 1998 nåede jeg og min eks-kæreste at slå op mellem de to festivaler, så jeg tog videre til festivalpladsen i Ringe og røg en kæmpe joint. Så sad jeg der i lejren og havde det virkelig skidt og tænkte, at det da var helt forfærdeligt med hele verden. Jeg hev fat i min kammerats fætter, der havde lidt mere styr på sig selv, og bad ham tage mig med op til noget musik, så jeg kunne få det lidt bedre. Så tog han mig med op til en koncert med Prodigy. Jeg kunne ikke fordrage Prodigy. Jeg tilhørte kernen af hiphop-miljøet i Odense, og Prodigy var jo techno. Jeg stod der i min rus og kunne bare mærke djævelskaben og kulden sive ned fra scenen, men lige så stille fandt rytmen også vej, og lige siden har jeg elsket Prodigy. Hvilken film, tv-serie eller teaterstykke har gjort indtryk? - Jeg anbefaler alle at se filmen ”Mongol”. Det er en kæmpestor produktion. En episk livshistorie og et krigsdrama, og det mest vidunderlige er, at man ikke har hyret Tom Cruise eller en anden Hollywood-stjerne til at spille mongol. Det her er rent faktisk mongoler, der spiller og taler mongolsk. Det er virkelig en god film. Hvilket kunstværk eller udstilling tænker du tilbage på? - Jeg kan huske, at da jeg var de der 9-12 år, var der på et tidspunkt sådan et stort kunstværk ved Brandts Klædefabrik i Odense. Jeg kan ikke huske, om det var én kunstner eller en kunstnergruppe, der stod bag, men det var ligesom en kæmpestor portal på måske 20 gange 10 meter i alle mulige spraglede farver og geometriske former, som man kunne gå igennem. Og jeg kan stadig huske følelsen af at løbe igennem det uden helt at vide, om man måtte. Men jeg er jo stor fortaler for, at kunst ikke bare skal være noget, man betragter udefra. Det kan godt være noget, man kan bevæge sig rundt på og være med til at skabe. Jeg har tit talt med min amerikanske kæreste om, hvordan man i USA har fået skabt et samfund, hvor det handler om sikkerhed, og ingen må komme til skade og derfor heller ikke røre ved tingene. Mens vi herhjemme har en stor og stærk tradition for at lade folk falde, så de også lærer at rejse sig igen. Det, der har skabt min vildskab og mit mod, er da, at jeg som barn fik lov til at falde ned og kravle op og træde søm op i foden, fordi det lærte mig at gebærde mig i virkeligheden. Hvilket design eller kunsthåndværk sætter du mest pris på? - Cyklen! Et stærkt design er jo et, der bliver bedre, jo mere du bruger det. Og det er da vildt, at et design, der måske er 200 år gammelt, stadig fungerer så fantastisk. Det er et originalt design, det er let at reparere, og man kan bruge cyklen til alt muligt. Både til at bestige bjerge og til at komme på arbejde. Det er virkelig en genial opfindelse. Hvilken kulturoplevelse drømmer du om at få mere tid til? - Jeg synes, jeg har det fuldkommen perfekt lige nu. Hvad er den værste kulturoplevelse, du har haft? - Det kan jeg ikke lige komme i tanke om. Jeg synes egentlig heller ikke, det skal være mit sidste svar. Så det er jeg glad for, at jeg ikke har noget bud på.

Blå bog

Thomas Dambo er 40 år og født og opvokset i Odense.

Han er uddannet fra Kolding Design Skole og har base på sit værksted i Nordhavn, hvor han arbejder med sine seks ansatte og en lang række freelancere på at lave skulpturer og interaktive kunstinstallationer ud af genbrugsmaterialer i hele verden.

Thomas Dambo er særligt kendt for sine enorme skulpturer af genbrugstræ. Kunstværket ”De Glemte Kæmper” er en række store trolde af træ fordelt rundt omkring i naturen på den københavnske vestegn. Han er også kendt verden over for sine store skulpturer af genbrugsplastik som Future Forrest i Mexico City.

Thomas Dambo var netop gået i gang med at skabe 25 af sine ikoniske trolde i otte forskellige lande, da verden lukkede ned. Ventetiden har han i stedet brugt på at gå i gang med at skabe 10 nye trolde til hemmelige gemmesteder herhjemme. På online-skattekortet www.trollmap.com kan man finde ledetråde til, hvor i naturen de findes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Covid-19: Smittetal stiger mere i Fredericia end i nabokommuner

Annonce