Annonce
Læserbrev

Jeg synes, det er totalt forrykt, at man i Fredericia har valgt at indgå samarbejde med den pågældende person

Vi har hørt politikere snakke om en ny kurs, når det gælder jobcentret. Hvis samarbejdet med lægekonsulenten er en del af denne nye kurs, så har vi i den grad fået syn for sagen i forhold til disses tilgang til og syn på medmennesker tilknyttet jobcentret.


Læserbrev: Jobcentret i Fredericia har tilsyneladende et samarbejde med en lægekonsulent, der har adskillige klager over dennes virke.

Man skal ikke lede længe, før det vælter frem med artikler, hvor der stilles spørgsmålstegn ved dennes virke, både når det gælder, med hvilke briller ansatte på jobcentre skal anskue medmennesker tilknyttet jobcentret og i forhold til omgørelse af lægeerklæringer.

Jeg synes, det er totalt forrykt, at man i Fredericia har valgt at indgå samarbejde med den pågældende person, og jeg håber, der i den grad er tale om en fejl, som ikke vil blive ført ud i livet.

I nærmeste fremtid må vi se, hvilke politikere der vil følge denne sag helt til dørs.

Her vil Fredericias borgere i den grad få syn for sagen i forhold til, hvilket menneskesyn vores folkevalgte har, når det gælder medmennesker tilknyttet jobcentret.

Hvem vil standse dette vanvid, og hvem vil se igennem øjnene med det?

Stod det til mig, og sad jeg på et taburet i vores byråd, så ville jeg være kompromisløs, når det gælder målet om at få standset dette samarbejde.

Det hører ingen steder hjemme og skal for alt i verden standses.

Vi har hørt politikere snakke om en ny kurs, når det gælder jobcentret. Hvis samarbejdet med lægekonsulenten er en del af denne nye kurs, så har vi i den grad fået syn for sagen i forhold til disses tilgang til og syn på medmennesker tilknyttet jobcentret.

Det er en skandale af dimensioner, som skal stoppes her og nu.

Annonce
Søren Haastrup. Arkivfoto: Kim Rune
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lærer: 20’erne skal være det årti, hvor vi skaber fælles løsninger for folkeskolen

Læserbrev: Vi er gået ind i nyt årti. Jeg håber, dette årti kan være forandringernes årti for de offentligt ansatte, ikke mindst for lærerne. Der er brug for en "ny start". En start, hvor vi gør op med de stramme målstyringer og viser de professionelle lærere tillid i stedet. Det sidste årti var desværre præget af, at den offentlig sektor for alvor kom i new public managements jerngreb og ikke mindst symboliseret ved lærerlockouten i 2013, hvor Bjarne Corydon sammen med Moderniseringsstyrelsen maltrakterede lærernes arbejdsvilkår. Her blev begreberne manifesteret, at "tillid er godt, men kontrol er bedre". Der skulle effektiviseres, og arbejdet skulle centraliseres, og med ét trylleslag var lærernes indflydelse på en aftale om arbejdets tilrettelæggelse væk. Det har betydet, at der nu undervises med et større undervisningstimetal og med meget mindre tid til forberedelse. Og en del af forberedelsestiden går med møder, herunder lærermøder, forældremøder m.v. Det har været med til at presse den konkrete forberedelsestid både individuelt og i teams. Den manglende forberedelsestid og mængden af arbejdsopgaver har medført et dilemma som lærer, hvorvidt man skal vælge at være dårligt forberedt eller arbejde mere end den tid, der er til rådighed. Det er et dilemma, som jeg selv står i til hverdag sammen med mine kolleger. Der er ikke tid nok til kerneopgaven, fordi de nuværende rammer for hverdagen ikke er tilstrækkelige. I de sidste 10 år er der på skoleområdet blevet sparet 18 pct. på lærerstillingerne, mens elevtallet kun er faldet med 10 pct. Derudover har man forhøjet elevernes undervisningstimetal med 29 pct. qua folkeskolereformen. Det har haft en mærkbar konsekvens, nemlig at lærernes undervisningstimetal er steget mærkbart, netop fordi det er lærernes arbejdsvilkår, der skulle finansiere reformen. De næste overenskomstforhandlinger for lærerne, som finder sted i 2021, bliver skelsættende for folkeskolen. Der er behov for bedre sammenhæng mellem tid til forberedelse, teamsamarbejde og opgaver. Vi skal vende den negative udvikling i folkeskolen, hvor det bliver bedre at rekruttere uddannede lærere til ledige stillinger, og hvor der skabes arbejdsmiljø, der ikke medfører stress og udbrændthed hos personalet. Det nye årti bliver utrolig vigtigt for kampen om en mere retfærdig arbejdstidsaftale, og for at arbejdsvilkårene i almindelighed bliver mere fair - ikke blot for lærernes skyld, men også for de næste generationer af børn. De har krav på voksne, der er velforberedte og har overskud til kerneopgaven. 20’erne skal være det årti, hvor vi skaber fælles løsninger for folkeskolen, og hvor vi styrker det professionelle råderum - til gavn for børn, forældre, lærere og ledelse. Lad 20'erne være forandringernes årti.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];