Annonce
Danmark

JFM-chefredaktør: Vi står ved alle de artikler, vi har skrevet om Bios og Falck

Jysk Fynske Medier er siden Konkurrencerådets offentliggørelse af rapporten om Falcks optræden, da Bios i 2014 vandt udbuddet om ambulancekørslen i Region Syddanmark, blevet beskyldt for at have valgt side til fordel for Falck. Vi er blevet anklaget for at bringe historier, der ikke holder vand. Og vi er endda blevet kaldt for nyttige idioter for dygtige spindoktorer, der har plantet urigtige historier i specielt Fyens Stiftstidende og JydskeVestkysten.

Intet kunne være mere forkert. Vi står ved alle de flere end 500 artikler, vi har skrevet om Bios og Falck siden 2014. Vi har nu genlæst og tjekket ikke bare de syv historier, der konkret er omtalt i rapporten, men også en række af de andre centrale artikler. Vi kan konstatere, at de faktuelle oplysninger er korrekte, og at alle artiklerne er relevante for forståelsen af den nye operatør.

Rapporten afslører, at Falck har taget brutale metoder i brug for at miskreditere Bios, og at kommunikationsbureauer har ladet sig købe til at gøre det beskidte arbejde ved at forsøge at påvirke medierne til at omtale Bios negativt.

Selv om vores dagblade bliver mistænkeliggjort i rapporten, hilser vi den velkommen. Den er vigtig for at forstå det vilkår, der gælder for alle, som arbejder med journalistik: At spin er en faktor, der skal håndteres på redaktionerne hver eneste dag. Ikke kun ministre har spindoktorer. Det har også kommuner, politi, myndigheder, virksomheder og organisationer. Og de bruger dem flittigt.

Vi lever hver dag derfor med en strøm af henvendelser og tips, som alle har en hensigt. Nogle at fremstille sig selv i et gunstigt lys, men andre også at miskreditere andre. I den situation er det afgørende ikke, hvor tippet kommer fra. Det afgørende er, om det er faktuelt korrekt, og om det er journalistisk relevant for offentligheden. Hvis begge dele er opfyldt, vælger vi ofte at bringe historien og stå på mål for den.

Det var tilfældet for de historier, der omtales i rapporten. Blot til eksempel er oplysningen om, at Bios havde en negativ egenkapital, både korrekt og relevant.

Det betyder ikke, at vi var ufejlbarlige. Vi skrev flere kritiske artikler om Bios end om Falck, fordi det var dem, der efter skiftet skulle levere den livsvigtige 112-service. Vi bragte også en lang række kritiske artikler om Falck, blandt andet om forsøget på at forhindre Bios i at rekruttere reddere, men vi kom langtfra i mål med at beskrive Falcks usympatiske offensiv mod konkurrenten.

Facit er, at vores dækning af Bios-sagen var faktuelt korrekt og relevant for offentligheden, men at vi ikke var så dygtige, som vi gerne ville have været, til at afdække Falcks metoder. Det skal vi være skarpere til næste gang. Det er også vigtig læring for os.

På den måde bliver Konkurrencerådets rapport paradoksalt nok en understregning af, hvor vigtig de etablerede mediers journalistik er sat over for de såkaldt sociale medier, hvor smædekampagner og spin har frit løb og også ifølge rapporten fik det i Falck-sagen.

Grundpillerne i journalistikken handler om kildekritik, afvejning af relevans, grundig research og faktatjek. Det har JFM levet op til i Bios-sagen.

Du kan læse Jysk Fynske Mediers interne undersøgelse herunder:

Annonce

Artikler i Fyens Stiftstidende omtalt i Konkurrencerådets afgørelse vedr. Falck af 30. januar 2019:

Fyens/Fyns Stiftstidendes navn fremgår 71 gange i rapporten. Her er en gennemgang af de konkrete artikler, der er omtalt i rapporten.

Om Bios' regnskab (side 68-70)

Vedr. mail fra kommunikationsbureauet X til Falck 8. oktober 2014:

Vi er løbende i kontakt med Fyns Stiftstidende, som melder, at de er klar til at fyre skytset af fredag. Under alle omstændigheder kører de økonomihistorien baseret på vores D+B-kreditvurderinger , men de har hyret Deloitte i Odense til at analysere regnskaberne (givet derfor, at de er lang tid om research-arbejdet)

· er klar til opfølgning, og til at gøre historien landspolitisk og bære den ind i .

· Fyns Stiftstidende er også i gang med opfølgningen på kartelhistorien, men den er mere kompleks, som de siger, og den kræver derfor mere arbejde.

· -historien sælger ind til Jyske Vestkysten, og vi forsøger i morgen tidlig at få og tv-syd med på vognen.

232. Dagen efter, den 9. oktober 2014, sender Falck [] en mail med emnefeltet "RE: Check Facebook, Reddernes Landsklun" til [], , [] og internt i Falck og . Af mailen fremgår det, at Falck er i dialog med Fyens Stiftstidende om en historie vedrørende BIOS' regnskaber og kreditvurderinger, og at Falck anmoder om at overtage kontakten til Fyens Stiftstidende for at hjælpe dem videre med historien:

"Fyens St. har store udfordringer med at få en økonom/revisor til at kigge på Bios' regnskaber og kreditvurderinger. Så store at de i går aftes ringede og spurgte, om Falck - hvis redaktionen på et møde her til morgen besluttede sig herfor - kunne hjælpe med en ekspert, der kan lede deres øjne de rette steder hen i det omfattende materiale, som de har modtager "fra en kilde" [kilden er /. I givet fald ville de sende dette materiale til mig under hånden. Jeg sagde, at vi naturligvis gerne hjælper - idet vi dog var ganske enige om, at en sådan af Falck udpeget ekspert næppe ville kunne optræde som troværdig kilde i avisen. Jeg har netop forhørt mig hos Fyens, og de er kommet frem til, at avisen ikke kan holde til at sende materialet om Bios til Falck, idet Falck vil kunne bruge dette imod Bios. (Etisk set på papiret den rette holdning.) Sådan er verden så forunderlig.

Tilbage står, at Fyens ikke har en økonomisk indsigtsfuld person, der kan hjælpe dem - hverken til at udtale sig eller til at hjælpe journalisterne med at blive klogere på materialet. Deloitte må være hoppet fra. Uden en ekspertudtalelse eller i al fald en håndsrækning, er historien betydeligt mindre værd.

Kan I, & Co., kontakte Fyens - der er jo ikke noget underligt i, at I følger op på jeres møde og hører, hvordan det går. Fyens vil så formentlig nævne deres udfordring, og I kan jo modsat Falck godt hjælpe dem. Så må vi tage den derfra. Måske 3f via kan hjælpe med en (ekstern) regnskabskyndig. Måske kan I høre, om fra kan pege på en person - han duer nok ikke selv. Eller?"(136)

233. Senere samme dag, den 9. oktober 2014, sender [] mailen "Status: Fyens kører historien i morgen" til [ og ] og c.c. Falck [, , og ] samt . Af mailen fremgår det, at Fyens Stiftstidende overfor [] har oplyst, at de bringer historien om BIOS' økonomi den efterfølgende dag (dvs. den 10. oktober 2014):

"Status er følgende: Det så rigtig sort ud i morges, fordi Fyens Stiftstidende ikke kunne få kilder til at uddybe vores regnskabstal og kreditvurderinger. Men - efter ihærdig indsats fra mange gode kræfter - er historien nu i hus, og nyhedsredaktøren har netop fortalt, at de er klar til at banke til historien om Bios ring økonomi i morgen, fredag."" (137)

234. Dagen efter, den 10. oktober 2014, bringes på forsiden af Fyens Stiftstidende historien om:

"Regionen undersøgte ikke Bios"138, og undersektionen med titlen: "Politikere tror ikke på Bios" hvor det fremgik: "Stort kreditinstitut vurderer hollænderne som risikable at samarbejde med". På Fyens Stiftstidendes hjemmeside bringes samtidig historien: "Ambulancekørsel: Politikere stoler ikke på bios". Alle historier vedrører BIOS økonomi og med fokus på BIOS-Groeps "beskedne" egenkapital på 5,7 millioner kroner, der senere ændres til en negativ egenkapital, jf. nedenfor.

Artikler bragt i Fyens Stiftstidende fredag den 10. oktober 2014:

Forsiden: Region undersøgte ikke Bios

Side 6: Politikere tror ikke på Bios

Side 6: Til sagen: - Vi laver ikke detektivarbejde

Oplyste kilder:

Regnskab fra Bios-Groep, kreditvurderingsrapport fra Dun & Bradstreet, finansordfører Jesper Petersen (S), regionsrådsmedlem Karsten Hønge (SF), sundhedsdirektør Per Busk, Bios-Groep-direktør Pim van der Boom.

Om Bios' investeringsbehov (side 70-72)

Vedr. mail-kommunikation mellem kommunikationsbureauer og Falck 10. oktober 2014:

har netop ringet. Fyens giver den hele armen i morges De er superglade for det materiale, jeg sendte til dem i nat - altså alle regnskabs- og nøgletal Ved samme lejlighed retter sin fejl om egenkapitalen fra i dag." (142) Samme dag sender [] en mail med emnefeltet "Økonomistatus" til Falck [, og ], hvor opsummerer status på historien om BIOS' økonomi:

"Opgavestatus er:

1. Vi lykkedes med at få den tunge økonomihistorie i Fyens Stifttidende fredag og har et tæt og tillidsfuldt forhold til journalisterne.

2. Fyens Stifttidende følger formentlig lørdag op med en gennemgang af hele BIOS-koncernen,samt udregner, hvor stor en kapital Bios skal tilvejebringe for at etablere sig i regionen.

3. Vi har leveret historier direkte og indirekte til TV Syd, JyskeVestkysten og flere andre medier.

Den 11. oktober 2014 bringer Fyens Stiftstidende på forsiden artiklen "Bios får brug for 150 mio." hvoraf det bl.a. fremgår: "Fyens Stiftstidende kan i dag beskrive, hvordan Bios-koncernen er bygget op i et net af i alt 26 virksomheder med selskaberne Mytilus Edulis og Bios-groep i toppen. Avisen har i modsætning til regionen undersøgt alle Bios-selskabers egenkapital for at få indtryk af koncernens samlede robusthed, ". (146)

242. Samme dag fremgår det i undersektionen til forsiden, at "Bios skal grave dybt i kassen", en oversigt over "Sådan er Bios organiseret - og så store er pengetankene". Det fremgår også til sidst i artiklen, at og har rettet informationen om egenkapitalen: "I går skrev vi på forsiden af avisen, at Bios-Groep ifølge senest tilgængelige regnskab 82012 har en egenkapital på 5,7 mio. kroner. Det er forkert. Bios-Groep har en negativ egenkapital på 5,7 mio. kroner." (147)

Artikler bragt i Fyens Stiftstidende lørdag den 11. oktober 2014:

Forsiden: Bios får brug for 150 mio.

Side 12: Infografik: Sådan er Bios organiseret

Side 12: Bios skal grave dybt i kassen

Side 12: Til sagen: - Intet problem

Oplyste kilder:

Pim van der Boom, Bios-Groep, Vagn Flink Møller Pedersen, formand Reddernes Landsklub, Thyge Nielsen (V), formand, præhospitalt udvalg. Grafik: Det hollandske handelskammer

Side 76 - konsekvenser af mediedækning

Ifølge , i BIOS Danmark, havde den negative mediedækning betydning i forhold til BIOS' vanskeligheder med at ansætte ambulancereddere samt andre problemer, herunder: "Hetz og mobning fra kollegaer hos Falck rettet mod reddere med interesse for ansættelse hos BIOS. Dette har BIOS' ledelse allerede dokumenteret over for KFST ved tidligere lejligheder. BIOS ansatte adskillige reddere, der oplevede denne type hetz og mobning forud for driftsstart. Kritisk omtale af virksomheden hos de syddanske medier. Særligt Fyens Stiftstidende stod fra starten og gennem hele forløbet for en meget negativ dækning af BIOS.

Vurdering

Vi har genlæst og vurderet de artikler, der er nævnt i Konkurrencerådets afgørelse. Det drejer sig om:

* Forsiden på Fyens Stiftstidende 10. oktober 2014: "Region undersøgte ikke Bios" - plus artiklen "Politikere tror ikke på Bios".

* Forsiden af Fyens Stiftstidende 11. oktober "Bios får brug for 150 millioner" og artiklen "Bios skal grave dybt i kassen".

* Og endelig forsiden "Hollændere dømt for karteldannelse" fra 7. september 2014 plus artikel "Politisk uenighed om kartelsag.

Det er vores vurdering, at alle artikler lever op til almindelige journalistiske krav. Hovedpåstandene er efterprøvet hos supplerende kilder og er forelagt modparten til kommentar. Eksempelvis svarer Bios administrerende direktør skriftligt på kritikken af den manglende egenkapital. Dagen efter er det formanden for regionens præhospitale udvalg, der forklarer, at Bios-koncernens begrænsede egenkapital ikke er et problem. Og i artiklen om karteldannelsen bliver Bios-Groups holdning til sagen loyalt gengivet.

Der er samtidig vores vurdering, at alle artikler er relevante for at forstå den nye spiller, der overtog ambulancekørslen i Syddanmark. Den manglende egenkapital på minus 5,7 millioner kroner rejser det rimelige spørgsmål, hvor selskabet ville skaffe midler fra til at betjene borgerne i det syddanske område med ambulancekørsel.

Vedr. Dun & Bradstreet

Det er korrekt, at D&B er et verdens største kreditvurderingsinstitutter. Hvis Bios Ambulancezorg har opnået karakteren 4 hos D&B, afspejler det denne kreditrisiko:

* Poor Condition ( 4 ) This would be assigned to concerns of known financial weakness. A number of years losses, higher than normal working capital deficit, a negative tangible net worth which is worsening, court judgments, bad payments etc. This risk is associated with being a creditor of these concerns is high or significant.

Grundlæggende mener vi, at det er rimeligt at rette et kritisk journalistisk lys mod en operatør, der vil gøre det 65 millioner kroner billigere om året at drive ambulancekørsel i vores område. På det tidspunkt, hvor artiklerne blev skrevet, havde hverken regionen eller Bios forklaret, hvordan det skulle kunne lade sig gøre. Journalistikken er derfor undersøgende og kritisk. Man kan kalde det svaghed, at historierne er baserede på kilder, som ikke træder tydeligt frem i spalterne, men den type kilder er vi af og til nødt til at støtte os til. Det afgørende er, at kilderne forsyner os med fakta. Konklusionen er, at indholdet af artiklerne opfylder de almindelige krav om journalistisk trykprøvning af fakta.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Hvad er det, der smager godt? Det er minderne

Hver sommer tager jeg på en budgetvenlig madrejse inden for landets grænser og under åben himmel. Jeg besøger et af de utallige loppemarkeder med rustikke keramiklamper, strikkede nisser og ridsede legetøjsbiler, mange af os elsker at frekventere, hvor sang og bløde guitartoner lyder fra en lille musiktribune, og der kan købes fadøl, brød og pølser til en frokostpause direkte på det tyndslidte græs. Genbrugsguld og gammelt fajance går jeg udenom. Jeg kommer med et bestemt formål. Jeg vil mindes den mad, jeg havde glemt, jeg kunne huske. Jeg finder den i en 60'er-årgang af ugebladet Hjemmet, en orange og brun Kenwood-håndmixer fra 1970'erne, Eksportslagteriernes Gris-På-Gaflen-kalendere og Raadvads ikoniske brødmaskine af stål og træ fra dengang, et rigtigt rugbrød vitterligt ikke kunne skæres i med brødkniv og håndkraft alene, så massivt og hårdt var det. Har vi spist schweizisk raclette i Danmark? Ja det har vi! Jeg stod i sommer med hele raclette-udstyret i hånden, den elektriske varmeplade til at stille ind på spisebordet, og de små pander i legetøjsstørrelse, som hver rundt om bordet kan tilberede sine egne grøntsager, kød og ost på. Racletten skulle være en efterligning af det bål og de redskaber, schweiziske kvæghyrder anvendte ude i bjergene til at tilberede deres aftensmad. Vi snusede til racletten i Danmark, måske i 1980'erne og glemte det igen. Apparaterne led samme skæbne som fonduegryderne. Først røg de i pulterkammeret, siden på genbrugspladsen eller loppemarkedet. Mit lykkeligste fund i år var Lilian Kaufmanns ”Fremmed mad” fra 1968 udgivet af Bo Bedre. Her fandt jeg den lammesteg, vi sværmede for i 1970'erne. Skrællede kartofler blev skåret i skiver og taglagt i en smurt bradepande, og oven på dem blev lagt en blanding af hakket hvidløg og persille. Bouillon blev hældt ved kartoflerne, og lammekøllen lagt ovenpå, så saften dryppede ned på kartoflerne under stegningen. På et kollegiekøkken en gang i 1970'erne, smagte jeg for første gang lammekød i denne ”lammekølle som i Provence”-udgave. Skulle jeg tilberede lam i morgen, ville jeg uden betænkning vælge samme opskrift. For mad har med længsel at gøre. Man kan læse en kogebog fra 1960'erne og mærke lugtene fra alle bogens sider, hvis man altså selv har levet i 1960'erne. Søren Gericke har sagt: ”Det smager godt, siger man. Men hvad er det, der smager godt? Det er det, man kan huske. Det er minder.” Hvem har ikke mærket sandheden af disse ord på egne smagsløg. Som 13-årig smagte jeg for første gang den franske ost gruyère. Det var i Paris i 1966. Rejsebudgettet var skrabet. Et kulinarisk højdepunkt blev en croque monsieur fra en typisk fransk bistro. I Danmark kendes den også under navnet parisertoast. Lykkeligvis var det gruyère, der var pakket i croque monsieuren. Det var mit første møde med smeltet ost, og gruyére havde jeg aldrig hørt om, men jeg vidste omgående, at den her smag var skelsættende, og jeg holder aldrig op med at lede efter en croque, der smager præcist som dengang. Jeg har hørt en forsker sige, at lugt og smag har forbindelse til det limbiske system i den centrale del af hjernen, hvor man mener, følelser opstår. Det kan bruges i praksis for eksempel over for gamle mennesker, der får hjulpet hukommelsen på gled med mad, de husker fra hele deres liv. En samling gamle opskrifter kan virke som et fotoalbum med billeder af alle vores kære. Dufte og smag af mad kan få os til at huske ting, vi ellers troede vi havde glemt. Om lidt vil mange af os kollektivt ride på en bølge af madminder. Duftene af Brunkagerne, risalamanden, rødkålen, de brune kartofler kan åbne for sluserne med erindringer om til strikkede nisser, selvkørende legetøjsbiler, duften af ny dukke og farmors hvide blondebluse og øjenbrynene, der pludselig var tegnet op med mørk farve, fordi det var juleaften. Hun, Esther, talte odenseansk til sin dødsdag, selv om hun boede i Nordjylland. Hun kunne sin flæskesteg til perfektion, foruden hjemmelavet rullepølse og julesild. Hvem der bare kunne stjæle af hendes kagedåse en lige en gang til.

Annonce