Annonce
Læserbrev

Jo flere vi er, og jo højere der råbes, jo før kan vi komme de danske børn til undsætning

Men det er altså ikke blot forældrene, der råber vagt i gevær. Pædagoger, psykologer og forskere over hele landet fortæller om tilstande, der nærmer sig et landsdækkende omsorgssvigt.

Læserbrev: I fredags samledes tusinder af forældre foran Christiansborg og gjorde oprør imod en glidende kultur i de danske daginstitutioner, imod noget, der efterhånden mere ligner et opbevaringstilbud fremfor det pædagogiske tilbud, som vi politikere har lovet dem.

De vil have minimumsnormeringer. Og det med rette. Der har aldrig været så få voksne til så mange børn, som det er tilfældet i dag.

Og alt imens kommunerne konkurrerer om, at have "mindst dårlige" normeringer, så taber vi hver dag børn på gulvet, der ikke hverken bliver set, hørt eller mødt i de behov, de små poder nu engang har.

Nogle mener, forældrene er forkælede. At vi har mange andre vigtigere ting at bruge vores skattekroner på.

Men det er altså ikke blot forældrene, der råber vagt i gevær. Pædagoger, psykologer og forskere over hele landet fortæller om tilstande, der nærmer sig et landsdækkende omsorgssvigt. Det er ikke godt nok.

Det glæder os i Alternativet, at så mange nu i kor råber op om tilstandene ude i de danske vuggestuer og børnehaver. Om at de lave normeringer, vi har i dag, ikke er forsvarlige. At vi mister for mange børn på gulvet pga. for få voksne i daginstitutionerne.

Det har store konsekvenser for alle børn. Og for socialt udsatte børn kan det have fatale konsekvenser, fordi de heller ikke derhjemme har den stabile og trygge voksenrelation, de har behov for.

Børn skal kunne berolige sig selv og regulere deres opmærksomhed og følelser. Børn skal lære at sætte sig i andres sted og blive en del af sociale sammenhænge. Det lærer de kun, når de indgår i trygge relationer og kan spejle sig i voksne rollemodeller.

Det er derfor så vigtigt for børn, at de etablerer en tryg tilknytning til en voksen og udforsker verden sammen. At de har muligheden for at tjekke ind med de voksne, når de bliver i tvivl om, hvad de skal gøre.

Vi har en stigning i børn, der mistrives, børn der får diagnoser, børn der skal have specialtilbud, børn med skolevægring. Hvad tror du grunden er?

Vi er i Alternativet ikke i tvivl om, at de historisk dårlige normeringer og den massive brug af daginstitutionerne bærer et stort ansvar. Vi er i Alternativet meget enige med SF om, at den udvikling nu skal stoppe.

Med forældres og pædagogers tydelige protest i ryggen bliver det nemmere for os politikere, der ønsker bedre normeringer, at få andre politikere med på at prioritere området.

Jo flere vi er, og jo højere der råbes, jo før kan vi komme de danske børn til undsætning.

Annonce
Mira Issa Bloch. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Dodo & The Dodos i Eksercerhuset i 2020

Læserbrev

Landmand fra Vejle: Fødevare-produktionen er i fare

Læserbrev: Mange går naturligt nok op i miljøet og klimaet, men hvem bekymrer sig egentlig om, hvem der skal stå for den fremtidige fødevare-produktion? Jeg har været mælkeproducent i 40 år. De første syv år følte jeg mig "fri". Men så opdagede man tre døde hummere i Kattegat, og en helt uberettiget heksejagt er derefter gået ind på mit erhverv, i stedet for at man nogensinde har taget rensningsanlæggenes udledninger alvorligt. I dag plager overregulering og bureaukrati landmændene med det sikre resultat, at vi i en verden med en hastigt voksende befolkning kommer til at mangle fødevare-producenter i fremtiden. Politikerne har formået at skræmme en halv generation af unge landmænd væk ved at italesætte miljøproblemer, der ikke findes, samt fup-og-fidus-økologien som det eneste saliggørende. Jeg har nok plantet 40.000 træer i min levetid samt dyrket arealer, der dagligt optager masser af CO2 - planteavl gavner nemlig i dén grad klimaregnskabet. Hvor mange har gjort en tilsvarende indsats? I hvert fald ikke de virkelighedsfjerne politikere og bureaukrater, som med garanti aldrig selv har haft jord under neglene, og som senest har beskudt os med nye meningsløse krav om efterafgrøder, der ødelægger både indtjening og humør hos mig og mine kolleger, og som intet batter. At være landmand er et fantastisk job og livsstil, hvis vi får lov til at passe vores arbejde. Men det kræver, at vi ikke svines til af medier og meningsdannere, men bare en gang imellem får at vide, at vi faktisk er gode til det, vi laver. Dét kunne give energi til at yde en endnu bedre indsats, så du også fremadrettet har mad på bordet.

Annonce