Annonce
Danmark

Jobansøgere med flygtningebaggrund straffes på det danske arbejdsmarked

Maung, som er flygtning fra Burma, er på arbejde i Tølløse på billedet her fra 2015. Ny forskning fra Aalborg Universitet konkluderer, at hvis man har flygtningebaggrund, skal man sende flere ansøgninger for at få job end folk uden flygtningebaggrund - selv om man har samme kompetencer. Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix
Personer med flygtningebaggrund har sværere ved at få et arbejde i Danmark - alene af den grund, at de er flygtninge. Det viser et nyt studie fra Aalborg Universitet. Dansk Arbejdsgiverforening kalder det ikke bevidst diskrimination.

Integration og beskæftigelse: Der er et ledigt job på din arbejdsplads, og du har ansvaret for at finde den rette kandidat til posten. I bunken af papirer foran dig ligger ansøgninger fra ukrainerne, irakere og etiopiere og fra etniske danskere.

Bassema blev aktiveret i 20 år, inden hun fik arbejde. Hør hele historien om indvandreres svære vej ud på arbejdsmarkedet i Podcasten Danmark:

 

Alle kandidater er motiveret for arbejdet, har kvalificeret arbejdserfaring, og ansøgningerne er skrevet på fejlfrit dansk. Den eneste forskel i ansøgningerne er, at hos ukrainerne, irakerne og etiopierne står der, at de for to år siden flygtede fra deres hjemland.

Og med ét bliver deres chancer for at få jobbet noget mindre, selv hvis de har præcis samme kvalifikationer som danskerne.

Annonce

Når vi taler om arbejdsmarkedsstraf, så handler det om, at man skal sende flere jobansøgninger for at komme i job.

Rasmus Lind Ravn, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet

Det viser Rasmus Lind Ravns nye forskning, der for første gang dokumenterer, hvor tilbøjelige virksomheder er til at ansætte folk med flygtningebaggrund. Og det kan godt være nedtrykkende læsning, hvis man har selv er flygtning i Danmark.

Etiopierne er mest udsatte

- Der kan være mange årsager til, at personen bliver fravalgt, så vi kalder det ikke diskrimination, men en straf på arbejdsmarkedet, forklarer Rasmus Lind Ravn.

Det er ikke tilfældigt, at han og hans medforfatter, Thomas Bredgaard, netop har udvalgt Ukraine, Irak og Etiopien til forsøget.

Hypotesen er, at de lande skaber nogle forestillinger i folks hoveder - forestillinger, der kan have en effekt på, om vedkommende får jobbet.

Irak er valgt, fordi irakerne er en forholdsvis stor gruppe i Danmark med hovedsageligt muslimsk baggrund. Dernæst Ukraine, fordi landet geografisk ligger tættere på og kulturelt og religiøst ligner majoritetsdanskeren mere. Sluttelig Etiopien, da det formentlig giver et billede af en mørk person fra et økonomisk underudviklet land.

Det var i hvert fald hypotesen fra forskerne.

Arbejdsgiverne fik en fiktiv beskrivelse af en potentiel ny medarbejder i hånden og blev inddelt i fem grupper. Den første gruppe arbejdsgivere fik ingen oplysning om ansøgerens nationalitet. Den anden gruppe fik information om, at personen var flygtning. Og de resterede tre grupper fik informationen om, at ansøgerne var flygtninge fra et af de specifikke lande.

- Man kan se, at etiopierne klarer det dårligere end de flygtninge, hvor vi ikke siger, hvor personen er flygtet fra, siger Rasmus Lind.

Samtidig konkluderer rapporten, at den gruppe der klarede sig bedst, var den uden nogen information om flygtningebaggrund.

- Når vi taler om arbejdsmarkedsstraf, handler det om, at man skal sende flere jobansøgninger for at komme i job, men det er overhovedet ikke unikt for Danmark, fortæller Rasmus Lind Ravn.

Tallene fra undersøgelsen

Arbejdsgiverne fik en fiktiv beskrivelse af en potentiel ny medarbejder i hånden og blev inddelt i fem grupper. Første gruppe fik ingen oplysning om ansøgerens nationalitet. Anden gruppe fik information om, at personen var flygtning. De resterede tre grupper fik oplyst, at ansøgerne var flygtninge fra et af de specifikke lande.

Arbejdsgiverne blev spurgt, om de var parate til at tilbyde ansøgeren et job. Skalaen gik fra ”meget usandsynligt til meget sandsynligt” med tre valgmuligheder mellem de to.

  1. I gruppe 1 (uden nationalitet) svarede 6,4 % meget usandsynligt – 35,7 % svarede meget sandsynligt.
  2. I gruppe 2 (generisk flygtning) svarede 11,2 % meget usandsynligt – 21,9 % svarede meget sandsynligt
  3. I gruppe 3 (flygtning fra Ukraine) svarede 13,9 % meget usandsynligt – 17,7 % svarede meget sandsynligt
  4. I gruppe 4 (flygtning fra Irak) svarede 16,4 % meget usandsynligt – 22,7 % svarede meget sandsynligt
  5. I gruppe 5 (flygtning fra Etiopien) svarede 17,9 % meget usandsynligt – 17,1 % svarede meget sandsynligt

Studiet er peer reviewed og udgivet 3. september 2021.

Annonce

Ikke tale om bevidst diskrimination

Rasmus Lind Ravn ønsker ikke at kalde det diskrimination, da diskrimination for de flestes vedkommende indeholder en bevidst frasortering, og det er ikke nødvendigvis det, som det her er et udtryk for. Men for at forklare, hvorfor arbejdsgiverne laver den frasortering, skal Rasmus Lind Ravn kigge i den øvrige forskning på området.

En af årsagerne er, at flygtninge i mange tilfælde ikke medbringer deres eksamensbeviser, og hvis de gør, har de svært ved at få dem godkendt i Danmark.

- Hvis man ved, at en befolkningsgruppe har nogle sproglige vanskeligheder, så antager mange, at det også gør sig gældende for den enkelte person. Også selv om det ikke er tilfældet - det er vores fordomme, siger Rasmus Lind Ravn.

Annonce

"Sådan plejer vi at gøre"

Hos Dansk Arbejdsgiverforening (DA) mener man ikke, at der er tale om en generel arbejdsmarkedsstraf for flygtninge i Danmark, da mere end 200.000 mennesker med anden etnisk baggrund end dansk er beskæftiget her i landet.

- Jeg tror ofte, at det handler om ”hvad man plejer at gøre” på arbejdspladsen. Generelt står vi med nogle integrationsproblemer, der ikke er isoleret til arbejdsmarkedet. Men det handler i høj grad om at tage fat i nogle af de normer og fordomme, som opstår og desværre får lov til at leve i mange forskellige dele af samfundet. Og der handler det om det store og seje træk - også på arbejdsmarkedet, siger integrationschef i DA Jannik Bay.

I Odense Kommune har man svært ved at genkende billedet af, at personer med flygtningebaggrund får en arbejdsmarkedsstraf. Her ser man i højere grad, at det er andre udfordringer, der besværer adgangen til arbejdsmarkedet.

- Det, som vi oplever meget klart, når arbejdsgiverne skal have en ny medarbejder, er, at der bliver set på matchet mellem kompetencer og det arbejde, der skal udføres. Så det er kompetencerne og ikke hvad personen har som baggrund, der er afgørende, fortæller jobchef i Odense Kommune Lotte Brinkmann.

Annonce
Annonce
Fredericia For abonnenter

Hjemme i Pjedsted overgik debutant alle andre - også borgmesteren: Ny Venstre-profil er født ind i politik

KONKURRENCE For abonnenter

Spær øjnene op og find fem fejl: Hvis du har heldet med dig, kan du vinde gavekort til byens butikker

Alarm 112

Igen ballade ved natklub: Kvinde rev politibetjent i håret, og det får konsekvenser

Erhverv For abonnenter

Iværksætter håber på gennembrud i energieventyr efter 15 år: - En deadline er for mig det samme som at give op

Stort smitteudbrud efter julefrokost med gymnasieelever: 38 bekræftet smittet med omikron-variant

Danmark

Søndagens coronatal: Efter syv dage med over 4000 nye coronatilfælde falder smittetallet

Fredericia

Se billederne: Velklædte elever genoptog tradition med skolebal og særlig dans

Dall: Nu kulminerer måneders dårligdomme for Mette Frederiksen

Fredericia

Åbner til marts: Nyt supermarked skal ansætte over 50 nye medarbejdere

Fredericia For abonnenter

Da alt så sort ud, blev fællesskabet et vendepunkt for gigtramte Anne: - Hvis man har et trist liv, skal man blive frivillig. Det giver så meget

Fredericia

Jeanette kan ikke få nok af december: - Jeg render gerne rundt med nissehue og synger julesange på jobbet

Annonce