Johan er mester i modelbygning: I hans hænder bliver bidder af krigshistorien næsten levende igen
Det er stykker som dette her i forgrunden, Johan Søltoft laver i sin fritid. Detaljerne er vanvittige - især fordi det hele er så småt. Han er meget interesseret i krigshistorie, og inden han går i gang med et diorama, som denne form for værk hedder, så udvælger han præcis hvilken lille bid af verdenshistorien, han vil fortælle. Her er det de russiske styrker, der står på den østlige side af Berlin inden angrebet på Rigsdagen i april 1945. For dette diorama fik han en sølvmedalje ved World Model Expo i Eindhoven. Foto: Mia Harm Madsen
Detaljerne er utrolige og fortæller et stykke af historien. Johan Søltoft fra Middelfart bruger sin fritid på at lave modeller, og han er så dygtig til det, at han er blev hædret ved World Model Expo i Eindhoven for en måned siden. For ham handler det nu mest om at lave "mental yoga" og at kunne forsvinde ind i en helt anden verden, når livet bliver hektisk.