Annonce
FC Fredericia

Jonas Dal efter målfest: Det var forfærdeligt

Jonas Dal mente, at det var forfærdeligt som træner at overvære kampen mellem FC Fredericia og Kolding Foto: Michael Svenningsen
Jonas Dal var glad for de tre point mod Kolding, men han så også nogle ting i 4-3-kampen, som han var utilfreds med.

Fredericia: Topkampen mellem FC Fredericia og Kolding var en mageløs kamp for den objektive beskuer. Den endte 4-3 og var en kæmpe målfest. Men FC Fredericias cheftræner følte sig mest af alt som en, da havde fået for meget at drikke og stod og kastede op på toilettet.

- Det var forfærdeligt. Men jeg kan ikke stå og udtale mig om vores fejl, før jeg igen har set dem på video. Men det var virkelig slemt, for vi skulle have lukket kampen i første halvleg, sagde Jonas Dal om en anden halvleg, hvor Kolding trykkede på.

Igen leverede FC Fredericia en flot første halvleg, før kampen blev mere lige efter pausen. Jonas Dal var derfor både tilfreds og utilfreds med kampens forløb.

- Vores første halvleg kan vi være stolt af. Vi havde overskud og kontrol, og Koldings spillere løb rundt efter os. Efter pausen fik vi den der, hvor vi mere forsøgte at undgå at de scorede, end vi selv gik efter det. Og derfor blev det svært for os, sagde cheftræneren.

Han skal til at foretage valg, for Mathias Johanssen kom ind og stabiliserede forsvaret, fordi anfører Christian Ege Nielsen kom på glatis dernede et par gange.

- Nu kommer Ege jo helt sikkert ikke til at spille i næste kamp, for han har karantæne. Smider vi så Mathias direkte derind? Det er da meget muligt, lød det fra cheftræneren.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Fredericia For abonnenter

Landmand bruger Facebook til at gør opmærksom på gyllelugt: Nu dufter det tørre vasketøj godt

Annonce