Annonce
FC Fredericia

Jonas Dal: Hellere to karantæner end én

Jonas Dal vil hellere have to karantæner i samme kamp og få det overstået, end at de spredes ud og flere kampe. Arkivfoto: Claus Fisker/Scanpix
FC Fredericias cheftræner Jonas Dal er tilfreds med, at klubben har to karantæner i kampen mod Nykøbing.

Fredericia: Jonas Dal er en cheftræner, som skatter kontinuitet. Det ses i hans startformation, hvor han stræber efter at spille med de samme 11 hver gang, hvis tingene ellers fungerer.

Det gør de for tiden i FC Fredericia, men cheftræneren må nødtvunget skifte ud i sit forsvar. Christian Ege Nielsen og Jacob Buus er ude med karantæne, mens Mathias Johannsen er skadet.

- Vi ved jo, at der kommer karantæner i løbet af en sæson. Ege, ja han har allerede haft karantæne én gang. Og Buus er også forsvarsspiller, så det er naturligt. Faktisk er jeg glad for, at vi har to karantæner i samme kamp, så vi kan få det overstået, siger cheftræneren.

Han skal skifte ud denne gang, og det har han det heller ikke stramt med, for så kan han give andre spilletid.

- Der er ikke én spiller i vores trup, der ikke fortjener at spille. Faktisk foretrækker jeg, at jeg bliver tvunget til at skifte ud, i stedet for at jeg tager beslutningen om, at en skal spille i stedet for en anden, siger Jonas Dal.

- Det giver en mere naturlig udskiftning, og det skaber mere ro i truppen. Det kan godt give larm, hvis jeg beslutter mig for at sætte en spiller af og en anden på, siger cheftræneren.

Kampen mod Nykøbing spilles klokken 14.00 søndag.

Annonce
Faktisk foretrækker jeg, at jeg bliver tvunget til at skifte ud, i stedet for at jeg tager beslutningen om, at en skal spille i stedet for en anden.

Jonas Dal, cheftræner for FC Fredericia

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

De unge løvers hule findes i Fredericia Idrætscenter: Nyt middel mod måger blev kåret som årets vinderforslag på Innocamp

Fredericia

Liv deler pakkekalendere ud til trængte børn: - Det er en hjertesag for mig

Annonce