Annonce
FC Fredericia

Jonas Dal: Jeg har noget i skuldrene, der vil ud

Jonas Dal var uforløst efter 2-2-kampen mod Nykøbing. Foto: Morten Pape
FC Fredericias cheftræner stod uforløst tilbage, da klubben havde spillet 2-2 mod Nykøbing. To brændte straffespark og en serie af misbrugte muligheder betød, at kampen endte uafgjort.

Fredericia: Jonas Dal var en ærgerlig mand efter 2-2-kampen mod Nykøbing. FC Fredericias misbrugte to straffespark og en masse store chancer. Helt til sidst brændte Steven Enna fra pletten.

- Man står med en følelse af noget uforløst. Der er noget i mine skuldre, som trænger til at komme ud. Jeg var klar til at juble, da vi fik det straffespark til sidst. Men den forløsning kunne jeg ikke slippe af med. Man har en uforløst glæde, når man brænder straffe sådan helt til sidst, sagde cheftræneren.

Der var flere FC Fredericia-spillere, der kiggede væk mens Steven Enna gik til bolden fra pletten. Jonas Dal kiggede på.

- Jeg tror ikke på, at det giver held at kigge væk, så jeg kiggede, sagde cheftræneren.

Han var stærkt utilfreds med en første halvleg, som han mente var decideret dårlig.

- Vi var under niveau i første halvleg, men vi slipper fra den med kun at være bagud 1-0, og det giver os mulighed for at komme tilbage i kampen. Det er alt det basale, som ikke sidder der. Det at modtage bolden, spille fra og så videre, sagde cheftræneren.

- Men vi spillede en rigtig god anden halvleg, og vi havde fortjent at vinde kampen på baggrund af den. Men det var bare stolpe-ud for os, desværre, sagde han.

FC Fredericia kunne have slået et ordentligt hul ned til forfølgerne med en sejr. Inden kampen sagde Jonas Dal, at han ville tage stilling til mulige hul efter Nykøbing-kampen.

- Spørg mig igen, når vi har spillet mod Skive. I dag slog vi ikke det hul, sagde cheftræneren.

FC Fredericia spiller i Skive på fredag klokken 19.00.

Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia For abonnenter

Fra rugby i Erritsø til banko i Egeskov: Fotografens 10 favoritter fra ét års søndagsaviser

FC Fredericia

Minut for minut: FC Fredericia havde masser af chancer - men tabte alligevel til gæsterne fra Amager

Annonce