Annonce
FC Fredericia

Jonas Dal: Vi kan blive endnu bedre

Jonas Dal strålede efter sejren overr Hvidovre. Den var vigtig. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
FC Fredericia har leveret over al forventing i denne sæson. Men spillerne kan blive endnu bedre, mener han.

Hvidovre: Jonas Dal har gjort en forskel for FC Fredericia.

Det står mejslet i granit, efter at klubben i sidste sæson var lige ved at nå top-3, mens den i denne stadig er med i spillet omkring førstepladsen - efter en halv sæson. Fredag aften vandt FC Fredericia sin sidste kamp i efteråret med 3-2 over Hvidovre.

Sidste efterår hentede FC Fredericia 29 point i 19 kampe - et år senere er facit 35 point i 18 kampe. Potentielt kan der være ni point flere på kontoen sammenlignet med samme antal kampe sidste år, hvis man tager første kamp i foråret med.

- Det, jeg har været mest imponeret over, er den fart som de nye spillere er kommet ind på holdet med. Kristian Kirkegaard, Steven Enna, Agon Mucolli som ikke har været her ret længe og til dels Mathias Gertsen fordi han stort set ikke spillede i sidste sæson. Og vi ved, at vi kan viderudvikle dem, så vi bliver endnu bedre, sagde cheftræneren.

Han var glad for at se, at FC Fredericia forsøgte at spille fodbold trods en grim trio: En strid vind, silende regn og en skovbund af en bane.

- Vi spillede fodbold, og vi scorede vores mål fordi vi spillede fodbold. Det var jeg ekstremt glad for at se, sagde han.

Han satte Martin Mikkelsen og Dennis Høegh ind for Kristian Kirkegaard og Agon Mucolli, mens Christian Ege Nielsens retur til forsvaret og Mathias Gertsens ditto på midtbanen var knap så overraskende.

- Jeg ville gerne have lidt mere slåskamp ind og også noget mere erfaring. Desuden havde både Agon og Kirkegaard ramt en lille bølgedal. Men det er der ikke noget underligt i - det sker i fodbold, og det er bare fedt, at vi har bredden til at rotere, sagde cheftræneren.

Annonce
Vi spillede fodbold, og vi scorede vores mål, fordi vi spillede fodbold.

Jonas Dal, cheftræner for FC Fredericia

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Forbipasserende smadrede ruder

Middelfart

Middelfart på verdenskortet til sommer: Amerikanske rocklegender giver kæmpekoncert under Lillebæltsbroen

112

Pirattaxa blev dyrt bekendtskab for 51-årig

Annonce