Annonce
AC Horsens

Jonas Thorsen vender tilbage til AC Horsens

Jonas Thorsen scorede seks mål og lagde op til otte mål sidst, han spillede for AC Horsens. Her jubler han over sit sejrsmål mod Sønderjyske. Foto: Henning Bagger/Scanpix.
Efter en tur til Eintracht Braunschweig trækker Jonas Thorsen igen i den gule trøje - og nu som fast midtbanespiller.

Horsens: Jonas Thorsen er tilbage i den gule trøje i AC Horsens. Han starter træningen tirsdag.

Efter en tur til Eintracht Braunschweig er Jonas Thorsen tilbage i AC Horsens på en tre-årig kontrakt.

- Jeg havde en rigtig god tid i AC Horsens sidst og har derfor valgt at vende tilbage, siger Jonas Thorsen.

- Jeg har fundet ud af, hvor vigtigt det er at spille. Fodbold handler ikke kun om at træne. Eintracht Braunschweig tog beslutningen i fællesskab om at skilles. Jeg havde det ellers fint uden for banen. Min kæreste og jeg var faldet godt til i Braunschweig, og vi havde vænnet os til den tyske levevis, siger han.

- Jeg har fundet ud af, hvor vigtigt det er at spille kampe. Fodbold handler ikke kun om at træne, og det har fået mig til at tage hjem til AC Horsens.

Jonas Thorsen

Fra Viborg

Jonas Thorsen kom til AC Horsens fra Viborg. Han tog til Tyskland for at spille fodbold under den danske træner Henrik Pedersen, tidligere Køge.

- Jeg fik 13 turneringskampe og tre pokalkampe under Henrik Pedersen, men da han blev fyret, kom Andreas Schubert som ny træner, og jeg fik kun tre kampe under ham, forklarer Jonas Thorsen.

Andreas Schubert er en kendt træner i tysk fodbold. Han har været træner i St. Pauli, Paderborn, Borussia Mönchengladbach og er nu i Holstein Kiel.

Trænerskiftet kunne være en chance for Jonas Thorsen, men så langt kom det aldrig. Han ville spille.

- Jeg er midtbanespiller, fastslår han. Under Henrik Pedersen fik jeg lov at spille på midtbanen, men Andreas Schubert brugte mig både som højre og venstre back, fortæller han.

- Jeg havde valget mellem at blive i Braunschweig - og måske komme til at spille - eller at tage hjem, hvor der var gode muligheder for spilletid, siger han.

Flytter til Silkeborg

Jonas Thorsen, hans kæreste og deres to-årige barn flytter hjem til samme hus i Silkeborg, hvor de har boet tidligere.

- Det er centralt for vores familie, venner og fodbolden, siger han.

Jonas Thorsen har kunnet mærke på AC Horsens, at klubben meget gerne ville have ham tilbage. Der har ikke været andre klubber inde i billedet.

- AC Horsens har stadig en smal trup, men der er mange gode spillere i truppen, og det bekymrer mig ikke, at de har tabt nogle træningskampe. Det gjorde de også, da jeg spillede i klubben, siger han.

Jonas Thorsens agent Jens Ørgaard dukkede mandag op i AC Horsens og gjorde handelen færdig.

- Mine oplevelser i Eintracht Braunschweig har ikke skræmt mig fra at tage til udlandet en anden gang, men lige nu handler det om AC Horsens, hvor jeg har bundet mig de næste tre år, siger han.

Annonce
Forsiden netop nu
112

Brandfolkene rykkede ud tre gange i streg: Lejlighed udbrændte

Erhverv

Virksomheder og studerende mødte Google i Fredericia: Danske Medier er kritiske over for Googles bustur

Annonce