Annonce
Trekantområdet

Julefrokosten blev corona-aflyst: Personaleforening sender 160 medlemmer på restaurant i stedet

Personaleforeningen hos Dagrofa Logistik på Knud Højgaards Vej har besluttet at give de 500 kroner per medarbejder, som foreningen ville have brugt på årets julefrokost, som gavekort til lokale restauranter. Arkivfoto: Mette Mørk
Dagrofa Logistik har som så mange andre virksomheder måtte aflyse årets julefrokost. De mange aflysninger koster milliarder for restauranterne.
Annonce

Vejle: En række lokale restauranter kommer til at nyde godt af, at personaleforeningen på Dagrofas store lager på Knud Højgaards Vej i Vejle har måtte aflyse årets julefrokost.

I stedet for julefrokosten har de 160 medlemmer af personaleforeningen fået et gavekort på 500 kroner, som gælder til en lokal restaurant.

- Ideen kom egentlig fra Dagrofa Foodservices personaleforening på Sjælland, og den har de taget til sig i Dagrofa Logistik i Vejle, fortæller kommunikationskonsulent ved Dagrofa Aps Casper Suk Thorlacius om initiativet.

Han tilføjer, at gavekortet gælder til 10 restauranter i Trekantområdet, som alle er kunder hos Dagrofa Foodservice.

- De fleste af restauranterne ligger i Vejle, fortæller Casper Suk Thorlacius.

En af restauranterne, der nyder godt af personaleforeningens initiativ er "1401 Tapas & Burgers" på Rådhustorvet, der ser ud til at være populær blandt de ansatte på Knud Højgaards Vej.

1401 Tapas & Burgers vandt for nylig titlen som Vejles Bedste i kategorien "Cafe/Spisested" i City Vejles konkurrence. Spisestedet er tilsyneladende også populært blandt de ansatte hos Dagrofa Logistik. PR-foto

- Jeg har lige talt med kassereren i personaleforeningen, som fortalte, at han i dag (mandag, red.) har været nede og hente en pæn række gavekort, som er blevet brugt hos 1401 Tapas & Burgers, fortæller Casper Suk Thorlacius.


Ideen kom egentlig fra Dagrofa Foodservices personaleforening på Sjælland, og den har de taget til sig i Dagrofa Logistik i Vejle.

Casper Suk Thorlacius, kommunikationskonsulent ved Dagrofa Aps


I alt er der i både Dagrofa Foodservice og Dagrofa Logistik uddelt 1000 gavekort á hver 500 kroner til medlemmer af personaleforeningerne som plaster på såret for den aflyste julefrokost.

Annonce

Mister 90 procent af omsætning

Initiativet bifaldes af Horesta, brancheorganisation for hotel-, restaurant- og turisterhvervet, som oplyser, at branchen på et normalt år omsætter for 2,5 milliarder kroner på firma-julefrokoster.

Det beløb bliver markant mindre i år, hvor 90 procent af firma-julefrokosterne er aflyst, ifølge Horesta.

- Vores medlemmer vurderer, at omsætningen i år kun bliver på cirka 10 procent af det normale. For nogle virksomheder er julefrokoster den aktivitet, som giver størst omsætning. Derudover er omsætningen i december med til at hjælpe mange virksomheder igennem januar og februar, der er de måneder, hvor færrest går ud og spise, fortæller Jonas Kjær, der er cheføkonom hos Horesta, i en pressemeddelelse.

Annonce

Aarhus Kommune giver gavekort

Ifølge Horesta planlægger Aarhus Kommune at bruge pengene fra sine aflyste julefrokoster til et gavekort til det lokale kultur- og restaurationsliv til omkring 20.000 medarbejdere.

Noget lignende vil ikke forekomme i Vejle Kommune.

- Vi plejer at holde en stor julefrokost med 300-400 deltagere i Skolegade, men den er aflyst og derudover har vi opfordret til, at de julefrokoster, der afholdes decentralt, enten begrænses mest muligt eller afholdes virtuelt. I Vejle Kommune betaler medarbejderne selv for maden til julefrokosten, og så giver personaleforeningen et tilskud. Der er ikke planer om at give et gavekort, som de gør i Aarhus, fortæller personalechef Thrine Nørgaard, Vejle Kommune.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Seks nye coronatilfælde

Danmark

Tre personer anholdt for afbrænding af statsministerdukke: En mistænkt er stadig på fri fod

Fredericia For abonnenter

Virksomheder glade for elitesmileys: - Det, der betyder mest, er, at kunderne ved, at alt er, som det skal være

Annonce