Annonce
Trekantområdet

Julekoncert med Søren Dahl og Simone

Man kan opleve entertaineren Søren Dahl og sangeren Simone ved en julekoncert i Sct. Michaelis Kirke onsdag 18. december. PR-foto

Fredericia: Søren Dahl og Simone giver julekoncert i Sct. Michaelis Kirke onsdag 18. december kl. 19.30.

- Oplev Simone og en af Danmarks allermest elskede radioværter, Søren Dahl, i en bevægende, hjertevarm og stemningsfyldt julekoncert med masser af kærlighed, julemusik og juleeventyr i Sct. Michaelis kirke, lyder det i pressemeddelelsen fra kirken.

Simone synger nogle af julens dejlige salmer og sange med en stemme, der kryber helt ind under huden. Pianist og entertainer Søren Dahl fortæller julehistorier og spiller også trompet til koncerten. Simone vandt i talentshowet Scenen er din (2004) og siden er det gået stærkt for den dengang 12-årig pige. Hun har høstet adskillige guld- og platinplader for sine cd-udgivelser, deltaget i Dansk Melodi Grand Prix (2010, 2013 og 2016) og stået på scenen med symfoniorkestre og optrådt sammen med store navne som Sissel Kyrkjebø, Stig Rossen og Bent Fabricius-Bjerre. Billetter til koncerten kan købes på www.ticketmaster.dk. Eventuelt resterende billetter sælges ved indgangen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Meningerne er delte: Diskussion om ny bro over Lillebælt optager læserne

Annonce