Annonce
Fredericia

Julerocken ruller stærkt i Eksercerhuset

Spillestedleder Sune Rasmussen fra Tøjhuset glæder sig over den store interesse for Julerock - og over beslutningen om at flytte arrangementet til det dobbelt så store Eksercerhuset. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Det tog kun otte minutter at sælge de 700 billetter til årets julerock, der flytter ud af Tøjhuset.

Fredericia: At julerock er populært i Fredericia, har været kendt i flere år. Men da dette års store, musikalske hygge-komsammen blev annonceret, slog arrangementet alle rekorder, fortæller spillestedleder Sune Rasmussen fra Tøjhuset.

- Vi måtte melde udsolgt efter otte minutter. Det er halvandet minut langsommere end sidste år - men med dobbelt så mange billetter, siger han

Billetsalget svarer til halvanden billet i sekundet.

- I år varslede vi nogle dage i forvejen, at billesalget blev skudt i gang. Det gav folk mulighed for at sidde klar - og det gjorde mange, siger Sune Rasmussen.

Han kan se, at ventelisten i år er kortere, fordi flere fik billet i første omgang.

- Men der var også nogle, der ikke nåede det, siger han.

Annonce
Julerock er også fremover en intim aften, hvor gamle venner genser hinanden. Både på og foran scenen.

Sune Rasmussen, Tøjhuset

Større og dyrere

Billetprisen ved Julerock er i år steget til 300 kroner. Stigningen hænger blandt andet sammen med flytningen til Eksercerhuset.

- Der er mange ekstra udgifter, når vi flytter et arrangement: Der skal lejes toiletter, garderobe, scene, lokaler, lyd og lys. De udgifter gør billetterne dyrere, siger Sune Rasmussen.

Dertil kommer udgifter til overraskelser under showet, som han ikke kan komme nærmere ind på.

- Julerock er også fremover en intim oplevelse, hvor venner genser hinanden år efter år. Både på scenen og foran scenen. Julerock er ikke et arrangement, der bare skal blive større og større.

Søren "Søgge" Andersen er som altid kapelmester og tovholder på Julerock, der gerne byder på over 30 forskellige musikere på scenen i løbet af aftenen.

Julerock finder sted 27. december. Allerede 13. december kommer Søren Andersen til Tøjhuset og giver koncert sammen med makkeren Mika Vandborg og resten af Electric Guitars. I mellemtiden turnerer han med Glenn Hughes.

Søren Andersen udsender desuden snart sit andet soloalbum, det instrumentale "Guilty Pleasures", der udkommer 11. oktober.

Søren "Søgge" Andersen er næste måned album-aktuel. Og i december kommer han til Tøjhuset med Electric Guitars - og to uger senere igen med Julerock. Arkivfoto: Joan Barløse
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Forbipasserende smadrede ruder

Annonce