Annonce
Udland

Juncker advarer højrepopulister mod at stemme på kaos

Scott Heppell/Reuters
I dag indledes valget til EU-Parlamentet i Holland og Storbritannien, og kommissionsformanden har en advarsel.

Går man med en "højreekstrem" stemme i maven, bør man ifølge formanden for EU-Kommissionen tænke sig om en ekstra gang.

Specielt når man står i stemmeboksen til EU-valget, der indledes torsdag i Storbritannien og Holland. I Danmark stemmes søndag.

- Den person, som stemmer på det ekstreme højre, bør spørge sig selv: Hvad betyder det, hvis jeg stemmer, som jeg gør nu? Så vil han nemt forstå, at det vil betyde kaos, siger Jean-Claude Juncker i et interview med Ritzau.

Den Europæiske Union er mere end et kompromis. Det er en stribe overbevisninger, man deler, mener EU-chefen.

- Alle mod alle. Vi har oplevet århundreder, hvor lande har bekriget hinanden. Hvis alle siger: Mit land er mit land, min mening er min mening, mine idéer er de eneste rigtige, så ender det i totalt kaos, siger han.

I Storbritannien står Brexit Party med den erfarne EU-modstander Nigel Farage i spidsen til at blive det markant største parti med rundt regnet hver tredje stemme.

Farage kæmper for at få skilsmissen med EU gennemført, som et britisk flertal stemte for ved en folkeafstemning i 2016.

Andre steder i Europa er EU-kritikerne gået sammen.

Den italienske indenrigsminister, Matteo Salvini, og den franske nationalist Marine Le Pen fra National Samling har et erklæret mål om at bekæmpe EU indefra. Det har Dansk Folkeparti tilsluttet sig.

De seneste målinger viser ikke umiddelbart en ny jordskredssejr til de EU-kritiske kræfter, som allerede i 2014 blev solidt repræsenteret i EU-Parlamentet.

- Det er svært at kæmpe imod de forenklinger, som populister og tåbelige ekstreme nationalister fører i europæiske og nationale debatter.

- Den eneste måde, man kan bekæmpe populisme, er at sige præcis det modsatte af, hvad de siger, når det er sandt. Og det er det meget ofte, siger Juncker.

Formanden for EU-Kommissionen, som er blevet stemplet "føderalist" af kritikere, er ikke modstander af nationernes selvbestemmelse og særpræg.

- Jeg har intet imod patriotisme. Jeg har aldrig, siden jeg var 16 år, troet på, at konceptet om Europas forenede stater var det bedste.

- For folk bryder sig ikke om det. Svenskerne gør ikke. Danskerne gør ikke. Selv luxembourgerne vil ikke have det sådan.

Vinder skeptikerne i EU yderligere terræn, kan det "lamme beslutningsprocessen", vurderer tænketanken European Council on Foreign Relations i en rapport.

På europæisk plan viser de seneste målinger markant tilbagegang for parlamentets to største grupper, konservative EPP og den socialdemokratiske S & D.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce