Annonce
Danmark

Jurastuderende lagde rasende mand ned: Reddede grædende kvinde fra knytnæve

Stefan Hühne var på vej i toget mod Svendborg for at yde gratis retshjælp, da en mand gik amok og lovede alle passager tæsk. Han stillede sig imellem manden og en grændende kvinde, og han er sikker på, at hun havde fået en knytnæve i ansigtet, hvis han var blevet siddende. Foto: Kim Rune
Ung jurastuderende greb til nødværge, da påvirket mand gik amok i Svendborgtoget og lovede alle passagerer tæsk. Denne artikel er oprindeligt bragt i Fyns Amts Avis.

Svendborg: Stefan Hühne fra Odense har aldrig gået til kampsport, og han er heller ikke kendt som en slagsbror i byens natteliv.

Men sidste onsdag følte den 25-årige jurastuderende, at han var nødt til at smide de pæne manerer og træde ind i en ukendt verden, der indebar en risiko for at få en lampen.

Han er frivillig i Retshjælpen i Svendborg og deler ud af gode råd til borgerne, og onsdag klokken 12.44 tog han toget fra Odense mod Svendborg for at yde gratis juridisk rådgivning. En halv time senere lå han i mellemgangen i toget ovenpå en mand, der var gået amok og havde lovet alle passagererne tæsk.

- Det føltes som meget lang tid, men jeg tror, det hele varede mellem fem og otte minutter. Bagefter kunne jeg stadig mærke adrenalinen, fortæller Stefan Hühne.

Annonce
Han siger, at han har siddet i fængsel i lang tid, og at han ikke er bange for at komme ind at sidde igen. Så knytter han hånden og lægger an til at slå mig i ansigtet.

Stefan Hühne, jurastuderende

Reagerer spontant

Toget nærmede sig Svendborg, da han hørte noget postyr i den modsatte ende. Han kunne se, at en meget ophidset mand tumlede rundt og begyndte at skubbe til nogle tilfældige passagerer. Han begyndte også at true folk, men hvad den ophidsede mand sagde, husker han ikke.

Da en kvinde på sædet ved siden af Stefan Hühne tog sin telefon frem og ringede til politiet, blev stemningen for alvor anspændt.

- Han kommer ned imod os, og da han hører, at hun ringer op til politiet, går han helt op i ansigtet på hende, truer hende med en knytnæve og siger, at hvis hun ikke lægger på, så får hun tæsk. I mens tager han den anden knytnæve, som er blodig, og tørrer den af i hendes jakke, fortæller Stefan Hühne.

Den chokerede kvinde begynder at græde, og imens rejser Stefan Hühne sig fra sit sæde og stiller sig op foran kvinden. Den aggressive mand skubber Stefan Hühne med to hænder i brystet og bliver endnu mere bidsk.

- Han siger, at han har siddet i fængsel i lang tid, og at han ikke er bange for at komme ind at sidde igen. Så knytter han hånden og lægger an til at slå mig i ansigtet, og så reagerer jeg spontant og får lagt ham ned. Jeg kan ikke huske, hvad jeg gør, men jeg får ham ned, og så kommer der en mand og hjælper med at holde ham fast, fortæller Stefan Hühne.

De fastholder den aggressive mand, indtil toget ruller ind på Svendborg Vest-stationen, hvor politiet står klar.

Bøde på 3000 kroner

At tale den aggressive mand til rette betragtede Stefan Hühne ikke som en mulighed. Han er sikker på, at den grædende kvinde havde fået tæsk, hvis han ikke havde lagt sig imellem.

- Man kan normalt se på folks øjne, at de har en stopklods. At de har en grænse, men ved ham her, var der ikke noget inde bagved. Man kunne ikke se, at han var der, og det var derfor, det var så skræmmende for alle, og vi vidste jo heller ikke, om han havde en kniv, eller hvad han kunne finde på, siger Stefan Hühne, der gætter på, at manden var påvirket af stoffer.

I Fyns Politi vurderer man også, at manden var påvirket, da han gik amok, men nogen forklaring på hans adfærd, har politiet ikke fået.

Politikommissær Jesper Bæk fra Fyns Politi opfordrer til, at man så vidt muligt holder sig tilbage, observerer, kontakter politiet, men også lader politiet tage affære.

- Vi har kompetencerne og er uddannet i, hvordan de her situationer håndteres. Kan man det, er det det, man skal, men det kan også være situationer, hvor man bliver nødt til at handle, siger Jesper Bæk.

- Det er meget situationsbestemt og derfor svært at sige noget generelt om, hvornår man skal handle. Men man skal i hvert fald sørge for, at den magtanvendelse, man selv udøver, er i overensstemmelse med det angreb, der sker, fastslår politikommissæren.

Han oplyser, at den voldelige 24-årige mand har fået en bøde på 3000 kroner. Han har forbrudt sig mod en paragraf i ordenbekendtgørelsen om slagsmål, skrigen, råben eller anden støjende, voldelig, fornærmelig optræden, der er egnet til at forstyrre den offentlige orden.

Nødværge

I straffelovens paragraf 13 står der om nødværge:

Handlinger foretagne i nødværge er straffri, for så vidt de har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning er forsvarligt.

Stk. 2: Overskrider nogen grænserne for lovligt nødværge, bliver han dog straffri, hvis overskridelsen er rimeligt begrundet i den ved angrebet fremkaldte skræk eller ophidselse.

Stk. 3: Tilsvarende regler finder anvendelse på handlinger, som er nødvendige for på retmæssig måde at skaffe lovlige påbud adlydt, iværksætte en lovlig pågribelse eller hindre en fanges eller tvangsanbragt persons rømning.

Den 25-årige jurastuderende Stefan Hühne tog toget fra Odense klokken 12.44, og en halv time senere lå han på gulvet i mellemgangen og pacificerede en mand, der var gået amok og lovede alle i toget tæsk. Foto: Kim Rune
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Dannebrog er kærlighedens flag

I sidste uge besøgte jeg Konservativ Ungdom i Aabenraa. En fredag aften sammen med unge om noget så gammeldags som en faneindvielse - endda på de unges initiativ. Det er både vigtigt og prisværdigt, at ungdommen står vagt om Dannebrogs betydning. Dannebrog er verdens ældste, eksisterende nationalflag. Historien om dengang det faldt ned fra Himlen i Estland for 800 år siden er lidt mærkelig. Det vender jeg tilbage til om lidt... Vi flager, når vi skal markere noget stort eller skabe en særlig stemning. Det være sig en fødselsdag, sejr eller mærkedag. Vi flager fra tage, busser og flagstænger - eller maler os rød-hvide i ansigtet, når vi hepper på landsholdet. Vi bruger flaget ved fødsel og død, og efter en begravelse sættes flaget fra halv til hel stang. Synligt, stumt og værdigt. Dannebrog kan opleves alle steder og i mange former. Af plastik, papir eller stof. På busser, kager eller som julepynt. Kun fantasien sætter grænser, for Dannebrogs betydning er hævet over flagets fysiske materiale og værdi. Det er selve symbolet på den danske folkesjæl. Derfor har andre flag en sekundær betydning for de fleste danskere. Mange bryder sig ikke om, at Dannebrog vajer side om side med andre landes eller sammenslutningers flag på dansk jord. Nogle vil gerne udfordre flagreglerne, mens andre mener, at for eksempel EU-flaget ikke bør behandles med samme agtelse som Dannebrog. Jeg synes, at EU-flaget sagtens kan vaje fra rådhuse og Christiansborg, hvis det sker velovervejet og med ærbødig respekt for, at Dannebrog er vores primære flag i Danmark. Jeg kan heller ikke hidse mig op over, at folk flager med andre flag i private haver. Jo, det sender et særligt budskab til omgivelserne, men det vil jeg hellere invitere til en samtale om, end jeg vil lade mig fornærme og kræve forbud. Dannebrog bliver ikke mindre værd, fordi det vajer ved siden af et andet flag - tværtimod. Vi ser i disse år en bekymrende nationalisme strømme ind over Europa. Den næres blandt andet af stærkt føderalistiske og union-elskende liberalister, som vil udviske nationale forskelle. I stedet for at lade samfundet polarisere af yderfløjene, bør vi respektere både kærligheden til vores fædreland og fællesskabet med vores naboer. De to ting udelukker ikke hinanden. Det giver mening at vise andres flag respekt, netop fordi mit eget flag er Dannebrog - et kærlighedens flag. For mig er historien om Dannebrogs nedfald fra Himlen (med stort H) forklaringen på dets betydning. Ligesom Biblen er fuld af historier, som ikke altid skal tages fuldstændigt bogstaveligt, foregik Dannebrogs “fødsel” nok heller ikke præcist som overleveret. Det siger vores sunde fornuft os. Men det er også lige meget. Pointen er, at Dannebrog ikke blev kreeret af en fancy design- eller systue på bestilling fra datidens magthavere. Dermed fik flaget sin guddommelighed indvævet - og det forklarer måske, hvorfor det har overlevet så mange år uden at miste betydning eller hænder. Dannebrog er hævet over enkeltpersoners initiativ eller magt. I stedet signalerer flaget kærlighed til fædrelandet, som vi hylder med sange på vores modersmål. Men kærlighedens budskab i Dannebrog handler om mere end landegrænser og sprog. Det handler især om næstekærlighed og det forpligtende fællesskab mellem os danskere. Et fællesskab, hvor vi har regler og traditioner for omgang med flaget, som var den en kærlig ven, vi ikke bare smider på jorden, brænder af eller overbelaster med brug i tide og utide. Forholdet til Dannebrog er et udtryk for den næstekærlighed, vi danskere føler dybt i vores sjæl og udtrykker i hverdagens gøremål og mærkedage. Tydeligt og roligt står vi i vores eget lys med vores fane i hånden eller tankerne. Men også fulde af rummelig anerkendelse over for naboens flag - om det så er i regnbuens farver eller blåt med guldstjerner på. Alle har ret til at have deres flag og symboler - og med hånden på vores eget Dannebrog bør vi værne om og respektere denne grundlæggende rettighed. For Dannebrog er kærlighedens flag.

112 For abonnenter

Dømt til at betale tusindvis af kroner: 21-årig kaldte betjente 'magtliderlige svin'

Annonce