Annonce
Sport

Juventus fyrer Sarri som træner efter europæisk fiasko

Alberto Lingria/Reuters

Maurizio Sarri er fortid i Juventus, efter at han ikke magtede at føre klubben til succes i Champions League.

Annonce

Juventus har fyret Maurizio Sarri som cheftræner.

Det oplyser den italienske mesterklub, som fredag skuffende røg ud af Champions League efter et samlet nederlag til Lyon.

Dermed blev det kun til en enkelt sæson for 61-årige Sarri i Juventus. Sidste sommer havde Juventus givet Sarri en treårig kontrakt, men den er nu afsluttet før tid.

Fredag vandt Juventus 2-1 hjemme over Lyon, men det var ikke nok til at gå samlet videre mod franskmændene, der havde vundet det første opgør 1-0.

Resultaterne betød, at Lyon gik videre til Champions Leagues kvartfinaler på reglen om flest scorede mål på udebane.

Inden det samlede nederlag i Champions Leagues ottendedelsfinale havde Sarri ført Juventus til klubbens niende italienske mesterskab i træk.

Juventus, der havde været i Champions League-finalerne i 2015 og 2017, ansatte Sarri for at gå hele vejen i den største europæiske klubturnering.

Men det lykkedes ikke. Heller ikke med stjernen Cristiano Ronaldo på holdet.

Ronaldo scorede begge mål for Juventus i fredagens sejr over Lyon, men han var tæt på at være den eneste offensive trussel hos Torino-mandskabet.

Samtidig fik Sarri i slutningen af Serie A-sæsonen ikke vist, at han kunne få Juventus til at spille sprudlende fodbold.

Det resulterede i nogle dårlige præstationer, men der blev dog hentet nok point og sejre til at tage endnu et mesterskab.

Den hjemlige titel var bare ikke nok for ledelsen, som nu igen skal til at finde en ny træner, der kan give klubben det, den hungrer så meget efter - en Champions League-titel.

Juventus vandt senest Champions League i 1996.

Sarri havde inden det seneste år i Juventus været ansat som manager i Chelsea i en enkelt sæson.

Det lykkedes Sarri at føre Chelsea til europæisk succes, da London-klubben vandt Europa League.

/ritzau/

Læs mere om fyringen af Sarri på Juventus'' hjemmeside
Annonce
Annonce
Fredericia

Spørgelystne fredericianere havde masser af input til byudvikling: Forslag om legeplads, byhaver, showrooms til webbutikker

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Sådan er corona-tallet torsdag: Fredericia rykker ned ad liste

Fredericia

Forslag til ny bypark byder blandt andet på tobaksplanter, hundeskov og vandhuller med salamandere

Fredericia

Corona: Smittetal er stabilt på gymnasium - ét nyt tilfælde

Annonce