Annonce
112

Kæmpe færdselsaktion i Vejle: 101 køretøjer blev stoppet - 67 trafikanter blev sigtet

En større færdselsaktion resulterede tirsdag eftermiddag i 80 sigtelser. Arkivfoto
Det var en travl tirsdag eftermiddag for politiet, da en større færdselsaktion førte til 80 sigtelser i Vejle.
Annonce

Vejle: Tirsdag eftermiddag var Sydøstjyllands Politi ude på en større færdselsaktion, der førte til 80 sigtelser i Vejle Kommune.

De 80 sigtelser var fordelt på 67 personer - og i alt blev 101 køretøjer standset.

Færdselsaktionen resulterede blandt andet i 24 sigtelser for anvendelse af håndholdt mobiltelefon, tre sigtelser for manglende brug af sikkerhedssele og syv sigtelser for fejl og mangler på køretøj - mens to cyklister blev sigtet for at køre over for rødt lys og for at placere sig i den forkerte vejbane.

Standsningerne skete ved Vedelsgade, Vesterbrogade, Kirkegade og Bredstenvej ved Skibet.

Annonce

Hastighedskontrol

Politiet var i forbindelse med aktionen også særligt opmærksomme på hastighed, hvilket førte til 30 sigtelser.

Ni blev stoppet med for høj hastighed i by, otte på landevej og 13 på motorvej.

Den højeste hastighed på landevej blev målt til 118 kilometer i timen - mens den højeste hastighed på motorvej i en 110 km/t-zone blev målt til 169 kilometer i timen.

Der blev målt hastighed på E45 Østjyske Motorvej ved Vejle Syd, Fårupvej ved Jelling og Ammitsbølvej ved Ødsted.

Ifølge Sydøstjyllands Politi foretages der færdselsaktioner cirka én gang om måneden. I denne måned var der særlig fokus på uopmærksomhed.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
FC Fredericia

FC Fredericia tog tre vigtige point og sprang op på andenpladsen

Fredericia

Coronasmitte steget med fem

Annonce