Annonce
Debat

Kære byrådspolitikere - åbenhed nu, tak! Genindfør 'spørgsmål fra tilhørerne'

Tommy Rachlitz Nielsen. Pressefoto

Læserbrev: Det er noget demotiverende og klinger særdeles hult, når vi gang på gang hører byrådspolitikere i det nuværende byråd tale og skrive om åbenhed og gennemsigtighed, men lige så ofte må konstatere, at der intet sker.

Derfor ønsker Det Konservative Folkeparti "spørgsmål fra tilhørerne" genindført til byrådsmøderne.

Som oppositionspolitiker i Fredericia Kommune, der længe har opfordret til åbenhed og gennemsigtighed, er det en gåde, hvorfor utallige byrådspolitiker gang på gang taler om, at de ønsker åbenhed og gennemsigtighed. På trods af deres pladser i byrådet og muligheden for at fremsætte forslag formår de ikke at levere et eneste eksempel på, at de rent faktisk har gjort noget for at opnå åbenhed og gennemsigtighed.

Tværtimod har de med deres tavshed, enighed og lukkethed bidraget til det tætte røgslør, som i mange sager breder sig over byrådet, udvalgene og toppen af forvaltningen.

Det er en trist udvikling og viser med al tydelighed, at der hersker en særdeles uheldig kultur i Fredericia Kommune.

Men fra Det Konservative Folkeparti vil vi gerne forære byrådet og byrådspolitikerne en mulighed for at råde en smule bod på situationen. Vi vil stille et simpelt forslag, som kan vise at I trods alt kerer jer om åbenhed og gennemsigtighed. At I faktisk godt kan gøre ord til handling.

Vi forslår, at I allerede på næste byrådsmøde optager et punkt på dagsordenen, hvor I genindfører "spørgsmål fra tilhørerne", vel at mærke uden forud at skulle indsende spørgsmålene.

Det er ganske almindeligt i rigtig mange byråd, og det bør det naturligvis også være i Fredericia.


Vi er bevidste om, at det mest er en symbolsk handling, men som dog vil have betydning for mange borgere og rent faktisk sende et signal om, at vi er nået til et vendepunkt.

Tommy Rachlitz Nielsen


Vi er bevidste om, at det mest er en symbolsk handling, men som dog vil have betydning for mange borgere og rent faktisk sende et signal om, at vi er nået til et vendepunkt.

Et rigtig godt signal fra en ny borgmester, som vil vise, at han vil mere end den afgåede.

Vores holdning er, at åbenhed og gennemsigtighed aldrig må blive genstand for den politiske korrekthed, men i stedet bliver omsat til handling. Politisk handling.

Vi håber, at et samlet byråd vil bakke på om forslaget, som vi fremsender til gruppeformænd og borgmesteren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia For abonnenter

Få dage efter storbranden på Nørrebrogade: Nedbrændt virksomhed rejser sig hurtigt igen

Fredericia

Ny strategi giver gevinst: Der testes på livet løs i Fredericia

Annonce