Annonce
Debat

Kære Mette, glem ikke kulturen, når du lægger kabalen

På kant: Folketingsvalget er overstået, og nu ved vi, hvem der er inde og ude. Men det spændende venter forude, fordi det er nu, at Mette Frederiksen skal lægge sin magt-kabale. Klima, flygtninge, økonomi og velfærd til alle er i spil, når partierne skal blive enige om fordelingen af magten. Her ved vi af erfaring, at kulturen let kan blive glemt.

Da jeg lever og ånder for kulturen og al den livsberigende viden og store oplevelser som museerne, bibliotekerne, teatrene og alt derimellem repræsenterer, så sidder jeg naturligvis og ser bekymret til, mens en ny regering tager form. Sidste gang, vi gik til valg, så fik vi de forhadte to-procents-nedskæringer. Vil de blive rullet tilbage?

I en kronik i Kulturmonitor 7. juni fremlagde fire af socialdemokratiets politikere med Mogens Jensen i front otte punkter for en bedre kulturpolitik. For dem er kulturen ikke den ekstra flødeskum på velfærdsstaten, men det rugbrød, som skaber sammenhængskraft og fælles identitet i vores samfund (her kan jeg kun være enig). Deres plan er at få kulturen ud til alle - og få flere til at bruge kulturtilbud.

Det er fint; det er vi sådan set allerede i gang med. Problemet er, at kulturen er blevet så hårdt beskåret, at det bliver svært at se, hvordan alle de store politiske drømme skal kunne flyve. Så kære Mette, glem ikke kulturen - og husk de mange hænder, som brænder for at få kulturen ud til folket, når din kabale skal gå op.

Jeanette Varberg
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Efter skrotning af Lindholm-planer: Send de afviste asylansøgere til Nørrebro - eller helt hjem!

Læserbrev: Det er jo rendyrket hykleri, at socialdemokraterne med udlændinge- og integrationsministeren i spidsen nu vælger at droppe placeringen af de mange afviste - og dømte kriminelle - asylansøgere på øen Lindholm. Før valget og i valgkampen støttede socialdemokraterne jo en placering af de dømte kriminelle på øen Lindholm i Stege Bugt. Men nu har de så føjet De Radikale, SF og Enhedslisten, som synes, det er så synd for de kriminelle, at de ikke skal kunne rende rundt omkring i de danske byer og fordrive tiden med endnu mere kriminalitet! Det bliver ikke mindre komisk, når regeringen så begrunder det med, at det er dyrt at lave et udrejsecenter på øen. Jamen, kære venner, det er jo endnu dyrere, at de får lov til at bevæge sig rundt frit i det danske samfund og koster kassen i forbindelse med statsbetalte beskikkede forsvarer, anbringelsesdomme i landets fængsler, domstolsudgifter, tolkeudgifter, sociale udgifter til deres daglige fornødenheder, socialpædagogisk støtte og al mulig anden service, som der stilles til rådighed for de kriminelle. Så hvis socialdemokraterne virkelig gør det her på grund af kroner og ører, så send dem da helt hjem i stedet, så vi ikke har dén økonomiske belastning! Hver og en af de omtalte er jo dømt for grov kriminalitet i Danmark! Samtidig skylder regeringen og deres støttepartier at fortælle, hvor de så skal være placeret. De skal vel ikke forblive på Kærshovedgaard i Ikast-Brande Kommune og skabe endnu mere kriminalitet og lokal utryghed? Den logiske placering må jo være Nørrebro lige midt på stenbroen i hjertet af København, hvor alle de åbenhjertede, radikale, folkesocialisterne, Enhedslistens og Alternativets frisindede og tolerante vælgere bor i skønt flertal. Så kan de jo hygge sig med en kulturberigelse på nært hold!

112 For abonnenter

Lå på sofaen da det bankede hårdt på døren: Beboer advarede Anne om brand i nabolejlighed

Annonce