Københavns Lufthavn lukker 40 procent af terminalområdet og 24 ud af 78 gates. Det er en direkte konsekvens af, at passagertallet er reduceret med cirka 90 procent siden marts. Den delvise lukning vil vare til 2022, skriver Check-in.dk.
Den lukkede del omfatter Finger A og Finger Vest-komplekset med gates A2-A34. Fra Terminal 2 bliver der også lukket for adgang til den centrale sikkerhedskontrol.
Hvis antallet af passagerer stiger mere end forventet i 2021, kan de lukkede områder genåbnes inden for to måneder. /thor