Annonce
Fredericia

Køre-simulator: Her kan køreskoleelever prøve at køre uden nerver og skader

Det er på mange måder som at køre bil, og for Hanna Abrha fra Fredericia har det betydet meget, at hun kunne øve sig i en simulator hos Fynboens Køreskole på Nørrebrogade. Foto: Steen Højgaard
Som én af meget få køreskoler i Danmark har Fynboens Køreskole i Fredericia en køre-simulator. Den er Hanna Abrha og andre elever meget tilfredse med.

Fredericia: 30-årige Hanna Abrha sætter sig til rette i sædet i køre-simulatoren hos Fynboens Køreskole på Nørrebrogade.

Foran sig har hun tre skærme, der får hende til at føle, at hun kører af sted, og der er gearstang, afviserkontakt og pedaler til speeder, bremse og kobling.

Også lyden er som i en bil, og hun bliver undervejs instrueret i, hvor hun skal køre hen. Et kamera holder løbende øje med, om hun husker at orientere sig i forhold til cyklister, gående og andre, som hun skal.

- Det er fantastisk. Det føles som at køre i virkeligheden. Man glemmer, at man er i et lokale. Det føles som en bil. I begyndelsen lavede jeg rigtig mange fejl, og simulatoren opdager alle fejl. Hvis man ikke overholder reglerne, får man det at vide, fortæller hun og smiler.

Fejlene bliver registreret og kan bruges bagefter, for man begynder undervisningen i simulatoren med et checke ind med ens kort, som udstedes af køreskolen. Derefter registreres ens kørsel.

Annonce

Det er fantastisk. Det føles som at køre i virkeligheden.

Elev Hanna Abrha, Fredericia

Sommer og vinter

Simulatoren kan indstilles på mange måder.

Den kan give eleven fornemmelsen af at køre i glat føre om vinteren, om sommeren, i regnvejr, i tåge og under andre forhold.

Den kan også udsætte eleven for trepunkts-vendinger, parallel-parkering, at køre med trailer og tilmed at bakke med en trailer.

Simulatoren måler også ens reaktionstid og kan udsætte én for, at et barn løber ud på vejen.

Det er også muligt at blive overbevist om, at det er en dårlig og risikabel idé at køre med for eksempel 1,8 promille i blodet.

Kørekort er taget

30-årige Hanna Abrha kom til Danmark for små fem år siden og taler et let forståeligt og flydende dansk.

Hun har tidligere taget et truck-certifikat og går i 10. klasse på VUC Fredericia og fik sit kørekort 27. februar 2019.

Endnu har hun ikke besluttet, hvad hun vil arbejde med i fremtiden.

Men hun vil gerne fortælle om fordelene ved at anvende en køre-simulator som supplement til almindelig køreundervisning.

- Det har udviklet mig rigtig meget som bilist at bruge simulatoren. Fra landsbyen i Eritrea var jeg ikke vant til biler overhovedet. Derfor var det meget fremmed for mig. Men jeg tror, at alle andre også kan have stor gavn af simulatoren. I den kan man lave alle fejlene uden at risikere noget som helst for én selv og andre.

Kørelærer Thomas Thomsen underviser også på helt traditionel facon fra passagersædet i sin bil. Men Hanna Abrha og andre har også prøvet simulatoren. Foto: Steen Højgaard
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

'Dybt bekymrende': Øget arveafgift er gift for små og mellemstore virksomheder

Læserbrev: Tirsdag 22. oktober forhandlede vi i Folketinget det finanslovsforslag, som regeringen har fremsat for 2020. Et af de emner, der blev grundigt debatteret, var det forfærdelige forslag fra de røde partier om at tredoble generationsskiftebeskatningen af danske familieejede virksomheder. Det er godt for Danmark, at vi har mange veldrevne familieejede virksomheder. Det er faktisk ikke en dårlig ting, sådan som venstrefløjen ellers gerne vil have det til at lyde, når de gang på gang påstår, at "det drejer sig om rige godsejere". Fakta er nemlig, at det overvejende drejer sig om små og mellemstore virksomheder - iværksættere, servicevirksomheder, blikkenslagere, tømrermestre, snedkere osv. Produktion, service og erhverv, altså en helt central del af dansk erhvervslivs dna. Således er det ikke grever, baroner og milliardærer, som vil nyde glæde af succesfuld generationsskifte. 23.000 virksomheder med 300.000 ansatte står foran et generationsskifte inden for de næste 10 år. Det er kun godt, at en lav arveafgift har øget sandsynligheden for, at disse virksomheder kan bevares på den enkelte families hænder i forbindelse med generationsskifte. Selvfølgelig har vi også Lego og Danfoss og et par håndfulde godsejere, som nyder godt af afgiftsnedsættelsen på lige fod med alle andre. Men det er faktisk heller ikke nogen dårlig ting. Danmark ville være et fattigere sted uden Lego og Danfoss - også i kroner og ører! Derfor er det dybt bekymrende, at regeringen nu lægger op til at øge skatten med over en mia. kr. Det er dårligt nyt for dansk erhvervsliv og ikke mindst de 800.000, som er ansat i de familieejede virksomheder. Det er en kortsigtet beslutning, som måske nok på kort bane kan skaffe finansiering til alle de milde gaver, som regeringen og deres røde støttepartier ønsker at tilgodese udvalgte grupper, eksempelvis 300 mio. kr. til overvejende herboende udenlandske børnefamilier på passiv forsørgelse. Naturligvis skal der finde en rimelig beskatning sted, når virksomhedsejere udlodder dele af virksomhedens værdier via aktieudbytte eller alt muligt andet til virksomhedens ejere. Det er kun ret og rimeligt. Men det svarer til at save i den gren, man selv sidder på, når man vil gøre generationsskifte så meget dyrere for familieejede virksomheder.

Annonce