Annonce
Debat

K efter kommunaldirektørs fritagelse for tjeneste: Nu skal alt undersøges - byrådet må træde i karakter

Tommy Rachlitz Nielsen. Pressefoto
Annonce

Læserbrev: Efter kommunaldirektøren er blevet fritaget for tjeneste, er der endnu en gang hældt benzin på bålet med historier om nepotisme, vennetjenester og pamperi i toppen af Fredericia Kommune.

Rygterne har længe svirret i Fredericia om, at forholdene i toppen af Fredericia Kommune, såvel administrativt som politisk, har været af en suspekt karakter.

Disse rygter forstærkes naturligvis kraftigt, når først borgmesteren vælger at gå og nu, hvor kommunaldirektøren fritages for tjeneste og hjemsendes.

Det forekommer, at skeletterne vælter ud af skabene, og det synes ingen ende at tage.

Det Konservative Folkeparti i Fredericia og et par andre rigtige oppositionspartier udenfor byrådet har i lang tid opfordret til åbenhed og gennemsigtighed i forvaltningen og i byrådets arbejde og beslutninger.

Gang på gang er vi blevet fuldstændig overhørt og mødt med en mur af tavshed. Der har fra ingen af siderne været et ønske om at åbne for dialogen og tage debatten.

Men nu det være slut. Luften skal renses, og alle sager skal på bordet.


Borgerne i Fredericia fortjener at få klarhed over, hvad deres skattekroner går til, og hvordan de forvaltes.

Tommy Rachlitz Nielsen


Borgerne i Fredericia fortjener at få klarhed over, hvad deres skattekroner går til, og hvordan de forvaltes.

Det vil være klædeligt, at det siddende byråd sørger for at få ryddet op nu, så vi forhåbentlig kan starte på en frisk, når et nyt byråd tiltræder 1. januar 2022.

Derfor foreslår jeg, at der laves en ekstern og uafhængig undersøgelse af alt, hvor der har været de mindste uregelmæssigheder, både i forvaltningen og i den politiske del.

Tiden er kommet til, at byrådet beviser, at det ikke bare er floskler, når de ved flere lejligheder har påstået, at de ønsker åbenhed og gennemsigtighed.

Derfor forventer jeg også, at der i byrådet endelig er stor opbakning til en udvidet, uvildig og tilbundsgående undersøgelse.

Man fristes til at sige, at byrådet og toppen af forvaltningen trænger til et 360 grader-eftersyn.

Det kunne virke, som om den politiske del på nogle områder er smeltet sammen med forvaltningen. Det er af afgørende betydning for integriteten og det professionelle politiske virke, at armslængdeprincippet mellem den politiske og administrative del af kommunen opretholdes.

Til slut vil jeg udtrykke min dybeste forundring over, at ingen tidligere har taget disse sager op. Rygterne har jo svirret i hele byen i flere år, og folk inden for murene må jo have vidst, at det var mere end rygter.

Det tyder i den grad på en særdeles usund kultur. En kultur, som jeg vil arbejde benhårdt på at ændre, når jeg sidder i byrådet efter næste valg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Middelfart

Tanja blev meldt til politiet for at holde sin salon åben: - Det er aldrig sjovt at blive beskyldt for noget, man ikke har gjort

Danmark

Tre anbefalinger: MeToo på skærmen

Fredericia For abonnenter

FHK's liga-ambitioner fik første prioritet da FIC skulle bygges om - bredden måtte vente

Annonce