Annonce
Debat

K: Vi tager afstand fra den syge kultur, der tydeligvis huserer i Fredericia Kommune

Tommy Rachlitz Nielsen (tv.) og Torben Møller Jørgensen.

Læserbrev: Borgmester Jacob Bjerregaards afgang i utide, uregelmæssigheder i familieafdelingen, masseflugt af djøf'ere og hjemsendelse af kommunaldirektøren og nu også økonomi- og personalechefen indenfor få måneder vidner om en syg kultur i embedsværket og et byråd uden føling med sin administration.

Det Konservative Folkeparti i Fredericia retter en kraftig kritik af, at byrådet ikke har formået at opdage alle disse uregelmæssigheder i tide og reageret på det.

Specielt skal kritikken rettes mod Socialdemokratiets byrådsmedlemmer, der med baggrund i deres absolutte flertal ikke kan undslå sig at være direkte eller indirekte involverede.


Konservative i Fredericia opfordrer derfor borgmester Steen Wrist Ørts og Socialdemokratiet til at tage offentligt afstand fra Jacob Bjerregaard og hans påvirkning af den skadelige interne kultur samt hans efterhånden åbenlyse misbrug af sin position.

Tommy Rachlitz Nielsen og Torben Møller Jørgensen


Konservative i Fredericia opfordrer derfor borgmester Steen Wrist Ørts og Socialdemokratiet til at tage offentligt afstand fra Jacob Bjerregaard og hans påvirkning af den skadelige interne kultur samt hans efterhånden åbenlyse misbrug af sin position.

Det skal være klart for enhver, at Det Konservative Folkeparti i Fredericia under ingen omstændigheder vil acceptere denne syge kultur.

Med en whistleblower-ordning, åbenhed i byrådet, en generel kulturændring i embedsværket, så medarbejdere har lyst til at blive, og hvor topembedsfolk ikke presses til at begå uregelmæssigheder, vil Konservative være garanter for, at tilliden kan genskabes til byrådet og administrationen, og hvor der vil være et armslængdeprincip mellem politikere og embedsfolk - præcis som styrelsesloven også foreskriver.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Fredericia udvider koncerndirektionen: Kommunen er dermed tilbage på en fire-mands direktion

Annonce