Annonce
Middelfart

Kaffebarejer alarmerede politiet efter skud: - Han trækker en pistol stort set uden dialog

John Thomsen fra Stationen Kaffebar. Arkivfoto
Torsdag har politiet anholdt en cirka 50-årig mand i Middelfart i forbindelse med skyderi med en hardballpistol.

Middelfart: Politiet har torsdag aften anholdt en formodet gerningsmand i forbindelse med et skud med et hardball-våben ved Middelfart Station.

- Der er tale om en cirka 50-årig mand, siger vagtchef Kenneth Taanquist, Fyns Politi.

Forinden var der gået en heftig politijagt i Middelfart, men anholdelsen af den formodede gerningsmænd skete på mandens bopæl og uden dramatik.

Det var John Thomsen fra Stationen Kaffebar, som blev kontaktet af to unge mennesker inden lukketid klokken 17. De bad ham alarmere politiet.

Forinden havde de oplevet, at en person havde henvendt sig til dem i stationens venteværelse.

- De kom ind til mig og forklarede, at personen vil give en sodavand til en af dem, og i nuet trækker han en pistol. Der er stort set ikke nogen dialog, fortæller indehaveren af kaffebaren.

- Og så sker der det, at han skyder ind i reklamesøjlen, som er en glasmontre. Det er egentlig det, der sker, og så forlader han området og går væk fra stationen og ned mod Rema 1000, fortæller John Thomsen.

Annonce
Politiet rykkede ud til Middelfart Station, da en mand torsdag skød mod en rude - sandsynligvis med en hardball pistol. Foto: Localeyes

- Kan ske alle steder

Politiet har tidligere oplyst, at det var massivt til stede, og at der blev skudt mod et vindue til en bolig, uden at ruden dog gik i stykker.

Den udlægning er John Thomsen dog ikke helt enig i, men han roser politiet, der var på stedet kort tid efter, at han anmeldte episoden.

- Politiet reagerer lynhurtigt og professionelt. Det gør et godt stykke arbejde. Det kan du godt skrive, understreger kaffebarejeren, der er ked af episoden, der skete et meget synligt sted.

- Det er skidt for alle; passagerer, turister og ja, beboere. Det er utrygt, og det går ganske enkelt ikke, konstaterer kaffebarejeren.

- Men sådan noget kan ske over det hele, tilføjer John Thomsen.

Signalementet først på aftenen lød på, at politiet efterlyste en midaldrende mand, som formodet gerningsmand bag hændelsen. Han var ifølge signalementet iført en sort vest, sort trøje, militærbukser og militærstøvler.

Et hardball-våben anvender typisk plastikkugler på cirka seks millimeter.

Ifølge vagtchefen hos Fyns Politi var der forskellige historier ude om, hvad gerningsmanden egentligt havde skudt efter, men ifølge hans seneste oplysning var det en informationsstander, hvor glasset blev knust.

Den anholdte mand sad torsdag aften til afhøring på politigården i Odense, og ventedes løsladt bagefter. Han vil formentligt blive sigtet for overtrædelse af våbenloven.

Politiet rykkede ud til Middelfart Station, da en mand torsdag skød mod en rude - sandsynligvis med en hardball pistol. Foto: Localeyes
Politiet rykkede ud til Middelfart Station, da en mand torsdag skød mod en rude - sandsynligvis med en hardball pistol. Foto: Localeyes
Formodet gerningsmand anholdt i Middelfart efter skud ved Middelfart Station.
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Private plejere og borgere mødte op til demonstration: Kommunen blev afkrævet svar på mange spørgsmål

Fredericia

Private plejere demonstrerer i eftermiddag: - De ældre er taberne her

Annonce