Annonce
Fredericia

Kaffeklub for bipolare: Kom og mød andre maniodepressive

Susanne Jensen er selv bipolar. Hun har taget intitiativ til en kaffeklub, der mødes i Kulturcaféen i Danmarksgade 32 hver anden mandag. Foto: Peter Friis Autzen
Når man er bipolar - det, der tidligere hed maniodepressiv - føler man sig meget forkert hele tiden. Det har man brug for at snakke med andre bipolare om, mener Susanne Jensen. Og hun ved, hvad hun taler om.

Fredericia: Hver anden mandag eftermiddag mødes en gruppe bipolare i Kulturcaféen, Danmarksgade 32 i Fredericia. Bare for at snakke, hygge og drikke en kop kaffe eller the. Og det er rart, fortæller flere af dem, da avisen kommer på besøg.

Gruppen er stablet på benene af Susanne Jensen. Hun er selv bipolar og har med egne ord følt sig "helt forkert, hele livet". Så hun nyder at mødes med andre i samme situation - nogen, der forstår.

- Vi begyndte at mødes i sommer. Man behøver ikke at tilmelde sig, og antallet af fremmødte svinger. Vi har mødtes fire-fem ad gangen, og en enkelt gang har vi været 13, siger hun.

Gruppen mødes mandage i ulige uger fra klokken 16-18. Næste gang er mandag 16. december.

Allerede mens avisen taler med Susanne om gruppen, kommer de første "medlemmer" ind ad døren. Det er alle glade for gruppen, der giver dem mulighed for at tale sammen uden at skulle forklare sig - eller undskylde for deres udfordringer. Her kan man bare være - noget, en tilværelse som bipolar ellers gør alt for at forhindre en i.

Annonce
Det er dejligt at snakke med nogen - uden at føle sig forkert.

Susanne Jensen

Ulykkelig og selvskade

Susanne har en lang række indlæggelser bag sig. Allerede som teenager kunne hun mærke, at der var noget galt. Så galt, at hun planlagde selvmord.

Først i 2006 fik hun sin diagnose: Bipolar - eller maniodepressiv.

- Mange syntes, at det måtte være forfærdeligt at få den diagnose, men jeg var glad: Nu vidste jeg pludselig, hvorfor jeg nogle gange løb rundt på væggene. I begyndelsen holdt jeg dog diagnosen lidt for mig selv. Men på det seneste har jeg talt meget om det. Det er jo mig, og jeg skammer mig ikke, siger hun.

Sygdommen har haft store omkostninger for Susanne, der for eksempel bliver synligt rørt, når hun fortæller om at have mistet kontakten til et af sine børn. Hun har også haft et misbrug, der opstod som selvmedicinering.

- I perioder, hvor jeg var i bedring, blev jeg overmodig og overtog selv styringen af min medicin - og så gik det altid galt, og jeg endte på den lukkede afdeling. Nu er der styr på min medicin, og jeg går til spinning - noget, der virkelig gør en forskel for mig.

I perioder, hvor nedturen tog magten, tyede Susanne til selvskade. Det mest ekstreme tilfælde var, da hun stod op en nat og skar en finger af.

I lang tid har Susanne løjet om årsagen til, at hun i dag mangler en finger. Men nu er finger-stumpen en påmindelse om altid at passe sin medicin, kende sig selv og være opmærksom på at holde en sund balance i livet uden at forpligte sig over evne i den række af frivillige aktiviteter, hun brænder for.

Tabu og uvidenhed

Susanne og de andre i gruppen oplever ofte, at andre mennesker ikke ved ret meget om livet som bipolar. Den uvidenhed fører til tabuer og andre uheldige situationer, som det kan være svært at finde sig til rette i.

- Også derfor er det rart at mødes med ligesindede her, siger Susanne.

Møderne er afslappede og uden dagsorden. Der er ikke tale om et selvhjælpsprogram, men om simpelthen bare at tale sammen. Og lytte. Ikke kun om sygdom, men også om alt muligt andet.

- Alle er velkomne. Og man behøver ikke at melde sig til på forhånd. Bare kom, siger Susanne.

En kop kaffe eller the sammen med en afslappet snak - det er det, det hele handler om i kaffeklubben. Foto: Peter Friis Autzen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Indbrudstyv brød ind i villa på Vejlevej

Læserbrev

I stedet for en ny bro skal der anlægges en ny sti på Den gamle Lillebæltsbro

Læserbrev: Det er helt forkerte betragtninger, der ligger til grund, når der lægges op til en ny Ny Lillebæltsbro og dermed til yderligere at lægge beslag på naturværdier til fordel for gigantiske bro- og vejprojekter på bekostning af reel livskvalitet. Hvor bliver klimaudfordringerne af i denne debat? Der går desværre fortsat alt for megen monumentalisme og "se-mig-her-projekter" i politikerne: "Se JEG har været. De bygger et monument for mig". Grøn Kultur Danmark anbefaler, at der i stedet sættes fokus på kvalitet frem for kvantitet - livskvalitet frem for vækst. Og det ud fra den simple betragtning, at det er vi nødt til, hvis menneskeheden skal overleve blot et par generationer endnu. "Det er", med Steen Hildebrandts ord (professor emeritus og adjungeret professor, red.), "ikke længere nok med en retningsændring. Det er nødvendigt med en total reorganisering af det samfund, den vestlige verden har indrettet sig på." Grøn Kultur Danmark anbefaler, at der tænkes mere i mindre, simplere og nærværende projekter. Vi bliver nødt til at skære ned på vores forbrug, slagte den hellige ko "vækst", fjerne pseudoarbejde, nedsætte arbejdstiden og fordele arbejdet på alle ressourcekompetencer som et skridt i en ny retning og tankegang. Grøn Kultur Danmark anbefaler, at der som led i en ny strategi i stedet for overvejelser om en ny broforbindelse anlægges en ny sti på Den gamle Lillebæltsbro, vel vidende at den ikke væsentligt vil kunne aflaste fremtidens forventede trafikstigning. Det skal den heller ikke: Den trafikstigning skal vi helt undgå at skabe. Giv dig tid. Brug din cykel, gå, benyt toget og nyd samvær med nye mennesker og vær med til at højne fysisk og psykisk folkesundhed.

Annonce