Annonce
Indland

Kampagne skal nedbringe handicap fra slagtilfælde

Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Kampagnen "Stræk, Snak og Smil" skal gøre alle opmærksom på symptomerne ved et slagtilfælde.

Lægerne på de danske hospitaler har mulighed for at forbedre behandlingen af blodpropper eller blødninger i hjernen, og det kan endda gøres uden flere læger eller flere penge.

Til gengæld skal vi alle blive mere opmærksomme på, om folk får et stroke - det man tidligere har kaldt slagtilfælde - så der hurtigt kan blive ringet 1-1-2.

De seneste år er lægernes mulighed for at behandle de såkaldte strokes blevet markant bedre. Men behandlingen er afhængig af, at patienterne kommer ind i tide. Og det sker for sjældent.

Derfor kaster TrygFonden og Dansk Råd for Genoplivning sig ud i en informationskampagne, der skal hjælpe med at gøre symptomerne på et stroke mere kendte.

Og tiden kan lidt groft sagt være forskellen på, om personer, som får et stroke, får varige men og er afhængig af hjælp til alt fra måltider til toiletbesøg resten af livet, eller om de kan vende tilbage til en tilværelse med et job og evnen til at klare sig selv.

Det forklarer Christina Rostrup Kruuse, der er overlæge og professor på Herlev Hospitals afsnit for blodprop og blødninger i hjernen.

- Hvis folk kommer til behandling i tide, kan man undgå at skaderne bliver vedvarende eller i hvert fald bliver meget milde, så man kan vende tilbage til en hverdag, hvor man ikke har brug for hjælp, siger hun.

- Vi har inden for de senere år fået noget rigtig god behandling. Man skal dog give det inden for ganske kort tid, efter symptomerne er opstået.

Ikke alle, som får et stroke, kan få glæde af de nye behandlingsmuligheder. Det kan blandt andet skyldes, at de i forvejen får medicin, som vil reagere skidt i sammenspil med behandlingen for et stroke.

Men hvis flere bliver ført direkte på skadestuen umiddelbart efter et stroke, kan op mod hver tredje af de 12.000, der årligt får et stroke, overleve det uden alvorlige men. I dag er det hver femte.

Derfor har TrygFonden og Dansk Råd for Genoplivning udpeget tre symptomer, som kan gøre alle i stand til at spotte et stroke.

- Det er nogle symptomer, der opstår pludseligt. Det kan være, at man ikke kan løfte armen. At man ikke kan tale tydeligt - altså som hvis man havde en kartoffel i munden, eller at man taler sort. Eller man bliver skæv i ansigtet, siger Christina Rostrup Kruuse.

Hvis man oplever en person udvise et af de tre symptomer, skal man straks ringe 1-1-2.

/ritzau/

Annonce
Fredericia For abonnenter

Tanya og Ricko håber på løsning tæt på Frederiksodde Skole: - Hvorfor skal de børn med mest brug for ro flyttes rundt?

Danmark

Onsdagens smittetal sætter ny rekord - nærmer sig 39.000 tilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Dyr kviktest på Prangervej: 100 p-bøder på tre uger for at parkere på private pladser

Alarm 112 For abonnenter

Brrrrr på stort hotel i Snoghøj: En morgen med kolde bade og ingen varme

Fredericia HK

Forsvarsgeneral stopper i FHK: Jeg har behov for at prøve noget nyt

Fredericia

Henrik har lavet en elpris-udsigt: - Den er lige så sikker som vejrudsigten, og fredag ser dyr ud

Så meget kan din bil sladre om dig og din kørsel: - Det korte svar er alt, man kan forestille sig

Fredericia For abonnenter

Milliongodtgørelse eller ej: Sag om bortvisning af kommunaldirektør afgøres først efter sommerferien

For abonnenter

Klokken 11.50 i går døde Knud-Erik Dam - han besluttede det selv og så frem til det

Fredericia

Kandidat for Fredericia siger nej tak til at repræsentere byen som vikar i Folketinget: - For kort tid

Leder For abonnenter

Dagens leder: Løsning af specialskole-sag kræver hurtigtvoksende ører

Fredericia

City Escape kommer til Fredericia: Vær med til at redde midtbyen fra en terrororganisation

Annonce