Annonce
Danmark

Kampen om omstridt vildsvinehegn fortsætter

Privatfoto: Lars Christian Jense/Ritzau Scanpix
Kvæstede rådyr giver ny benzin til de grønne organisationers kamp mod Danmarks omstridte vildsvinehegn.

Danmarks omdiskuterede vildsvinehegn på 70 kilometer langs grænsen til Tyskland ventes færdigt i midten af november.

Men kampen om hegnet og dets effekter på de vilde dyr i området er ikke slut.

Verdensnaturfonden (WWF) har netop indklaget hegnet til Bern-konventionen, som beskytter vilde dyr og deres levesteder.

- Vi prøver nu for første gang at få en reel vurdering af, hvordan de vilde dyr påvirkes af hegnet. Det har vi uden held tidligere forsøgt at få EU-Kommissionen og den danske regering til, siger seniorbiolog ved WWF, Thor Hjarsen.

Strategien er at tvinge den danske regering til at lave en grundig videnskabelig undersøgelse af hegnets påvirkning af vilde dyr i området.

Gårdejer Lars Christian Jensen fra Frøslev beskrev for nylig i JydskeVestkysten, hvordan han måtte skyde et rådyr, der var blevet skadet på hegnet.

- Det lå på vejen og led og skreg som et lille dyr, og der var ingen andre muligheder end at skyde det, siger han til avisen.

En nabo har haft samme oplevelse. Det viser ifølge Verdensnaturfonden, at hegnet skader de vilde dyr i grænselandet.

- Vi vil ikke gå ikke ind i debatten igen, om hvorvidt hegnet virker mod svinepest. Vores fokus er alene at sikre, at hegnet ikke skader andre arter. Vil man ikke vil fjerne hegnet, så må man gøre noget andet for at beskytte arterne på andre måder, siger Thor Hjarsen.

Den tidligere VLAK-regering besluttede sammen med Dansk Folkeparti og med støtte fra Socialdemokratiet i 2018 at opføre et hegn. Det skulle holde vildsvin, som lever i store tusindtal tæt på den dansk-tyske grænse, ude.

Frygten var, at et dansk udbrud af svinepest, som vildsvin kan være bærere af, kunne koste milliarder for dansk svineeksport.

Sagsbehandlingen blev allerede dengang kraftigt kritiseret af grønne organisationer og eksperter i EU-ret. Nu forsøger WWF en ny vej.

- Vi klager til Bern-konventionen, som beskytter de vilde dyr og deres levesteder og administreres af Europarådet. Får vi medhold der, så kan vi vende tilbage til EU-Kommissionen med henvisning til, at det her skal tages alvorligt, siger Thor Hjarsen.

- Vi vil ikke gå ikke ind i debatten igen, om hvorvidt hegnet virker på svinepest. Vores fokus er alene at sikre, at hegnet ikke har skadelig effekt på andre arter. Vil man ikke vil fjerne hegnet, så må man gøre noget andet for at beskytte arterne på andre måder, siger Thor Hjarsen.

Professor i miljøret ved Aarhus Universitet, Ellen Margrethe Basse er enig mener, at hele anlægsloven for vildsvinehegnet er kritisabel.

- Det er ikke gået efter bogen. Det er ikke dokumenteret, at hegnet ikke medfører skade for forskellige vilde arter - endda i et særligt beskyttet Natura 2000-område, siger hun.

/ritzau/


Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Hvad er det, der smager godt? Det er minderne

Hver sommer tager jeg på en budgetvenlig madrejse inden for landets grænser og under åben himmel. Jeg besøger et af de utallige loppemarkeder med rustikke keramiklamper, strikkede nisser og ridsede legetøjsbiler, mange af os elsker at frekventere, hvor sang og bløde guitartoner lyder fra en lille musiktribune, og der kan købes fadøl, brød og pølser til en frokostpause direkte på det tyndslidte græs. Genbrugsguld og gammelt fajance går jeg udenom. Jeg kommer med et bestemt formål. Jeg vil mindes den mad, jeg havde glemt, jeg kunne huske. Jeg finder den i en 60'er-årgang af ugebladet Hjemmet, en orange og brun Kenwood-håndmixer fra 1970'erne, Eksportslagteriernes Gris-På-Gaflen-kalendere og Raadvads ikoniske brødmaskine af stål og træ fra dengang, et rigtigt rugbrød vitterligt ikke kunne skæres i med brødkniv og håndkraft alene, så massivt og hårdt var det. Har vi spist schweizisk raclette i Danmark? Ja det har vi! Jeg stod i sommer med hele raclette-udstyret i hånden, den elektriske varmeplade til at stille ind på spisebordet, og de små pander i legetøjsstørrelse, som hver rundt om bordet kan tilberede sine egne grøntsager, kød og ost på. Racletten skulle være en efterligning af det bål og de redskaber, schweiziske kvæghyrder anvendte ude i bjergene til at tilberede deres aftensmad. Vi snusede til racletten i Danmark, måske i 1980'erne og glemte det igen. Apparaterne led samme skæbne som fonduegryderne. Først røg de i pulterkammeret, siden på genbrugspladsen eller loppemarkedet. Mit lykkeligste fund i år var Lilian Kaufmanns ”Fremmed mad” fra 1968 udgivet af Bo Bedre. Her fandt jeg den lammesteg, vi sværmede for i 1970'erne. Skrællede kartofler blev skåret i skiver og taglagt i en smurt bradepande, og oven på dem blev lagt en blanding af hakket hvidløg og persille. Bouillon blev hældt ved kartoflerne, og lammekøllen lagt ovenpå, så saften dryppede ned på kartoflerne under stegningen. På et kollegiekøkken en gang i 1970'erne, smagte jeg for første gang lammekød i denne ”lammekølle som i Provence”-udgave. Skulle jeg tilberede lam i morgen, ville jeg uden betænkning vælge samme opskrift. For mad har med længsel at gøre. Man kan læse en kogebog fra 1960'erne og mærke lugtene fra alle bogens sider, hvis man altså selv har levet i 1960'erne. Søren Gericke har sagt: ”Det smager godt, siger man. Men hvad er det, der smager godt? Det er det, man kan huske. Det er minder.” Hvem har ikke mærket sandheden af disse ord på egne smagsløg. Som 13-årig smagte jeg for første gang den franske ost gruyère. Det var i Paris i 1966. Rejsebudgettet var skrabet. Et kulinarisk højdepunkt blev en croque monsieur fra en typisk fransk bistro. I Danmark kendes den også under navnet parisertoast. Lykkeligvis var det gruyère, der var pakket i croque monsieuren. Det var mit første møde med smeltet ost, og gruyére havde jeg aldrig hørt om, men jeg vidste omgående, at den her smag var skelsættende, og jeg holder aldrig op med at lede efter en croque, der smager præcist som dengang. Jeg har hørt en forsker sige, at lugt og smag har forbindelse til det limbiske system i den centrale del af hjernen, hvor man mener, følelser opstår. Det kan bruges i praksis for eksempel over for gamle mennesker, der får hjulpet hukommelsen på gled med mad, de husker fra hele deres liv. En samling gamle opskrifter kan virke som et fotoalbum med billeder af alle vores kære. Dufte og smag af mad kan få os til at huske ting, vi ellers troede vi havde glemt. Om lidt vil mange af os kollektivt ride på en bølge af madminder. Duftene af Brunkagerne, risalamanden, rødkålen, de brune kartofler kan åbne for sluserne med erindringer om til strikkede nisser, selvkørende legetøjsbiler, duften af ny dukke og farmors hvide blondebluse og øjenbrynene, der pludselig var tegnet op med mørk farve, fordi det var juleaften. Hun, Esther, talte odenseansk til sin dødsdag, selv om hun boede i Nordjylland. Hun kunne sin flæskesteg til perfektion, foruden hjemmelavet rullepølse og julesild. Hvem der bare kunne stjæle af hendes kagedåse en lige en gang til.

Annonce