Annonce
forside

Kampklart politi skaber igen voldsomme scener i Vejle og Fredericia

Vejle midtby dannede torsdag den 27. oktober også ramme om en stor politiøvelse for 280 politifolk og dagen inden var der også øvelse i Fredericia. Foto: Mads Hansen
fredericia/vejle - 23. og 24. november træner cirka 300 politikfolk på gader og veje i Fredericia og Vejle. Første dag i Fredericia, hvor kampklart politi og politibiler koncentreres ved Ryes Kaserne.

På andendagen af øvelsen præges bybilledet i Vejles centrum af mandskabsvogne, uniformerede og ligeledes kampklædte betjente fra både Jylland og Fyn.

- Øvelserne skal helst være så virkelighedstro som muligt, og derfor gennemføres de i en by med rigtige gader, huse, mennesker, biler og fodgængere, forklarer politikommissær Jørn Lindhardt fra Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse:

- Vi vil simpelthen ikke kunne opnå samme resultat ved at øve i et træningsområde.

På dagen træner politifolkene opgaver, som de heldigvis ikke møder så mange af i dagligdagen, og vi gør det for at holde taktikken ved lige, så alle betjente er helt skarpe, hvis uheldet er ude, fortsætter Jørn Lindhardt.

Derfor varsler politiet også, at der kan opstå støjgener eller trafikale problemer som følge af den store fællesøvelse.Kii.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Men vil borgerne landdistrikterne?

I sidste uge kom en god nyhed til landdistrikterne. En planlagt besparelse på 30 mio. kr. på de såkaldte LAG-midler bliver trukket tilbage, så landdistrikterne nu har 90 mio. kr. om året fra staten til udvikling - oveni et EU-tilskud. Pengene falder på et tørt sted, for banker og andre investorer har en tendens til at smække kassen i, så snart postnummeret bliver nævnt. Derfor er de såkaldte LAG-midler, der de seneste 11 år har været med til at udvikle og bevare livet i de mindre landsbyer, et fint tiltag, og det er rigtig godt, at politikerne på den måde vælger at tilgodese landdistrikterne. Spørgsmålet er så, om naturstier, byparker og nogle arbejdspladser ændrer på borgernes trang til at bo i selvsamme landdistrikter? Der er ingen tvivl om, at pengene kommer de mennesker, der allerede bor på landet til gavn, men kan LAG-midlerne og andre lignende initiativer vende udviklingen fra by til land? Desværre ser det ikke ud til at være tilfældet. I byer som Ølholm, Barrit og Bjerre, som alle har modtaget LAG-midler, er befolkningstallet de seneste 10 år faldet lige så stille. Ikke voldsomme fald, men en stille afsivning, der bekræfter tendensen, der gælder på landsplan: Borgerne vælger i stigende grad byerne frem for landsbyerne. At LAG-midlerne dermed skulle være en dårlig investering, vil borgerne i de byer, der modtager pengene, sige klart nej til. De mange projekter giver en øget livkvalitet og kan om ikke andet så bremse faldet i indbyggertal. Men det giver anledning til at stille spørgsmålet om, hvad der så skal til for at stoppe affolkningen af landdistrikterne, og om det overhovedet kan lade sig gøre? En kommunal embedsmand, avisen interviewede forleden, nævnte det emne som landkommunens største udfordring. At bevare strukturen med mindre byer, hvor folk kender hinanden og taler sammen om problemer og udfordringer. Der er med garanti ingen lette løsninger på den udfordring, og derfor kan man godt frygte, at de 30 mio. kr. ekstra, der nu bliver fordelt over hele landet, slet, slet ikke er nok.

Fredericia

Forældre i kamp for Ungdommens Hus: - Havde det ikke været for huset, havde vores datter aldrig fået sin studentereksamen

Fredericia

Private plejere demonstrerer i eftermiddag: - De ældre er taberne her

Annonce