Annonce
FC Fredericia

Kampprogrammet er klar: Her spiller FC Fredericia sin første kamp i den kommende sæson

FC Fredericia begynder sæsonen hjemme mod Hobro den 23. juli. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Kampprogrammet for 1. division er kommet, og FC Fredericia åbner mod Hobro og har dernæst kampe mod oprykkerne fra 2. division.

Fredericia: Kampprogrammet for 1. division er her, og FC Fredericia kan både få en vanskelig eller overkommelig begyndelse på den kommende sæson.

Første kamp spilles fredag den 23. juli klokken 18.30 på Monjasa Park og står mod Hobro. Aftenens gæster er i gang med en større omstrukturering og vil satse mere på egne talenter, hvorfor den tidligere så populære superliga-oprykker ikke ligefrem besidder fordums styrke.

Dernæst venter to interessante kampe. Først den 1. august ude mod oprykkeren fra Nykøbing  og siden den 8. august ude mod endnu en oprykker, Jammerbugt. Altså skal FC Fredericia relativt hurtigt på langfart og møde to af de modstandere, som man vil forvente, at klubben kan slå.

Annonce

Der er potentiale for en god FC Fredericia-start, men det er også fare for en frygtelig begyndelse i en 1. division, som altid er umulig at vurdere.

Første møde mod en storklub har FC Fredericia efter planen den 18. august, når klubben hjemme tager imod Esbjerg. Den 12. september venter et opgør mod superliga-nedrykkeren AC Horsens, og den 3. oktober tager FC Fredericia imod endnu en nedrykker, Lyngby.

Grundspillet i 1. division løber efter planen fra den 23. juli til den 19. marts, men undervejs bliver programmet formentlig ændret på grund af tv.

Modsat den seneste sæson stopper efterårssæsonen tidligt i december.  I den netop overståede spillede man sidste efterårskamp den 19. december. Denne gang spilles sidste efterårskamp i begyndelsen af december.

Der er også rykket på den anden side af nytår, hvor FC Fredericia i sidste sæson begyndte den 12. februar. I sæsonen 2021/22 begynder man først i slutningen af februar, og dermed er både ferien og opstarten noget længere.

FC Fredericias program

Kampprogrammet kan ændres på grund af tv.

Fredag 23. juli 18.30: FC Fredericia-Hobro

Søndag 1. august 15.00: Nykøbing-FC Fredericia

Søndag 8. august 15.00: Jammerbugt-FC Fredericia

Søndag 15. august 15.00: FC Fredericia-Hvidovre

Onsdag 18. august 19.00: FC Fredericia-Esbjerg

Søndag 22. august 15.00: Vendsyssel-FC Fredericia

Søndag 29. august 15.00: FC Fredericia-Fremad Amager

Søndag 12. september 15.00: AC Horsens-FC Fredericia

Søndag 19. september 15.00: FC Fredericia-FC Helsingør

Søndag 26. september 15.00: HB Køge-FC Fredericia

Søndag 3. oktober 15.00: FC Fredericia-Lyngby

Søndag 17. oktober 15.00: Fremad Amager-FC Fredericia

Søndag 24. oktober 15.00: Esbjerg-FC Fredericia

Søndag 31. oktober 15.00: FC Fredericia-Vendsyssel

Søndag 7. november: 15.00: FC Helsingør-FC Fredericia

Søndag 21. november 15.00: FC Fredericia-Nykøbing

Søndag 28. november 15.00: Hvidovre-FC Fredericia

Søndag 5. december 15.00: FC Fredericia-AC Horsens

Søndag 27. februar 15.00: Lyngby-FC Fredericia

Søndag 6. marts 15.00: FC Fredericia-Jammerbugt

Søndag 13. marts 15.00: Hobro-FC Fredericia

Søndag 19. marts 15.00: FC Fredericia-HB Køge

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Helena blev kun 20 år: 'Mor, jeg har glemt mit træningstøj, jeg vender lige om nu og henter det', og så blev der helt stille

Annonce